onsdag den 6. maj 2009

RefWorks april 09

Julie, der er redaktør på Lingvistiks ugebrev, spurgte om der ikke snart blev et kursus i RefWorks, som hun kunne annoncere i nyhedsbrevet. Og da jeg samtidig havde haft to studerende, der i den forløbne måned har spurgt til et kursus i RefWorks, opslag jeg et kursus til afholdelse i sidste uge.

Som sædvanlig er fremmødet til kurser, uden sammenhæng med et fagligt kursus, relativt beskedent. De to der havde spurgt på et kursus dukkede op, sammen med èn der havde set det i nyhedsbrevet, og èn der havde set opslaget på biblioteket - i alt fire.

Jeg kan se i mit blogindlæg fra sidste kursus, at deltagerantallet var det samme - og jeg kan se, at mine fejl også er de samme(!). Igen bruger jeg for lang tid på at vise høstning af poster i Summa og bibliotek.dk; og igen står jeg med for lidt tid til en rolig gennemgang af Write'n'Cite.
Ubevidst er der måske tale om at jeg gerne dvæler ved de elementer jeg har fuldstændig styr på, og måske "udskyder" at skulle beskæftige mig med RefWorks i den skriveproces, som jeg ikke selv bruger.

Efterfølgende har jeg assisteret èn af kursisterne med nogle tvivlsspørgsmål i forbindelse med netop brugen af Write'n'Cite. Jeg kunne i den forbindelse konstatere, at hun med stor sandsynlighed har rettet i referencerne i selve dokumentet - i stedet for i "edit citation" i Write'n'Cite. Faren ved sådan noget bliver ikke tydelig nok, ved at blive nævnt i en bisætning fem minutter før afslutning af en to timers lektion.

Næste gang bliver det bedre...

Ingen kommentarer: