Philosopher Bertrand RussellLocation: United Kingdom
Date taken: December 1951
Photographer: Alfred Eisenstaedt
© Time Inc.
De to hold fra filosofi har nu fået deres kursus i litteratursøgning i forbindelse med fagkurset i Filosofisk antropologi. Der mødte henholdsvis 10 og 14 studerende frem til et 3-timers program med følgende indhold:
I den første time generel orientering om bibliotek, IT, lånerforhold og adgange, efterfulgt af en halv times opgaveløsning i katalog og samlinger.
Anden time bestod af en gennemgang af opgaven fra første time; fremvisning af bibliotek.dk som supplerende redskab; en fremvisning af statsbibliotekets databaseliste - afsluttende med en 10 minutters fremvisning af Philosophers Index.
Efter en - meget tiltrængt - pause, handlede den tredie time om elektroniske opslagsværker og vurdering af internetkilder. Som sædvanlig starter jeg timen med at lade de studerende finde noget om "libertarianisme", og bruger det som oplæg til resten af timen.
Første times basale undervisning i bibliotek og katalog er efter den efterhånden meget gammelkendte skabelon - men det fungerer. At jeg i tredie time lader flowet være styret af hvor de studerende har søgt (Google, Wikipedia, Encyclopedia Britannica, Stanford Encyclopedia osv.) fungerer rigtig godt. Dels bliver de med det samme meget aktive i timen - og jeg er selv nødt til at være på dubberne, når jeg ikke ved hvad vi skal starte og slutte med.
Den midterste time derimod er tung at komme igennem: Det er simpelthen for meget for de studerende at få gennemgået fire emner, uden at de selv aktiveres. Det er ikke fordi de udtrykker utilfredshed - faktisk tværtimod - men jeg kan se at hovederne begynder at hænge de sidste 10 minutter.
Samlet set var både de og jeg tilfredse med forløbet. Begge hold var meget aktive og deltagende...og der var faktisk en hel del, der havde styr på dèt med adgange til bibliotek og netværk, i modsætning til de tidligere år.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar