fredag den 19. august 2016

Specialeseminarer for efteråret 2016. Del 2

Creative Arts Graduate Students At The State University Of Iowa, Iowa City Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt

I starten af august har jeg afholdt de sidste tre seminarer i litteratursøgning og referencehåndtering for efterårets specialeskrivere på Arts, Århus.
I alt blev der udbudt 5 seminarer: 4 dansksprogede, med to på hver side af sommerferien, samt et afsluttende engelsksproget seminar.
Resultatet heraf blev:




Tilmeldte
DPU
IKK
IKS
Fremmødte
22.6
24
7
9
8
15
30.6
23
3
14
6
19
11.8
20
2
15
3
9
16.8
20
10
4
6
12
18.8
2


1
1
I alt
89
22
42
24
56

Det samlede antal tilmeldte ligger dermed på samme niveau som de foregående år.
Det gør det store frafald desværre også; også selvom jeg udsender en reminder til alle tilmeldte et par dage før seminarets afholdelse.

Dette udbud har på flere måder været et eksperiment; hvor det faste element har været en tæt tilknytning til Studiecenter Arts parallelle seminarer i specialeprocessen. Samarbejdet har inkluderet at bibliotekets seminarer har ligget forskudt en dag eller to i forhold til Studiecentrets, og været en del af en fælles annoncering af fakultetets tilbud til efterårets specialeskrivende.

Det nye i forhold til tidligere seminarer har - affødt af ovenstående - været, at vi denne gang har udbudt seminarer både før og efter sommerferien, for at finde ud af hvornår de studerende ønsker vores input. Det spørgsmål har vi ikke fået noget entydigt svar på; så foreløbig er konklusionen at vi også til forårets specialeskrivende vil tilbyde seminarer både før og efter juleferien.

De meget få tilmeldinger til det engelsksprogede seminar bekræfter vores antagelse om at de fleste tilmeldinger de tidligere år har været fra almindelige kandidatstuderende; og at der kun er meget få engelsksprogede specialeskrivere i efteråret. De engelsksprogede linier på IKS er i vid udstrækning på udveksling på 3. semester, og til dem vil vi kunne tilbyde et seminar i starten af januar.

Det andet nye har været, at vi denne gang ikke længere har udbudt fagrettede workshops under seminaret. Modellen blev derfor i stedet et generelt forløb for alle specialeskrivende over fire timer, som så kunne dubleres det nødvendige antal gange, med følgende indhold:

  • Hvordan du søger (mit sædvanlige oplæg om søgestrategi og søgeteknik).
  • Hvor du søger (et nyt oplæg om at identificere og vælge kilder, og deres søgefunktioner).
  • Hvordan du holder styr på det du finder (værktøjskursus i referencehåndtering).
  • Workshop med spørgsmål og afprøvning af de forskellige værktøjer.
På det 1. og det 4. seminar var både jeg og en bibliotekar fra Emdrup til stede; og disse to seminarer blev derfor særligt promoveret for studerende fra DPU (som det også kan ses af tilmeldingerne til seminarerne). De resterende tre seminarer blev afholdt af mig alene.

Da denne model måske kun skal bruges igen til næste hold specialeskrivere, har jeg ikke gennemført nogen formel evaluering. Mine umiddelbare erfaringer er at seminarerne både med hensyn til indhold og tidsmæssig placering har været velfungerende. Det har også været bekræftet af de studerende i den afsluttende dialog alle fem dage.
Der har alle dage været et mindretal af deltagerne, der valgte at udnytte den sidste times workshop til at arbejde videre med dagens input. Og kun i få tilfælde har det affødt spørgsmål, hvor jeg har måttet henvise til en fagekspert for en besvarelse.

Ingen kommentarer: