tirsdag den 29. september 2009

Tysk efterår 09

Students carrying on the School tradition with the "Pancake Greaze".
Westminister, Germany (1949)
Photographer: William Sumits
Cop. Time inc.

Årets nye tyskstuderende blev introduceret til biblioteket i sidste uge, fordelt på to hold.

Omfang, indhold og relation til fag var stort set det samme som sidste år. I år dog med skyldig hensyntagen til at programmet havde været alt for presset, sidste år.

Den første time er uændret 15 minutters intro til biblioteket og dets ydelser, efterfulgt af 30 minutters øvelser i katalogen.
I anden time bruges de første 25 minutter på gennemgang af opgaverne fra første time, samt en demonstration af bibliotek.dk. De sidste 20 minutter bruges på en karakterisering af vores elektroniske kilder - inklusive en fremvisning af databaselisten - efterfulgt af en kort demonstration af Historial Abstracts (efter aftale med Katja fra Tysk).
Den tredie time starter med at de studerende bruger 5 minutter på at fundere over hvor de vil finde information om begrebet "biedermeier". Deres input herfra danner så baggrund for et fokus resten af timen på opslagsværker, og deres troværdighed. Ideelt set giver det anledning til en snak om google, wikipedia, betalte opslagsværker på databaselisten - og de redskaber der er til rådighed for en vurdering af troværdighed og brugbarhed.

Forløbet fungerede sådan set fint for begge hold, uden at jeg dog var overvældende tilfreds. Overvejelser:
1) Det er svært at få en dialogbaseret undervisning til at fungere, hvis holdet er for stort. Det viste sig dog at det faktisk også var problematisk, da der på første hold kun var 6 deltagere; men måske var de bare ikke ret aktive?
2) Jeg er faktisk temmelig sikker på at modellen for den første time er rigtig god. Den er også "slebet til" over mange års undervisning, ud fra de tilbagemeldinger jeg har fået. Problemet er bare, at jeg har meget, meget svært ved ikke at slå automatpiloten til, i og med at jeg nu har gennemført dette modul SÅ mange gange. Jeg skal i hvert fald begynde at overveje en helt anden indfaldsvinkel - både for min og for de studerendes skyld.
3) Jeg skal som sædvanlig være varsom med at have for mange elementer med, og for mange pointer under hvert element. Også i år tror jeg at jeg var for hurtig til at overtage styringen, og ikke holde fast i at vise frem i dialog med de studerendes input.

Ingen kommentarer: