onsdag den 23. november 2016

Phd-kursus efterår 2016

Phd Exams
Date taken: May 1951
Photographer: Mark Kauffman
cop. Time Inc.

Til efterårets kursus havde vi (igen) fiflet med modellen. Denne gang var sigtet at få afholdt kurset på dansk - og samtidig stadig honorere Staceys ønske om kun at skulle aflevere sit bidrag én gang.
Kurset blev derfor udbudt med to forskellige startdatoer (en engelsksproget og en dansksproget), og kun én anden undervisningsgang. Samtidig satte jeg en minimumsgrænse på 5 deltagere for oprettelse af et kursus. Da det er meget usandsynligt at vi får mere end en enkelt eller to tilmeldinger af ikke-dansktalende studerende; ville det gøre at vi vil kunne afholde kurset på hovedsageligt dansk. De eventuelle engelsksprogede ville så blive tilbudt en book-en-bibliotekar, istedet for første undervisningsgang; men anden gang i så fald vil blive afholdt på engelsk.
Planen holdt også stik, på den måde at kun en enkelt engelsksproget tilmeldte sig kurset (og på grund af tidsnød, ville hun alligevel ikke deltage). Samtidig var der dog en uventet bi-effekt: Nogle dansksprogede ph.d.'ere tilmeldte sig det engelsksprogede kursus, fordi den dag passede dem bedre!
Vi måtte meddele dem, at vi ikke kunne godtage deres tilmeldinger; men det skabte selvsagt lidt misstemning blandt de berørte - og ekstra arbejde for Rie med at give særundervisning som afløsning for første undervisningsgang.
Fremover er modellen nu gen lavet om: Vi tilbyder ikke længere et engelsksproget kursus; men opfordrer udelukkende de ikke-dansktalende til at kontakte mig for en særlig aftale.

Deltagermæssigt var kurset en succes. Der var 19 tilmeldinger. Siden hen måtte tre melde forfald, og udsætte deres deltagelse til foråret. Yderligere to mødte ikke op/fuldførte ikke; men stadig er 14 fuldførende deltagere en ny rekord.
Halvdelen af deltagerne kom fra DPU/CUDiM; 5 fra IKK og de sidste to fra Religion. Som sædvanlig var der også en stor spredning i de forudsætninger deltagerne mødte frem med (hvor DPU'erne traditionelt er mere biblioteksfremmede, end de øvrige). Denne gang var der dog en overvægt af meget vante biblioteksbrugere og søge-nørder.
Det kunne mærkes i løbet af kurset - og fremgik også af evalueringerne.
Vores niveau starter normalt dér hvor vores specialestuderende befinder sig (fordi vi som målgruppe også har 4+4'ere), men skulle så også gerne slutte på et mere avanceret niveau. Det står dog tydeligt tilbage, at der var elementer som blev vurderet til at være på et (alt for) elementært niveau: Gennemgangen af databaser; akademisk publicering - og til dels også RefWorks (hvor nogle også vurderede niveauet til at være for højt...).

Jeg har nu varslet et evalueringsmøde blandt alle undervisere, hvor vi skal finpudse lidt på programmet. Emnerne vil bl.a. være 1) Vi skal være bedre til at vise og udnytte progressionen i forløbet; 2) Vi skal hurtigere "overstå" de basale principper; 3) Søgestrategien skal i højere grad linkes til det at lave systematic reviews; 4) Da flere allerede har publiceret, skal Akademisk Publicering også have et  kvalitetsmæssigt løft; 5) Vi skal have gjort noget ved oplægget om referencehåndtering. Alt for mange vurderede det uinteressant - og én afholdt et ekstra kursus i Zotero for fem af de andre kursister, som appendix til vores forløb.
En ting vi helt sikkert vil ændre - baseret på tilbagemeldingerne - er tidspunktet på semestret. Det var et klart ønske, at det skulle have ligget umiddelbart efter ph.d.-forløbets start. Samtidig viser der sig også behov for at få fornyet aftalen om markedsføring med ph.d.-udvalget.



mandag den 14. november 2016

BA-workshops Engelsk

Student Congress
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Howard Sochurek
cop. Time Inc.

Modellen for BA-projekter på Engelsk er uændret fra de foregående år: Der udbydes 5 fagkurser (2 indenfor litteratur, 1 indenfor sprog, og 2 indenfor kultur).De studerende vælger sig på et kursus, og forpligter sig derefter på at skrive bacheloropgaven indenfor kursets emne.
Som sædvanlig bliver jeg inddraget til at afholde en workshop i litteratursøgning, som et af flere elementer der vedrører selve skriveprocessen; og som afholdes efter den fagfaglige del af kurset er afsluttet. De tidligere år har mit bidrag traditionelt været afholdt som ekstra kursusgang, i bibliotekets undervisningslokale; og i form af èn workshop indenfor hver af de tre emneområder.

I år besluttede Matthias, der koordinerer hele BA-projektforløbet fra Engelsk side, at biblioteket skulle ud på en af de ordinære undervisningsgange på de enkelte hold. Logistisk set er det ikke helt nemt, når alle fem hold har timer den samme dag i ugen (fredage). Det kunne dog lykkes, hvis Lotte fra SB kunne tage de to litteraturhold - og jeg så havde de tre øvrige hold - og vi i øvrigt afsatte to timer til litteratursøgningsworkshoppen, og den faste underviser fortsat afholdt den tredie time.

Arrangementet løb af stabelen i fredags. Lotte med to hold 8-10 og 10-12; og jeg med tre hold 8-10, 10-12 og 12-14. Det var lige lovlig hård kost med seks timers undervisning i streg, uden pause; og med tre vidt forskellige emner  (bad language, first ladies, evolutionary psychology), og jeg var da også godt brugt bagefter. Til gengæld var det en stor tilfredsstillelse denne gang at møde alle de studerende på holdet; i stedet for kun de relativt få, der selv opsøgte bibliotekets workshops i de foregående år.

Min forberedelse bestod i at finde og gennemarbejde en række eksempler fra de enkelte fagkurser, i de håndbøger og bibliografier der var relevante for netop det område. I tilgift havde jeg også forlods gjort mig nogle overvejelser over, hvordan jeg ville præsentere måden at finde kilderne på (hvilke fagsider; samsøgning/ikke-samsøgning m.m.). Samlet set brugte jeg en arbejdsdag på denne forberedelse.
I afviklingen startede jeg med at finde ud, hvor i processen de studerende var. For alle tre holds vedkommende, havde de studerende valgt emne, og havde mere eller mindre en problemformulering på plads. Rigtig mange havde samtidig oplevet problemer med at finde den nødvendige/tilstrækkelige litteratur, og alle var derfor meget motiverede for at få nogle ideer til litteratursøgningen.

På alle tre hold startede jeg med at vise dem de muligheder der er for at lave brede, ufokuserede emnesøgninger i Search, Bibliotek.dk og Google Scholar. For alle tre basers vedkommende var det min opfattelse at jeg kunne bibringe nyttige fif og tricks, og samtidig motivere dem for at supplere med bibliotekets mere professionelle redskaber.
Inden pausen viste jeg dem relevante opslagsværker fra bibliotekets fagsider, som supplement til Wikipedia. Efter pausen gik jeg mere i dybden med de bibliografiske baser, som de kunne bruge til den professionelle søgning. Jeg havde mine egne eksempler; men bad de studerende om at give mig deres emner, som jeg så i vid udstrækning brugte i stedet.
Med denne model havde jeg både tid til at lave løbende opsummeringer af mine pointer, og tid til at tage mig af de spørgsmål, som holdene havde; jeg havde også tid til at vise dem udvalgte primærkilder (Factiva m.m.), og brugen af JStor og Ebrary som redskaber til at søge i rigtig store datamængder - og finde generel litteratur udfra meget specifikke spørgsmål.


tirsdag den 8. november 2016

Specialeforberedende profilvalgfag

Foreign Students
Date taken: February 2, 1950
Photographer: Thomas Mcavoy
cop. Time Inc.

Der er nye tider på vej, i forhold til at understøtte de kandidatstuderende. Fremover vil den typiske kandidatstuderende skulle skrive sit speciale på fire måneder - fra 1. februar til 1 juni.
Forarbejdet, og en del af forberedelsen, skal derfor fremover foregå på tredie semester, så selve specialeprocessen optimeres mest muligt. En element heri er - som jeg forstår det - at alle Artsstuderende fra næste efterår skal have et specialeforberedende fag på tredie semester.

Lige nu er bibliotekets bidrag stadig koblet op på Studiecenter Arts generelle tilbud til de kommende specialeskrivere, i form af generiske kurser, placeret både før og efter henholdsvis jule- og sommerferien. Det kommer vi nok til at fortsætte med indtil videre; men det synes givet, at vi allerede fra næste efterår skal indgå i diverse af disse specialeforberedende forløb med det grundlæggende samme indhold.
 CUDiM har allerede dette efterår søsat et pilotkursus, i form af et såkaldt specialeforberedende  profilvalgfag, for at få afprøvet konceptet. Som jeg forstår det, så er deres ambition at udarbejde et skelet for et kursus, der kan fungere som ramme for de enkelte fags fremtidige specialeforberedende forløb. Samtidig vil de også udarbejde et særligt intensivt sommerskole-udgave som tilbud til de studerende; og, ikke mindst interessant, et egentlig e-læringskursus med det samme indhold.

Det er altsammen meget interessant for os, som har et stort behov for at kunne nå så mange kommende specialeskrivere som muligt med en kollektiv instruktion, fremfor at skulle håndtere enkelthenvendelser i større antal. Vi forventer - og håber - derfor meget, at vi vil blive inddraget  i det kommende udviklingsarbejde af specialeforberedende aktiviteter.
Det er derfor dejligt, at CUDiM allerede i forbindelse med deres pilotkursus har valgt at invitere biblioteket med.
Oprindeligt blev jeg kontaktet af den kursusansvarlige, med et ønske om at jeg bidrog med en til to timer hentet fra mit normale bidrag på specialeseminarerne; meget gerne bygget op afvekslende med workshops.
Modellen blev derfor i første omgang aftalt til at jeg gav en forkortet introduktion til søgemetoder og til valg af databaser m.m., som oplæg til en første workshop om dannelse af søgeargumenter. Dernæst skulle jeg give en kort introduktion til RefWorks; inden den afsluttende workshop skulle bestå i aktiv søgning i udvalgte baser med de valgte søgeargumenter - kombineret med eksport af referencer til RW. Som støtte for workshoppene havde jeg lagt en let modificeret udgave af Rasmus' søgeguide op på Blackboard en uge forinden, med besked om at den var modellen for kursisternes eget arbejde.

I løbet af den sidste uge, blev planerne dog ændret. Kursusansvarlig var blevet forhindret i at deltage på dagen, så jeg blev bedt om at overtage alle fire timer. Det medførte, at jeg undlod at forkorte ret meget i mit normale oplæg, som således (med en indlagt halv times workshop midtvejs) tog de første tre timer; hvorefter de studerende brugte hele den sidste time (hvor jeg selv var forhindret i at være til stede) til den afsluttende workshop.

På mange måder kom dagen dermed til at ligne mine "normale" specialeseminarer, i forhold til målgruppe og indhold. Jeg kunne dog tydeligt mærke en forskel på den grad af fokus og ballast de studerende kom med, efter de nu havde været igang med et længere forløb, med sigte på deres kommende specialeproces.

Nordisk Litteraturhistorisk periode

Edu Univ. Euro (Bri) Oxford Students Women
EDU Univ. Euro (BRI) Oxford Students Women
cop. Time Inc.

De seneste år har bibliotekets bidrag til Nordisk's studerende bestået i et kursus i litteratursøgning i tilknytniung til fagkurset i Litteraturens Teori og Metode på 2. semester. Det skulle det også have været i år; men jeg måtte aflyse på grund af sygdom, på den dag hvor alle tre hold skulle have modtaget undervisningen.
Det var ikke muligt at nå at få sat et nyt tidspunkt inden eksamen; så aftalen med afdelingen blev at de skulle undersøge, om jeg kunne komme ind og bidrage på fagkurset i Litteraturhistorisk Periode i løbet af 3. semester. Det havde der faktisk været fortilfælde for, i og med at jeg en gang tidligere havde været inviteret ind på ét af holdene, hvor underviser gerne ville have mig til at højne evnen til at finde litteratur af - og om - ældre forfatterskaber.
Det er stadig Birgitte, der har to af de fire hold på dette kursus. Måske var det hendes indsats; men i hvert fald fik afdelingsleder sørget for at jeg fik en aftale med de tre ordinære hold, samt suppleringsholdet, om at give et totimers bidrag med biblioteksbrug, og elementær emnesøgning med udgangspunkt i den ældre, danske litteratur.

Begge undervisere  har bidraget aktivt til at bane vejen for mit bidrag, med dels at opfordre dem til at tænke over spørgsmål forinden; og dels at stille dem efterfølgende opgaver i udsigt på holdene. Alle 4 hold mødte derfor også talstærkt frem (måske parakdoksalt nok hjulpet af at der faktisk ikke var en opgave tilknyttet kurset...men i stedet aktivt fremmøde...).
Mit første hold var suppleringsholdet, og de indledte med at gøre mig meget tydeligt opmærksom på, at de var kandidater, og derfor allerede havde haft biblioteksorientering. Jeg lovede dem, at jeg i forhold til dem ville koncentrere mig om de specifikke, Nordiske ressourcer. og holde mig fra det helt basale.
I det hele taget havde jeg lavet lidt om i programmet. Jeg ville stadig gerne sikre at de basale kundskaber kommer på plads = fastholde en stor del af mit oprindelige program til Nordisk; men samtidig ville jeg også sikre at vi nåede omkring netsteder for primærkilder - ligesom mine eksempler (og også lidt mine kilder) nu farves af den nye faglige sammenhæng.

Måske på grund af ændringerne, var det i år en langt bedre oplevelse at være ude på Nordisk. På alle fire hold oplevede jeg en stor lyst til at deltage aktivt i undervisningen; bidrage med egne eksempler, og stille uddybende spørgsmål. Faktisk synes jeg langt hen ad vejen at det var en fest - på trods af at timerne lå meget sent på dagen.

Jeg havde igen forberedt en første time med fokus på at læse referencer; søge efter konkrete materialer i katalogen, og lokalisere og skaffe materialerne. For at nå programmet igennem, satte jeg de sidste 10 minutter af til at vise eksempler på emnesøgning i katalog, Bibliotek.dk og Google Scholar.
Denne gang var min tilgang dog at spørge om hvor mange bøger der var på min litteraturliste (seks referencer, heraf tre bøger). Det virkede i hvert fald bedre, end mit normale "hvad er det?". Emnemæssigt var mine eksempler Mathilde Fibigers "Clara Raphael : tolv breve", og H.C. Andersen, til at illustrere hvor langt man kan komme med emnesøgning i de tre kataloger.

I den anden time gennemgik jeg Nordisk fagside. Det er et utroligt godt redskab at have fået: Det samler alle relevante ressourcer et sted, og gør tydeligvis tærsklen for at bruge ressourcerne lavere for de studerende. De samme eksempler som i første time blev afprøvet i Den Store Danske; Dansk Litteraturs Historie; ADL; Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi, og MLA.

Som afslutning viste jeg nogle få primærkilder frem: Projekt Runeberg; Dansk Kulturarv Digitaliseret, Danmarkshistorien.dk; og så ikke mindst Mediestream. I Mediestream sørgede jeg for lidt underholdning med en gammel tobaksreklame + et lille uddrag af Amalies Verden; men sørgede selvfølgelig samtidig for at vise muligheden for at få fremvist gamle avissider.

torsdag den 3. november 2016

Engelsk KA Formidlingsopgaven

Northwest Glamour Girls Students
Date taken: 1938
Photographer: Bernard Hoffman
cop. Time Inc.

Også i år er jeg blevet bedt om at bidrage til fagkurset i "Current approaches and topics in history, society and culture" på kandidatuddannelsen.
Kurset har traditionelt deltagelse af de fleste kandidatstuderende på Engelsk; og rigtig mange af dem har allerede fået en generel KA-introduktion til litteratur- og emnesøgning på rusugen i september.
Når det alligevel er relevant for mig at deltage hér, er det fordi at den skriftlige opgave til dette fag består i at skrive en formidlingsartikel til et selvvalgt formidlingsmedie (New York Review of Books, New Statesman, H-Net osv.), og en reflektion over form, emne, sprog m.v. i den forbindelse.

Mit bidrag består overordnet i en indledende gennemgang af de muligheder biblioteket har for at identificere og udvælge det rette medium, for det emne - og den vinkel - den studerende har valgt at skrive om. Det vil for de studerende være helt nye måder at bruge bibliotekets ressourcer og bibliotekets søgeredskaber på. Den anden time er en lidt mere traditionel repetition af emnesøgning i vores redskaber - i dette tilfælde dog i nogle delvis nye redskaber for de studerende (værktøjer indenfor samfundsvidenskaberne).

Mit samarbejde med faget er (som sædvanlig) fantastisk. Dale har altid været utrolig god ambassadør for biblioteket og dets muligheder. På trods heraf, har deltagerantallet de sidste par år ikke været helt tilfredsstillende. Det har jeg selvfølgelig taget op med dette års underviser fra faget - den mindst lige så gode ambassdør - Sara. Hun har beroliget mig med, at det ikke ville gå hen og været et problem denne gang, da modellen i år var blevet til at jeg, sammen med Mark, skulle dele en ordinært tre-timers undervisningsgang til litteratursøgning (2 timer) og opgavekrav m.m. (1 time).
Jeg overtog da også et fuldt klasselokale fra Mark til mit bidrag.

Som indledning fremlagde jeg min plan for holdet, herunder specifikt fordelingen mellem første og anden time. Min oplevelse har været, at mange holddeltagere tidligere år er udeblevet fra dette kursus, fordi de føler sig tilstrækkeligt rustede til litteratursøgningen - og dermed er gået glip af de nye elementer.
Denne gang medførte det at jeg havde 24 opmærksomme - og tilfredse - studerende til den første time. Herefter valgte 13 at gå, og jeg gennemførte anden times gennemgang af søgninger og brug af informationskilder indenfor samfundsvidenskaberne, for de 11 studerende der aktivt ønskede det.

Selve undervisningens indhold var i høj grad den samme, som den model jeg var endt med efter sidste år. I år dog med den tilføjelse, at jeg med 11 deltagere til anden del kunne få en oversigt over de valgte emner for opgaven - og bruge eksemplerne herfra i min gennemgang.
Samlet set en rigtig positiv oplevelse (som sædvanlig); men i år med den tilføjelse, at jeg nu også føler mig tryg ved at have nået alle, med den information der var relevant for dem.

Engelsk KA Formidlingsopgaven

Northwest Glamour Girls Students
Date taken: 1938
Photographer: Bernard Hoffman
cop. Time Inc.

Også i år er jeg blevet bedt om at bidrage til fagkurset i "Current approaches and topics in history, society and culture" på kandidatuddannelsen.
Kurset har traditionelt deltagelse af de fleste kandidatstuderende på Engelsk; og rigtig mange af dem har allerede fået en generel KA-introduktion til litteratur- og emnesøgning på rusugen i september.
Når det alligevel er relevant for mig at deltage hér, er det fordi at den skriftlige opgave til dette fag består i at skrive en formidlingsartikel til et selvvalgt formidlingsmedie (New York Review of Books, New Statesman, H-Net osv.), og en reflektion over form, emne, sprog m.v. i den forbindelse.

Mit bidrag består overordnet i en indledende gennemgang af de muligheder biblioteket har for at identificere og udvælge det rette medium, for det emne - og den vinkel - den studerende har valgt at skrive om. Det vil for de studerende være helt nye måder at bruge bibliotekets ressourcer og bibliotekets søgeredskaber på. Den anden time er en lidt mere traditionel repetition af emnesøgning i vores redskaber - i dette tilfælde dog i nogle delvis nye redskaber for de studerende (værktøjer indenfor samfundsvidenskaberne).

Mit samarbejde med faget er (som sædvanlig) fantastisk. Dale har altid været utrolig god ambassadør for biblioteket og dets muligheder. På trods heraf, har deltagerantallet de sidste par år ikke været helt tilfredsstillende. Det har jeg selvfølgelig taget op med dette års underviser fra faget - den mindst lige så gode ambassdør - Sara. Hun har beroliget mig med, at det ikke ville gå hen og været et problem denne gang, da modellen i år var blevet til at jeg, sammen med Mark, skulle dele en ordinært tre-timers undervisningsgang til litteratursøgning (2 timer) og opgavekrav m.m. (1 time).
Jeg overtog da også et fuldt klasselokale fra Mark til mit bidrag.

Som indledning fremlagde jeg min plan for holdet, herunder specifikt fordelingen mellem første og anden time. Min oplevelse har været, at mange holddeltagere tidligere år er udeblevet fra dette kursus, fordi de føler sig tilstrækkeligt rustede til litteratursøgningen - og dermed er gået glip af de nye elementer.
Denne gang medførte det at jeg havde 24 opmærksomme - og tilfredse - studerende til den første time. Herefter valgte 13 at gå, og jeg gennemførte anden times gennemgang af søgninger og brug af informationskilder indenfor samfundsvidenskaberne, for de 11 studerende der aktivt ønskede det.

Selve undervisningens indhold var i høj grad den samme, som den model jeg var endt med efter sidste år. I år dog med den tilføjelse, at jeg med 11 deltagere til anden del kunne få en oversigt over de valgte emner for opgaven - og bruge eksemplerne herfra i min gennemgang.
Samlet set en rigtig positiv oplevelse (som sædvanlig); men i år med den tilføjelse, at jeg nu også føler mig tryg ved at have nået alle, med den information der var relevant for dem.

tirsdag den 1. november 2016

Tysk introduktion

Hempstead High School
Hempstead HS student sporting German spiked helmet & fake mustache as he writes in class during "Old Clothes Day."
Location: Hempstead, NY, US
Date taken: May 27, 1958
Photographer: Gordon Parks
cop. Time Inc.

For faget Tysk følger vi samme model som sidste år for bibliotekets bidrag. Det betyder, at jeg kommer til at give et kursus i videregående litteratursøgning - parret med en tilstedeværelse på BB - på andet semester fagkursus i Text und Kultur (før 1945).
Hér på første semester kan jeg derfor koncentrere mig om en generel indførsel i biblioteksbrug, og en introduktion til emnesøgning; som oplæg til et forløb med instruktortimer, hvor de studerende kommer til at øve litteratursøgning.

Indholdet i mit bidrag er derfor overordnet set på plads: At kunne læse og forstå referencer; at kunne skaffe den ønskede litteratur via biblioteket; at få ideer og input til den brede, ufokuserede emnesøgning; at blive præsenteret for Fagsiden for Tysk, og blive præsenteret for Historical  Abstracts som redskab til mere præcise søgninger.
Sidste år havde jeg taget udgangspunkt i den sædvanlige, fiktive referenceliste, som oplæg for en snak om referencer - og hvordan man skaffer dem - i den første time; hvorefter jeg i den anden time havde ladet de studerende arbejde i grupper med emnesøgning i katalog og database. Erfaringen hermed havde været, at det var svært at få en dialog igang i den første time; men at gruppearbejdet havde fungeret efter hensigten.
Jeg besluttede derfor at droppe referencelisten som redskab til at gennemgå katalog og materialer, og i stedet sætte dem igang med at lave søgninger i kataloger med det samme. Det ville betyde at vi skulle beskæftige os med både emnesøgning og materialeforståelse samtidig; men med en hel time til rådighed, tænkte jeg det nok skulle kunne lade sig gøre.

Selve undervisningen startede imidlertid (for gud ved hvilken gang) med manglende stik til min bærbare. Jeg måtte derfor skynde mig over til Helpdesk; mens de to tutorer, der sidenhen skulle stå for instruktorundervisningen, så kunne præsentere sig selv. Vi kom derfor lidt sent igang; men derefter forløb timen ellers rigtig fint.
Jeg snakkede indledningsvis lidt med holdet om hvad de kunne huske fra rusintro (overraskende meget!), og hvor mange der var oprettet som lånere (overraskende mange!). Derefter gik jeg direkte over i opgaven, og instruerede de studerende om at gå sammen i små grupper, og bruge cirka 10 minutter på at finde én god bog og én god artikel om den tyske genforening. De to bageste rækker i Search; de to midterste rækker i Bibliotek.dk, og de to forreste rækker i Google Scholar.
Derefter indsamlede jeg reaktioner, resultater og løsningsmodeller, og brugte det som udgangspunkt for at snakke om de tre katalogers styrker og svagheder; forskellen mellem de forskellige typer af materialer; og endelig hvordan man skaffer de bøger og artikler, de havde fundet frem til.
Det viste sig at være rigtig mange bolde at holde i luften på en gang. Det er nok også sandsynligt at det til tider kunne være forvirrende for de studerende; men til gengæld tror jeg også deres meget aktive medleven borger for at der også var meget læring i denne time.
I den anden time præsenterer jeg de studerende for fagsiden for Tysk, som et redskab til at finde de bedste steder at foretage mere professionelle og systematiske emnesøgninger. Jeg sørger for at vise et par enkelte ressourcer frem; ligesom jeg også præsenterer dem for fagsiderne for Historie og Ltteraturhistorie.
Konkret henviser jeg dem til Historical Abstracts, som et redskab til en bedre og mere fokuseret ressource for at finde litteratur om den tyske genforening; hvorefter de samme hold får lov til at afprøve søgningen - inden vi i fællesskab gennemgår resultatet.

Langt hen ad vejen er det mit indtryk, at jeg får mange studerende "vundet over" til at bruge de bibliografiske baser til mere præcise søgninger. Under alle omstændigheder, er jeg sikker på at jeg har fået dem alle til at reflektere over deres litteratursøgninger.


BA-workshop Spansk

Students - Campus Howard University
Date taken: 1946
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

Afdelingen for Tysk/Romansk har i år valgt at afholde et BA-projektforløb over fire undervisningsgange, fordelt på tre hold: Fransk, Spansk og Tysk/Italiensk. Fredag før efterårsferien var det tid for det tredie, og sidste, for Spansk.

Modellen var meget den samme for de 9 fremmødte studerende fra Spansk, som for de foregående to workshops.
Så længe deltagerantallet holder sig under de 15, er det fint og farbart at få der enkelte emner på banen - og gerne samtidig de særlige problemstillinger, der "trykker" den enkelte studerende. Det er ikke sikkert, det ændrer voldsomt på min plan for workshoppen; men det er godt at kunne bruge deltagernes emner i gennemgangen, i stedet for mine egne...og så er det helt banalt godt at få involveret de studerende med det samme.
Rent emnemæssigt var der (som sædvanligt) stor spredning: Tre sproglige emner; to historiske; to politiske; et kunsthistorisk - og et enkelt litterært emne.
Der er ikke nogen særlig fagside for faget Spansk; så det var bare at klø på med at præsentere ressourcer fra fagsiderne for Historie, Linguistics, Litteraturhistorie - og European Studies - udfra emner som dyremetaforer i sproget / Podemos / Frida Kahlo / tyrefægtning som kulturarv osv.

Langt hen ad vejen forløb dette workshop altså som de foregående to: Livlig deltagelse fra de studerende; og forhåbentlig gode input til en mere systematisk indgang til litteratursøgning. Til forskel fra de andre to, brugte jeg dog - på deltagernes opfordring - noget tid på at introducere dem til RefWorks som redskab til håndtering af referencer.