mandag den 26. september 2011

Engelsk introduktion efterår 2011

Edu Univ. Euro (Bri) Oxford Students
cop. Time Inc.


Lotte og jeg havde årets nye studerende på Engelsk over fire gange (à tre timer) i sidste uge.
Faget ønsker stadig at de studerende skal løse opgaver i forbindelse med deres biblioteksintroduktion, i form af et opgavesæt som efterfølgende skal indgå i deres portfolio.
I år får de dog først opgaven udleveret på FirstClass efter alle har været igennem introduktionen - således at de ikke længere bruger den første time (+ pause!) til at finde svar på spørgsmålene.

Jeg har derfor kunnet bruge den samme metode hèr som jeg anvender på de øvrige fag: En gennemgang af kunsten at søge bestemte bøger/artikler (og låne/bestille dem) i både papir- og e-udgaver, og at lave emnesøgning i kataloger; baseret på en række små opgaver de skal løse.
Tidsmæssigt er der ikke den store gevinst for os; men det gør at de rent faktisk holder pause (og dermed er friskere til den anden time), og så har jeg meget bedre hold i at de alle er med og alle får svar på deres spørgsmål.

Denne første del breder sig som sagt stadig lidt ind i den anden time; men hovedelementet hèr er Lottes gennemgang af Databaselisten, og nogle få centrale ressourcer herfra. Det bliver typisk til en omtale af Oxford Dictionary; Cambridge Companions og MLA; og så en mere gennemgribende gennemgang af Literature Online, og dens tilbud til nye studerende.
Den sidste time består uforandret af en rundvisning på Statsbiblioteket, inklusive en tur op i tårnet.

Med skiftet fra et samlet opgavesæt der skal løses under vores vejledning, til løsning af enkelte spørgsmål præsenteret på PowerPoint; så har vi været meget tilfredse med årets kurser for de nye studerende på Engelsk. Vi synes vi får introduceret dem til det de kan bruge lige nu; og vi mærker også en stor tilfredshed fra deres side med forløbet.

I denne uge har Lotte så et særkursus for de udvekslingsstuderende på engelsk. Vi har dog taget hul på diskussionen om vi næste år skal droppe dette særkursus, og holde biblioteksintroduktionen samlet for alle på de fire hold - og dermed så også på engelsk. Vi tager emnet op inden næste års kurser.

Ingen kommentarer: