fredag den 23. november 2018

Cognitive Semiotics 1. semester

D.P. College Queen - Florida State University
Date taken: 1952
Photographer: Robert W Kelley
cop. Time Inc.

Semesterets sidste biblioteksbidrag til et fagkursus, var samtidig også min første gang med netop dette fag: Cognitive Semiotics. Cognitive Semiotics er - som kandidatuddannelsen på Lingvistik - en engelsksproget uddannelse; men, til forskel fra Lingvistik, med et overvældende antal udenlandske studerende. Det er derfor også en uddannelse der nu bliver ramt af begrænsningerne på optaget af udenlandske studerende.
Det er derfor ikke så sikkert at det bliver til undervisning på dette fag næste år fra min side; men til gengæld virkede det som om at jeg solgte biblioteket godt, og rent faktisk ramte ned i et behov fra fagets side.

Indholdsmæssigt havde jeg taget meget af strukturen med fra mit bidrag til Cognitive Science: Et hurtig check af at det basale omkring biblioteksbrug var på plads; et hovedelement der bestod af inspirationssøgning i kataloger, og systematisk søgning i baser; og en afslutning omkring referencehåndtering. I forhold til Cognitive Science-kurset, forestillede jeg mig at skære ned på det mere almene og overordnede -  i og med at det var kandidatstuderende der nu var målgruppen - men selvfølgelig at tage det efter gehør.
Jeg havde også til dette kursus hentet eksempler fra fagkurset: Forståelse af "visual language"-tekster, og framing af ordet terrorist til workshopdelen. Samtidig var jeg hjulpet af at vi (næsten) havde fagsiden på plads: Jeg kunne vise den fuldt funktionsdygtig som kladde; men den ville først blive publiceret senere på dagen...

Der var mødt 11 studerende frem, samt deres underviser på fagkurset. Jeg kunne konstatere at mit program i store træk holdt, og oplevedes som relevant. Der var ganske vist et par studerende med BA fra AU; men den var for alles vedkommende nogle år gammel. Alle var derfor på nogenlunde samme niveau: De brugte udelukkende bibliotekskatalogen og Google Scholar + et par stykker JStor. De var alle hurtigtopfattende og interesserede i at have flere redskaber til litteratursøgning. Og de kunne se sig selv i mine eksempler.
Tidsmæssigt blev jeg igen udfordret. Selvom jeg i den første time også nåede frem til en snak om videnskabelighed, og en præsentation af bibliografier og fagsider; så var der ikke tid til for alvor at få samlet op fra workshoppen, hvor de skulle samsøge i Proquest efter framing af terrorist.

Der var dog en overvældende positiv respons de jeg sagde tak for idag. Det samme overordnede billede stod også tilbage efter min opfølgende fokusgruppe-snak med tre af deltagerne, der i starten af timen havde meldt sig til det.
Min plan var at lave en opsamling fuldstændig analog til den jeg brugte til Cognitive Science, så de pågældende tre personer sagde også ja til at modtage en opfølgende questionnaire i slutningen af januar.
Selve interviewet understøttede mig i at jeg har ramt et fornuftigt niveau i min præsentation, og at min progression er forstået og hjælpsom. Ligesom med Cognitive Science er der et ønske om materiale at støtte sig til. I dette tilfælde var forslaget om jeg kunne lave et flowchart (mindmap), der kunne visualisere søgeprocessen. Det lyder spændende - og måske netop en idé for Studypedia?

fredag den 9. november 2018

Engelsk SLK 1. semester

University Of Michigan
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.


På Engelsk har vi i de seneste år afholdt to undervisningsgange på første år:
Generel biblioteksbrug, præsentation af fagets redskaber og simpel emnesøgning, på efterårets bidrag til fagkurset Literature 1; og videregående litteratursøgning samt referencehåndtering på forårets bidrag til fagkurset History, Society and Culture 2.
Forårets litteratursøgningskursus har de seneste år været et problembarn. På trods af interesse og aktiv støtte fra fagets undervisere, har fremmødet været utilfredsstillende (foråret 2018: 30 deltagere ud af en årgang på 100!). Det var oplagt at der var behov for en afklaring af biblioteketsbidrag - og det blev samtidig accentueret af at biblioteket fremover skal tage sig af 3 hold SLK- og 5 hold IVK-studerende, i stedet for de tidligere 4 SLK-hold.
På forårets dialogmøde blev det derfor aftalt, at Engelsk Uddannelsesudvalg skulle lave en plan for bibliotekets fremtidige bidrag til BA-uddannelsen.
På trods af mine rykkere til faget, så kom der ingen tilbagemelding, førend det pludselig gik op for underviserne på Literature 1, at der ikke var truffet aftale om det bidrag som de havde programsat til uge 39! Lottes tid var på det tidspunkt fuldt booket for resten af efteråret; mens jeg kunne tillade mig at lade faget lægge bibliotekskursus for de nye SLK-studerende hér fra uge 45 og fremefter.
Både Engelsk sekretariat og fagkursets koordinator lagde et stort arbejde i at få et program på plads - og i denne uge har jeg derfor nu afholdt et kursus i litteratursøgning og referencehåndtering for de tre SLK-hold, og et fælleskursus for de to tilvalgshold.

Planen for bibliotekets fremtidige bidrag er med andre ord endnu ikke lavet. Et faktum er dog stadig, at jeg ikke umiddelbart ser nogen fremtid i et decideret litteratursøgningskursus igen til foråret. De studerende synes ikke overvældende interesserede heri - og jeg ved at jeg skal lave en tilsvarende biblioteksintroduktion for de 5 hold fra IVK (+ måske tilvalgshold?).
Uden en plan har jeg derfor planlagt denne uges undervisning, således at den indholdsmæssigt erstatter sidste års to bidrag; men stadig kun på to timer per hold...

Det blev - næsten som forventet - et problem.
Forløbet blev en indledende kort afklaring (5 minutter) af om der var basale problemer: Adgang til bibliotek, MyPrint, Udlån og download af artikler. Dette element afsluttes med at præsentere "Vi-skaffer-det-til-dig"-funktionen.
Resten af den første time består i en 10 minutters workshop, hvor de studerende i grupper stifter bekendtskab med katalogen og Google Scholar som søgeredskaber, forinden en samlet gennemgang hvor jeg tager der spørgsmål og - og viser de basale tips og tricks til søgning.
Efter pausen giver jeg en introduktion til akademisk publicering, som overgang til en præsentation af bibliografier som søgeredskaber - og ikke mindst bibliotekets fagsider som indgange til disse bibliografier. Herefeter bliver det nok en workshop på 10 minutter, hvor de samme grupper prøver de samme emner i MLA og LION. Igen laver jeg en opsamling, og en videre præsentation af tips og tricks til de to redskaber.
Afslutningsvis skal der være plads til en 10-15 minutters introduktion til brugen af EndNote som referencehåndteringsværktøj. De studerende er forlods blevet bedt om at downloade og installere programmet, via et opslag på Blackboard.
...Og så har jeg jo i år en plan om at få lavet skriftlige evalueringer af mine egentlige kurser. Det skulle der så gerne være plads til i de sidste 5 minutter....

Det lykkedes på intet tidspunkt at nå alt. På alle tre 1. semesterhold nåede jeg først frem til evalueringsskemaet nøjagtig samtidig med at tiden løb ud. Jeg kunne derfor kun opfordre dem til at udfylde skemaet snarest muligt. Det kan jeg se nu at kun 10 ud af 65 har gjort, så jeg har lige måttet uploade en reminder til deres BB-konference - og så må jeg se hvad jeg får ud af det.
Programmet i øvrigt blev meget presset - og altid med lige lidt for lidt tid til at få gennemgangen af MLA og EndNote til at synke ind. Når det er sagt, så havde jeg dog en meget god mavefornemmelse efter de to sidste af de tre hold. Det var min klare oplevelse, at de havde oplevet timen som både sammenhængende og overbevisende...omend det altså gik meget hurtigt med detaljerne. Hvorfor det ikke faldt ud på den måde med det første hold, ved jeg ikke rigtig. Men det er i hvert fald indlysende, at jeg skal være både oplagt og klar i hovedet, hvis jeg skal have en chance med så stort et stof på kun to timer.
Overraskende nok i øvrigt, så var det utrolig få der havde oplevet problemer med at downloade og installere EndNote. Så selve præsentationen kunne jeg faktisk klare på 10-15 minutter.

I øvrigt: Der kom i alt 7 fra de to tilvalgshold. I foråret kom der 3. spørgsmålet er jeg skal synes at det går fremad - eller snarere bede faget om at droppe idéen om at indkalde dem til litteratursøgningskurser, udenfor den normale holdaktivitet.
..og så til allersidst: Jane fra sekretariatet på Engelsk har lige været forbi med en flaske vin som påskønnelse for at jeg påtog mig opgaven. Det er altså sødt!

mandag den 29. oktober 2018

Master i Konferencetolkning biblioteksintro

Gen. Eisenhower's Inauguration Columbia University
Date taken: October 1948
Photographer: Ralph Morse
cop. Time Inc.


Under IKK er der i år oprettet en Master i Konferencetolkning. Der er tale om en ny (betalings)uddannelse, baseret på adgangsprøve og en i forvejen bestået kandidateksamen. Jeg blev allerede på et tidligt tidspunkt kontaktet af uddannelsens tilrettelæggere - dels med spørgsmål om adgangsforhold, låneroprettelse m.v.; og dels med spørgsmål om jeg kunne give en kort rundvisning for de nye studerende.
Vi talte lidt frem og tilbage, og enedes om at afsætte 90 minutter til en overordnet biblioteksintroduktion, og en rundvisning på biblioteket. Efter optagets afslutning viste det sig at der i år var optaget 7 studerende på linien (indenfor alle de udbudte sprog; Engelsk, tysk, fransk og spansk). Aftalen blev derfor at jeg bookede grupperum 1 (med plads til netop 8 personer) til litteratursøgningsdelen - således at det også blev nemt at gå videre med den efterfølgende rundvisning.

Til selve introduktionen mødte også 3 undervisere samt studenterkoordinatoren op, så jeg måtte ud og score lidt ekstra stole.
Jeg havde forberedt mig ved at se på kursusplan og litteraturlister, således at mine eksempler kunne være mere vedkommende. Det var som sædvanlig en god ide.
Efter en indledning, hvor jeg præsenterede de studerende for de links de kan finde under overskriften "Til Studerende", gennemgik jeg bibliotekets søgefunktion med udgangspunkt i en bog og en artikel fra deres litteraturliste: Søgning, kædesøgning, bestilling, og brug af e-ressourcer.
Dernæst tog jeg udgangspunkt i bibliotekets fagsider, og viste dem hvordan de kan udnyttes til at finde relevante håndbøger og bibliografier. Konkret fremviste jeg Handbook of Translation Studies og Translation Studies Bibliography - delvis med egne eksempler, og delvis med Helles egne eksempler.
Det tog i alt en trekvarters tid, inklusive hyppige opsummeringer, og dækkede nok cirka den mængde information de på nogen mulig måde kunne kapere. Efterfølgende gav jeg en introduktion til MyPrint; inden jeg tog dem på den "sædvanlige" rundtur på biblioteket: Læsesale, grupperum, koipirum, kaffestue, skranke, semesterhylder og bogsamling.

Thesis preparation Course Engelsk workshops

University Of Illinois Rush Week
Photographer: Frank Scherschel
cop. Time Inc.


Tidligt i september måned afholdt jeg et "normalt" specialeseminar for det nye thesis preparation course for 3. semester KA-studerende på Engelsk.
Hele forløbet er nyt - og i samarbejde med Inger fra Engelsk - var aftalen at jeg skulle give denne fælles introduktion til litteratursøgning og referencehåndtering i forbindelse med fællesforløbet i starten af kurset; og at jeg derefter skulle optræde med et totimers workshop på de tre faglige grene, som kurset derefter skulle udspaltes i.
Sammen med Inger og Lotte enedes vi om at workshoppen for Litteratur skulle forestås af Lotte. Desværre faldt denne aftale ikke på plads med vejleder for litteraturgrenen, så de mere end 20 studerende på denne retning, fik altså ikke den opfølgende hjælp.

For de to andre spors vedkommende, afholdt jeg workshoppen i den forgangne uge. Ideen var, at de skulle få alt det nødvendige input på mit seminar i september; og at workshopdelen derfor skulle tage udgangspunkt i de spørgsmål og problemer, de studerende kunne komme med til dagen. Jeg havde derfor ikke forberedt undervisning; men udelukkende sørget for at orientere mig i de relevante informationsressourcer forinden, så jeg havde dem i frisk erindring til min vejledning.
Derudover havde jeg kigget på de to holds Blackboard, for at se hvor mange de var - og hvilke emner de beskæftigede sig med.

Til tirsdagens workshop for HSC-gruppen kunne jeg se at gruppen var på 12 studerende. Derudover kunne jeg se, at 11 af de 12 havde uploadet en kort beskrivelse af deres emne. Det viste sig utrolig nyttigt på selve dagen; dels fordi min forberedelse var blevet mere fokuseret, og dels fordi jeg kunne bruge relevante og vedkommende eksempler.
Der mødte 8 op. De samme 8 der havde deltaget i de øvrige timer på holdet. Jeg startede med at høre om der var problemer med EndNote. Det var der ikke (nogen havde dog valgt ikke at bruge programmet). Dernæst tog jeg en rundtur, og bad alle om at fortælle om deres emne - og om hvilke problemer de mente de havde med litteratursøgning. Hele raden rundt var tilbagemeldingen dog, at de synes deres litteratursøgning gik fint!
Baseret på de emner de beskæftigede sig med, valgte jeg at give en generel introduktion til Factiva (med eksempel i pro choice/pro life-debatten), og til mulighederne for at lave samsøgning i Ebsco og Proquest. Særlig Factiva vakte deres interesse, og der var en del supplerende spørgsmål til indhold og afgrænsninger. Efter den første time således var forløbet med fælles fokus på mine søgninger, gik jeg derefter rundt blandt de enkelte, for at høre til deres eventuelle supplerende problemer. Af emner der kom op var bl.a. Arkivmateriale om abortdebat i USA; Overførsel af .ris-filer i Mac; Arkivmateriale fra 1960'ernes USA; Skafning af artikler fra "AU research" i Search.
Efter samlet halvanden time var det slut, og David kunne overtage holdet.

Fredag eftermiddag var workshoppen for Lingvistik skemalagt til at være de sidste to timer af tre-timers forløbet. Jeg vidste fra BB, at der maksimalt kunne være 5 studerende; og da der ikke i konferencen var lagt oplysninger om emner op (og jeg i øvrigt føler jeg er godt hjemme i de lingvistiske ressourcer), så havde min forberedelse været minimal.
Der var mødt tre studerende frem; og da jeg kom ind i klassen var Ken igang med at færdiggøre en entusiastisk præsentation af Zotero. Jeg kunne derfor meddele, at jeg jo så øjensynligt ikke behøvede at lave en repetition af EndNote... Faktisk udviklede det sig til en fin overgang, hvor Ken og jeg - med bistand fra de studerende - reflekterede over de to forskellige referencesystemers for- og bagdele.
Da Ken var gået, spurgte jeg de tre om hvad jeg skulle bruge tiden på. Det viste sig, at de netop hidrørte fra den årgang jeg til BA-workshoppen havde måttet fortælle at LLBA var blevet opsagt. De ønskede derfor at jeg viste dem, hvad de i stedet skulle bruge. Resten af undervisningstiden blev derfor helt banalt brugt på at gennemgå ELL og LLBA, med udgangspunkt i deres emner. Efter den første lille times tid, gik snakken stille og roligt over til at handle om deres frustrationer omkring det specialeforberedende forløb, indtil vi lukkede ned, og gik på weekend, efter nok en halv times tid.

Fælles for begge workshops var med andre ord, at alle følte de havde god styr på litteraturindsamlingen; men samtidig at de ikke nødvendigvis var synderlig systematiske i deres søgning. Jeg synes absolut workshopdelen har sin berettigelse, fordi jeg dér kan få præsenteret fagets centrale ressourcer. Samtidig kan jeg godt undre mig over, at de ikke selv har fundet frem til dem, når jeg netop har haft fokus på at give dem redskaberne hertil på det indledende seminar.
Det kunne godt give anledning til at se på mit specialeforberedende seminar, og øge fokus på at lære dem at bruge fagsider til at finde frem til de rette ressourcer.

fredag den 26. oktober 2018

English BA Workshop Cultural studies

Creative Arts Graduate Students At The State University Of Iowa, Iowa City Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt

Jeg havde sidste år valgt en model for BA-workshops på Engelsk; hvor jeg starter med en dialog om de kilder de indtil nu har benyttet, som oplæg til at jeg gennemgår dem jeg gerne vil have de benytte - efterfulgt af en hands on-sekvens.
Den havde jeg af ren forglemmelse ikke benyttet på forrige uges workshop for Linguistics, hvor jeg havde anvendt modellem fra de øvrige sprogfags workshops. Til dagens workshop for de to hold med emner indenfor Cultural Studies, havde jeg så fået mig forberedt  på at anvende sidste års model.
Det indebar, som sagt, at jeg havde en indledende dialog omkring brugen af Search, Google Scholar, JStor, m.fl. - og hvad deres styrker og svagheder er.
Derefter gennemgik jeg udvalgte håndbøger og bibliografier, med udgangspunkt i fagsiderne for Engelsk (+ International Studies). Fokus var hér det videnskabelige og systematiske perspektiv, og eksemplerne var hentet ud fra deres emner - som jeg havde læst dem ud af deres BB-konferencer.
Det tog samlet en god times tid, hvorefter jeg gav dem 25 minutter til kombineret pause og arbejde med eget emne. Mit indtryk var dog, at den måde at gribe det an på ikke er uden problemer. Det virkede i hvert fald som om at nogle valgte at holde pause i alle 25 minutter; og under alle omstændigheder var der kun et minimalt feed back på deres oplevelser med at afprøve ressourcerne selv.
Det gav mig til gengæld lejlighed til at inddrage to ekstra faciliteter: Co-searching i Proquest inklusive Research Library; og ikke mindst Factiva, som givetvis vil være relevant for rigtig mange af de studerende ( det valgte eksempel var "richard florida same creative class").

Jeg havde indledningsvis spurgt til brugen af Endnote. En 4-5 stykker brugte programmet; men en del flere ytrede interesse i at få det fremvist (igen). Jeg brugte derfor de sidste 15 minutter på at vise funktionaliteten overordnet - og henvist til at jeg senere på dagen ville lægge vejledning i installation og brug op på deres respektive konferencer.
Overordnet er forløbet tilfredsstillende, omend jeg var lidt forbløffet over dét der virkede som en stor interesse for det gennemgåede, men en meget ringe interesse i selv at afprøve det.

mandag den 15. oktober 2018

BA Workshop Engelsk Linguistics

University Of Illinois Rush Week
Date taken: 1956
Photographer: Frank Scherschel
cop. Time Inc.


Til dette års BA workshop for Linguistics på faget Engelsk havde jeg forsømt at se på min beskrivelse af sidste års workshop. Det var sådan set en skam, for det lignede faktisk en god plan; som jeg med fordel kunne have brugt igen. Jeg havde endda set på mit talepapir; men uden at have knækket koden for hvordan jeg havde afviklet det. Når jeg ser det nu, kan jeg godt se ideen med at præsentere de ressourcer, de netop ikke har brugt i de forløbne år, og så lade dem afprøve dem med deres egne emner, i en regulær workshop.
I stedet havde jeg ladet mig styre af, hvordan formiddagens tilsvarende workshop for de spanskstuderende var blevet afviklet. Det var nu heller ikke så tosset; men uden et sigtemål med at lade de studerende arbejde selvstændigt, så bliver det meget en enetale af mig, styret af de spørgsmål der kommer ind.
Jeg startede med at skitsere søgeprocessen for dem, og så ellers spørge ind til hvor de var i arbejdet med deres BA-opgave. På Engelsk er processen meget styret, så de var alle godt i gang med at få lavet en problemformulering baseret på deres emne. Jeg spurgte om den brede, ufokuserede søgning med brug af Search og Google Scholar gav anledning til nogen spørgsmål. Det var der faktisk: Flere ville gerne have hjælp til at lave mere præcise søgninger. Det endte med at jeg bruge en 15-20 minutter på at vise tips og tricks til søgninger i kataloger; inden jeg gik over til at vise dem de mere systematiske værktøjer.
Jeg løb kort igennem både fagsiden for Engelsk og for Lingvistik, inden jeg koncentrerede mig om at vise de to primære ressourcer for dem: ELL og LLBA - og brugte dem som model for de håndbøger og bibliografier, som vi stiller til rådighed til de mere præcise emnesøgninger.
For både min gennemgang af kataloger og bibliografier m.m. brugte jeg de eksempler som de meldte ind til mig (accent in foreign speaking English; code switching; non-verbal sounds).

Der er faktisk meget der er uforandret fra de tidligere år. På Engelsk er de generelt gode til at finde litteratur til deres opgaver; men de bruger faktisk altid kun katalog, Scholar og JStor. Og der er praktisk taget ingen der bruger et referencehåndteringsprogram...
På trods af indtil flere kurser i litteratursøgning på første år, er det med andre ord kun en lille del af det indlærte, der rent faktisk tages i brug. På den anden side, har de måske et fundament for at være meget lærevillige på denne workshop. Èn af de studerende forsøgte med et sammenfattende spørgsmål - om det vil sige, at hun fremover vil kunne erstatte sin søgning mange forskellige steder, i bare at søge i ELL og LLBA? Til det svarede jeg ja - med forbehold for den tid, hvor det bliver en ph.d-afhandling hun skal skrive.
Det gav mig anledning til at vise dem samsøgning i Proquest, som en mulighed for at afsøge bredt, inden de lavede præcise søgninger i de enkelte baser.

Med hensyn til referencehåndtering, så var der én der spurgte om hun også kunne hente poster fra Proquest-baser til EndNote? Det kunne jeg jo kun svare ja til; men det førte frem til en konstatering af at hun var den eneste, der havde fortsat med at bruge programmet. Èn mere havde selv taget Zotero i brug; men ingen i øvrigt brugte nogen form for støtte i indsamlings- og skriveprocessen. Det førte mig naturligt frem til en 10 minutters demonstration af EndNote som afslutning på timen; hvorefter jeg lagde vejledningen op i deres BB-konference.

fredag den 12. oktober 2018

Spansk BA workshop

Purdue University College Bowl Participation
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.


I hvert fald i år med afholder jeg workshop for de BA-skrivende på SLK-linien på Tysk, Fransk og Spansk. Til næste år er de IVK-studerende indenfor de tre sprog nået til BA-opgaven under ARTS-studieordningen. Det betyder groft sagt en tredobling af antallet af studerende, der skal skrive bacheloropgave på tysk, fransk og spansk; så til foråret skal jeg have aftalt med afdelingen, hvordan vi håndterer den situation fremover.
Jeg har været rigtig tilfreds med den nuværende ordning, som den har kørt de seneste tre år eller mere. Der er stor opbakning til mit bidrag fra fagenes side, og også et stort behov for hjælp til litteratursøgningsdelen fra de studerendes side. Under mine to foregående workshops - for tysk/italiensk og for fransk - var der stort set fuldt fremmøde. Det samme gjorde sig gældende i dag for spansk. På fredagen før efterårsferien, kl. 8.15, sad 16 ud af 17 mulige studerende klar i undervisningslokalet...

Min forberedelse til disse workshops bliver stadig mindre. Det er kombination af at jeg alligevel ikke kan komme ud i alle kroge af deres emner; at en del af fagsidens ressourcer er svære for mig at forstå (og formidle); og vel simpelthen at min tro på at jeg godt kan arbejde uden "sikkerhedsline", i form af en færdig plan.
Det betyder ikke at jeg slet ikke forbereder mig. Jeg ser på de forskellige ressourcer vi har på fagsiderne, og prøver at få et overblik over hvad de kan, og nok særligt hvad de ikke kan. Og det gør jeg også ud fra eksempler ("tauromaquia" og M. Serranos forfatterskab, bl.a.).

Med 16 deltagere laver jeg ikke en rundspørge om de enkelte emner. Jeg startede derfor med at præsentere programmet: Inspirationssøgning og systematisk søgning, baseret på forslag fra salen; samt en præsentation af EndNote.
Jeg startede med at få et overblik over hvor de var. Alle havde et emne; nogle få havde en problemformulering; ingen var endnu for alvor gået i gang; og de fleste (men ikke alle) ville gerne høre om EndNote.
Belært af tidligere erfaringer, lagde jeg derfor EndNote introduktionen sidst på timen, så de der ikke var så interesserede, ikke behøvede at overvære det.

Derefter lagde jeg fra land ved at kort præsentere redskaber til inspirationssøgning: Search, Bibliotek.dk og Google Scholar; hvorefter jeg bad om forslag til søgeemner. Efter lidt tøven kom to på banen. Den ene ville skrive om diskursen i Argentina om en ny abortlovgivning, og den anden om behandlingen af mad/spisning i "Don Quixote".
Disse to eksempler brugte jeg derefter til at vise Quick'n'Dirty og Kædesøgning i de tre redskaber; og fik samtidig præsenteret trunkering og maskering (don qui?ote), frasesøgning, cited by osv.
Efter pausen præsenterede jeg fagsiden for Spansk + undersider, med vægt på at bruge opslagsværker og bibliografier indenfor de forskellige temaer. Eksemplet var "Don Quixote" i LION og MLA - med stor succes. Samtidig sørgede jeg også for at vise de spansksprogede ressourcer, samt at henvise til andre, relevante fagsider.
Eksemplet med abort i Argentina ville jeg have anvendt i Factiva; men der var desværre ikke adgang, så jeg måtte nøjes med at bruge Lexis/Nexis.

De sidste 15 minutter brugte jeg på at vise hvordan EndNote ser ud, og hvordan den kan bruges til at håndtere referencer i en opgavesammenhæng. Efter timens afslutning har jeg så lagt min vejledning til download, installation og brug op i BB.

Det var for mig at se et par rigtig gode timer. Der var en aura af åbent værksted over indholdet, når jeg prøvede mig frem med forskellige kombinationer af søgebegreber. Det fremelsker en aktiv deltagelse fra de studerende, når de kan mærke at heller ikke jeg ved hvor vi ender.
Samtidig var det tydeligt, at de var meget lidt trænede i litteratursøgning: Trunkering var åbenlyst nyt for dem. Det samme var fagsiden, håndbøgerne og bibliografierne. Til sidst var der faktisk en studerende der indrømmede, at hun heller vidste hvor biblioteket overhovedet lå i Nobelparken...

onsdag den 10. oktober 2018

Ph.d.kursus efterår 2018

Art Students Of Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.


Til efterårets kursus i literatursøgning og referencehåndtering begyndte vi for alvor at kunne mærke de pressede personaleressourcer på biblioteket. Stacey ville som sædvanlig komme og give sit oplæg om "the role of the literature review" om formiddagen den første dag; men til at håndtere resten af kurset var der reelt kun Lotte og mig. Alle øvrige, mulige undervisere havde meldt forfald.

Der var derfor ingen diskussion om mulige ændringer eller tilretninger, udfra tilbagemeldinger fra sidste kursus. Lotte og jeg koncentrerede os om at lave den nødvendige nødplan, for at kunne overtage Birgittes undervisning om formiddagen på andendagen; og for at tage højde for at den fagfaglige sparring nu var nærmest ikke-tilstedeværende på kurset.
I øvrigt var planen uændret for dag 1, hvor Lotte og jeg i forvejen stod for eftermiddagens forløb. For andendagens vedkommende, måtte vi vente og se om Birgitte eventuelt kunne afholde sit oplæg, eller om vores nødplan skulle træde i kraft. Og derudover ledte vi efter en oplægsholder til EndNote. Det var et emne jeg kunne påtage mig; men en anden stemme ville klart være at foretrække.
Da det kom til stykket, viste det sig at Birgitte rent faktisk kunne afholde sit oplæg; og at Lars fik aflyst anden undervisning, og kunne komme og forestå EndNote-kurset.
Det hele gik altså som det skulle - men inden næste gang er der behov for at lagt fastere rammer for hvem der er forpligtet til at afholde dette kursus...

Vi fik 14 tilmeldinger, hvoraf der var ukarakteristisk mange udenlandske studerende. Hvor der normalt er et par ikke-dansktalende blandt de nye ph.d'ere, så har der denne gang i hvert fald været mere end fem. Fire af disse havde tilmeldt sig kurset - og faktisk tre af dem valgte at deltage, på trods af at vi fastholdt dansk som primær kursussprog. Vi snakkede løbende med dem, for at sikre at de rent faktisk kunne følge med; og vi gjorde selvfølgelig klart fra starten, at de gerne måtte tale engelsk i gruppen. Det gik fint. Kun én var måske for alvor udfordret af sine manglende danskkundskaber; men hendes engelskkundskaber var faktisk ikke meget bedre. Til gengæld var hendes gåpå-mod upåklageligt...

Forløbet var som sagt en tro kopi af de tidligere. I skrivende stund har jeg ikke fået evalueringsrapporten; men at dømme ud fra de umiddelbare tilbagemeldinger, så var der udbredt tilfredshed med både form og indhold.
Til næste gang skal vi dog være opmærksomme på:
- Husk at skrive i velkomstmail at der er en opgave med at læse Staceys tekster før første kursusgang. Det kan eventuelt også være i form af opførsel som "Task" i Blackboard.
- Måske skal vi også skrive mere udfoldet i BB, hvad de forventes at arbejde med i perioden mellem de to kursusgange.
- Arbejdet med inspirationssøgning og organisering af emneord vil af nogle opfattes som banalt. Det ville være fint, hvis der var mulighed for at arbejde i forskellige hastigheder, måske?
- Oplæg om overvågning skal forkortes. Der skal simpelthen være mere tid til workshop bagefter.
- Vi bør også overveje i hvilket omfang vi skal inddrage Digital Humanities. Særlig NVivo, som biblioteket leverer ydelser i, bør i hvert fald nævnes.



fredag den 5. oktober 2018

Nordisk BA Workshop

Creative Arts Graduate Students At The State University Of Iowa, Iowa City Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

For femte år i træk er jeg inviteret til at bidrage til Nordisks BA-forløb.
Oprindelig har det været en række på 6 seminarer á 3 timer frem mod efterårsferien, hvor biblioteket så er inviteret til den næstsidste;  med et bidrag om litteratursøgning i to af timerne. I år var forløbet skåret ned til tre gange; med Birgitte og mig som indholdet på den tredie og sidste gang.
Formodentlig er slankningen af BA-seminarrækken et resultat af et begrænset fremmøde fra de studerendes side, generelt. For mit vedkommende, har fremmødet - med en enkelt undtagelse - også været utilfredstillende i de forløbne år: 5, 51, 8, 20, ud af et potentiale på mindst 80 studerende. Det tal blev undergået i år med 4 deltagere...

Alle fire havde valgt et litterært emne: Tre meget nutidige, og en enkelt "Constance Ring". Som indledning havde Birgitte en lille halv time med gode råd til BA-projektet, med udgangspunkt i fagets studieordning. Derfra og fremefter enedes vi meget hurtigt om at lave det til en workshop, med udgangspunkt i de fire studerendes emner.
Da de alle var litterære, så tog jeg fat i deres aspekter (autofiktion, velfærdslitteratur, voksenfobi, kvinderoller), og viste hvordan man kan lave fornuftige emnesøgninger i Search, Bibliotek.dk og Google Scholar, med brug af søgetricks og afgrænsninger på fagområder.
Dernæst viste jeg dem hvordan man kan lave mere systematiske og afgrænsede søgninger i akademisk litteratur med Johns Hopkins Guide; DLB, MLA og Forskningsdatabasen.
Endelig viste jeg dem søgning af den aktuelle diskurs i aviser og medier med Infomedia, Mediestream, og den nye Smurf på labs.kb.dk.

Det fungerede rigtig godt. Alle kunne se mulighederne i de forskellige redskaber, og udtrykte ønske om at komme hjem og komme igang - og så eventuelt vende tilbage med supplerende spørgsmål. Og særlig Smurf var et hit!
Jeg havde en uges tid inden lagt en appetitvækker op på BB, med dagens program. I den forbindelse havde jeg også lagt manual til EndNote op, og opfordret til at downloade og installere den. Der var dog ingen af de fire der berørte emnet, og jeg besluttede derfor at lade det være det på dagen, og lade dem koncentrere sig om at udnytte den nye viden om litteratursøgning.

En dejlig fredag formiddag i selskab med søde studerende. Men fremmødet....

mandag den 1. oktober 2018

Formidlingsopgaven Engelsk KA

Student Congress
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Howard Sochurek
cop. Time Inc.

Årets bidrag til Formidlingsopgaven (Current Approaches and Topics in History, Society and Culture), på første semester på kandidaten, var sidste år aftalt med Mark. I år var der ny underviser på faget, David. Det havde dog ingen praktisk betydning, da han kontaktede mig tidligt i efteråret for at lave aftalen, baseret på overlevering fra Mark. Noget tyder på, at der er ved at være en god automatisme i mit samarbejde med Engelsk.
Indledningsvis korresponderede jeg lidt med David, omkring mit bidrag til undervisningen; men det gav ikke anledning til nogen ønsker om ændringer fra hans side.

Langt hen ad vejen betød det bare at jeg gennemgik materialet fra sidste år; lavede lidt ændringer med hensyn til mine eksempler - og ellers bare indøvede min gennemgang, så jeg ikke risikerede overraskelser undervejs.
Det er min oplevelse, at det ikke kan gøres for tit. Jeg lavede materialet færdig i torsdags; gennemgik det igen her til morgen - oig gik derefter direkte over og afleverede det. Det fungerede fint; men jeg ville såmænd ikke have noget imod at have øvet det én ekstra gang; så jeg kunne slippe helt for at skulle konsultere mit støttepapir. Det er ikke fordi jeg laver fejl; men jo mere jeg skal koncentrere mig om at huske og følge progressionen; jo mindre overskud har jeg til at fornemme holdet i løbet af timen.

Med hensyn til afvikling, så inddrog jeg Factiva meget mere. Både til at finde publiceringskanal, og til at finde info om publiceringskanalen. Til gengæld sparede jeg lidt på gennemgangen af de mere business-orienterede ressourcer. Jeg viste dem kort, og sagde at ville de gerne udnytte dem til at skaffe viden om en publiceringskanal, så var de velkomne til at kontakte mig senere.
Hvor Proquest blev brugt til at vise søgning efter info om publiceringskanalen; så brugte jeg EbscoHost til at vise søgning efter info om publiceringstypen. Til gengæld så nævnte jeg også kun Int. Enc. Comm. som mulig kilde til info om typer; uden decideret at vise den frem.
Den sidste halve time brugte jeg til at repetere emnesøgning med ekempel i bibliografier og håndbøger på fagsiden for International and European Studies.

Overordnet set var det én lang monolog fra min side, med meget få spørgsmål og kommentarer fra de studerende. Det er lidt utrygt ikke at have dem til at vise, at min gennemgang er relevant ved en aktiv medleven; men jeg fik ja, hver gang jeg spurgte dem igennem forløbet, om jeg var "på rette spor".

mandag den 24. september 2018

Fransk BA workshop

French And German Girls Going Through Twa Stewardess School In Kansas City
Date taken: 1961
Photographer: Michael Rougier
cop. Time Inc.


Til dette års BA workshop for Franskstudiet havde jeg ikke fået noget supplerende materiale om  emner, interesser mv. Jeg havde dog været inde på ders BB-fagside og konstatere, at der var 8 studerende tilmeldte - og at der i øvrigt ikke havde været nogen aktivitet på konferencen.
Jeg besluttede derfor som udgangspunkt at gøre som jeg plejer: At starte timen med en runde om hvilke emner de forestiller sig de skal skrive om, og hvilke problemer og spørgsmål de har i den forbindelse.
Jeg havde samtidig lige kigget på mit referat fra sidst, og noteret mig, at det er en udfordring at ville både servicere enkelte emner,og samtidig holde styr i en struktur for gennemgang af ressourcer. Jeg havde derfor forberedt to emner, jeg kunne bruge som primære eksempler i min gennemgang; og så supplere med deltagernes egne, hvor jeg kunne overskue det. Mine to emner var: Kvindens stilling i det 19. århundredes Frankrig, som beskrevet i "Madame Bovary"; og Debat om indvandring på baggrund af Houellebecq's "Soumission".

 På dagen var der mødt fire studerende frem (den ene med en hjælper). Jeg kunne forstå på dem, at det var hele gruppen (så hvem de sidste fire i BB-gruppen var, vides ikke...).
Jeg fortalte dem hvad jeg forestillede mig programmet kunne være: En præsentation af EndNote, og en præsentation af søgemuligheder, baseret på deres emner, og med  hensyntagen til de spørgsmål de gerne ville have hjælp til. Det var der fuld opbakning til.
Jeg startede med en runde, hvor det viste sig, at de tre forestillede sig at ville skrive indenfor kultur- og samfundsforhold, mens den sidste ville lave en psykologisk analyse på fransk og dansk børnelitteratur. For alle fires vedkommende blev det oplevet som et problem at finde tilstrækkelig med fransksproget litteratur til at inddrage i opgaven. Og alle fire ville meget gerne introduceres til referencehåndtering.
I runden viste det sig også, at de aldrig som hold havde modtaget nogen biblioteksundervisning, og derfor havde måttet lære sig selv, at arbejde med litteratursøgning. Det indbefattede også, at de ikke var klar over eksistensen af en fagside for Fransk...

Jeg startede derfor med en gennemgang af EndNote, og lovede dem at lægge min vejledning op på BB umiddelbart efter timen.
Dernæst tog jeg lidt mere grundlæggende fat i litteratursøgning, og i en præsentation af fagsider, med stor fokus på hvor de kunne finde fransksproget, videnskabelig litteratur. De ville faktisk helst have at jeg brugte mine egne eksempler, også selvom de som udgangspunkt var litterære - og deres emner mere kultur- og samfundsrettede. Jeg valgte at gå med Houellebecq, fordi det også kunne bruges i en samfundsmæssig diskurs.
Jeg søgte aktivt i Search, bibliotek.dk, LION, MLA og Persée, og præsenterede dem for Gallica, WPSA, og også fagsider for Internationale Studier, Børnelitteratur m.m.
Det største hit var dog utvivlsomt præsentationen af Factiva, og muligheden for at søge i fuld tekst i fransksprogede aviser og nyhedsmedier. Jeg måtte også efterfølgende lægge link op til hvordan man eksporterer citationer fra Factiva til EndNote.


fredag den 21. september 2018

Lingvistik 1. semester

Student Congress
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Howard Sochurek
cop. Time Inc.

Vi har taget hul på en ny studieordning for BA Lingvistik; og jeg har derfor, sammen med faget, aftalt en ny placering af bibliotekets bidrag.
De forløbne år har Zbigniew afholdt et introducerende kursus på "At forstå Lingvistik" på 1. semester; hvorefter jeg har haft en gennemgang af fagets ressourcer, + referencehåndtering, på "Sprog, Kultur og Samfund" på 2. semester. Nu er aftalen at der fremover kun er ét bidrag: På 1. semesters grundkursus i "Anvendt Lingvistik" - hvor indholdet skal være bibliotekets ressourcer, emnesøgning, referencehåndtering og videnskabelighed i kilder.
Mit bidrag ligger næsten bekymrende tidligt i studiet; men da Jakob havde en helt klar plan for hvordan han ønskede at inddrage mit bidrag i undervisningen, var det bestemt værd at afprøve.
Set-up var, at de studerende i grupper i forvejen havde arbejdet med litteratursøgning på udvalgte emner, og også bedt om at forholde sig til troværdighed i de fremfundne kilder.
Jeg skulle derefter inddrage deres spørgsmål hertil, i min fremstilling, og samtidig give input til arbejdet med at evaluere kilder.

Mit program blev meget lig det program, jeg havde fulgt i forhold til mandagens kursus for 1. semester Cognitive Science: Først introduktion til EndNote, og dernæst emnesøgning usystematisk og systematisk - og med inkorporering af brug af bibliotekets ressourcer, og en dialog omkring videnskabelighed.
Mit valgte eksempel var "Sproglige evaluering af børn i børnehaver", som jeg brugte som udgangspunkt for inspirationssøgning, og den efterfølgende præsentation af ressourcer på fagsiden.
Det sidste blev noget kortfattet - med nærmest kun 10 minutter afsat. Det kunne jeg også se reflekteret i den afsluttende evaluering, hvor flere kommentarer tydede på at tempoet og afvikling var for høj - særligt det sene tidspunkt i dobbeltimen taget i betragtning.
Når der blev så lidt tid til det, så var det fordi diskussionen om  -og præsentationen af - redskaber til at vurdere videnskabelighed greb om sig. Det var i sig selv fint; men bør styres lidt strammere næste gang.
En anden årsag til det lidt pressede program var at jeg afsatte de sidste 5 minutter til at de studerende udfyldte mit evalueringsskema, via et link lagt ind i deres BB-konference. Det er min beslutning, at alle deciderede kurser fremover skal udmunde i en evaluering. At dømme efter første gang, er det en succes. Der var 26 deltagere på dagen, og jeg kunne gå direkte tilbage til mit kontor, og konstatere at 25 havde udfyldt skemaet - og herunder givet rigtig mange kommentarer.Jeg er sikker på, at det er nyttigt - ikke kun til at forbedre kurset; men også til at give en mere udfoldet tilbagemelding til faget, til næste dialogmøde.
Som sædvanlig (!) er det EndNote der er topscoreren, når de studerende skal nævne hvad der er bedst - og manglende tid/for mange informationer topscoreren, når det drejer sig om hvad der kunne være bedre...

tirsdag den 18. september 2018

Cognitive Science 1. semester

Foreign Students
Date taken: February 2, 1950
Photographer: Thomas Mcavoy
cop. Time Inc.

For et par uger siden havde jeg de 5. semesterstuderende fra Cognitive Science til en BA-workshop; og nu var det så tid til, for første gang, at have de nye studerende fra faget til en introduktion  til biblioteket og dets ressourcer.
Jeg havde derfor en lille smule indsigt i, hvad deres behov kunne være, og hvordan jeg skulle gribe det an. Først og fremmest stod det mig klart, at de allerede tidligt på studiet skulle finde relevant og videnskabelig litteratur; og også meget hurtigt kunne have behov for et referencehåndteringsredskab.

Selvom deres fag er mere end normalt multidisciplinært (med både psykologiske, lingvistiske, sociologiske og medicinske vinkler); så er der dog alligevel en del lighedspunkter med Lingvistik i deres informationsbehov. Jeg endte derfor med at benytte den samme skabelon for dette kursus - såvel som det jeg i morgen skal afholde for Lingvistik 1. semester.
Blandt mine udfordringer - udover et kun rudimentært kendskab til faget og dets discipliner og arbejdsmetoder - var at det skulle være på engelsk; at der ikke er en (eller flere) tilfredsstillende fagside(r), jeg kan bygge på; og endelig at kurset afholdes som et redskabskursus, førend kursusstart på de fagkurser, som redskaberne skal benyttes i. Det sidste har jeg haft dårlige erfaringer med; men efter fagets ønske, så er det den model vi nu afprøver.

Programmet kom til at bestå af 25 minutters introduktion til EndNote; efterfulgt af 25 minutter om inspirationssøgning, med tilhørende demonstration af skaf-funktionalitet og eksport til EndNote.
Efter pausen bad jeg de studerende deltage i en reflektion over "What constitutes scientific?", som en overgang til en præsentation af fagsider, opslagsværker, bibliografier, samsøgning m.m.
Det var et presset program; men det lykkedes at nå nogenlunde i mål med alle elementer - og også uden at jeg tabte (alt for mange) af de tømmermandshærgede studerende.

Faktisk gik det rigtig fint. Jeg ramte overraskende plet med mit gennemgående eksempel, som netop var temaet for den kommende uges undervisning. Det var også min klare fornemmelse at jeg talte ned i deres virkelighed; og dermed også fik lydhørhed overfor de tips og tricks - og ikke mindst ressourcer - som jeg pegede på. Selv en introduktion til samsøgning i de sidste 5 minutter virkede til at blive fanget og forstået.
En udfordring var blandt andet at de ugen før havde haft en studerende fra 5. semester til at dele ud af sine erfaringer - herunder en anbefaling af at installere og bruge Zotero. Det gav selvfølgelig en stor effekt af min indledende præsentation: For hvad skulle de nu tro - og hvad ville være bedst? Jeg fandt først ud af dette forhold efter undervisningens afslutning; men jeg havde dog gudskelov understreget, at begge programmer var fuldt funktionsdygtige.
Debatten om hvad videnskabelighed er, blev også meget overordnet; hvor jeg undlod at skrive på tavle, og holde en større forelæsning. Selve elementet med at trække spor fra forskernes publicering til hvor det så er godt at søge, kunne det dog være rart at have i en kort, klar form til at vise på skærm.

Som en del af forberedelsen så havde jeg lavet en disposition (i Word) til at vise på skærm. Samme sted havde jeg også skrevet mit "research question" op, så de kunne se udgangspunktet for mit eksempel. Det var rigtig rart at have, og at kunne vende tilbage til løbende.

Mere interessant, så havde jeg besluttet at gøre dette forløb til mit bidrag til "Co-creation" her i efteråret. Beslutningen havde jeg taget på selve dagen, så der var ikke tale om noget alt for forkromet - alligevel så har jeg allerede haft stor gavn af det. Jeg indledte timen med at sige, at jeg havde behov for at få samlet så meget information som muligt op om effekten af min bidrag. Derfor bad jeg om et par frivillige, der efter timen kunne hjælpe mig med en evaluering af dens indhold; og som jeg igen kunne kontakte ved semestrets slutning, og få en ny evaluering af effekt og nytteværdi. Jeg understregede, at jeg ville kunne bruge det til at forbedre fremtidig undervisning; men at det også kunne give anledning til at jeg gav supplerende undervisning/vejledning til holdet, baseret på denne tilbagemelding.
Det gik forbløffende smertefrit. To studerende meldte sig hurtigt. Efter timen satte vi os sammen i cirka 20 minutter og talte sammen om indholdet, udfra et talepapir, jeg lagde frem for dem. Med til mødet var Anen Sophie, der kunne bidrage, samtidig med at hun sørgede for et referat.
De to studerende afleverede mailadresser, og vi aftalte at jeg kontakte dem igen i slutningen af december for en kort opfølgning.
Resultatet af mødet var en understregning af at Subject Guides; fagbibliografier; søgetips - og ikke mindst bibliotekets opslagsværker var nyttige emner. Konkret blev udkommet også at jeg nu har lavet og uploadet et datasheet med de vigtigste punkter og baser; sammen med min powerpoint om EndNote i deres BB-konference.

onsdag den 12. september 2018

Thesis Preparation Course Engelsk

Students dancing at the Mariemont High School prom.
Location: Cincinnati, OH, US
Date taken: May 1958
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.

Fakultetets ønske om et specialeforberedende forløb på 3. semester KA, er så småt ved at blive rullet ud på alle fag. Modellen er lidt forskellig på IKS og IKK - hvor der på IKK udelukkende er et krav om udprøvning af fem elementer; men ikke krav til at de enkelte afdelinger opretter et decideret profilfag på emnet.
Det er mit indtryk, at rigtig mange af "mine" fag opretter et egentlig profilfag: Engelsk, Lingvistik/Semiotik, Tysk/Romansk, og måske også Nordisk(?). Alle afdelinger har fået tilbud om at biblioteket gerne bidrager til disse forløb; men kun Engelsk har faktisk taget imod tilbuddet.

Inger har for Engelsk lavet et forløb med et mindre antal generelle seminarer om specialeprocessen; hvorefter de studerende fordeler sig indenfor de tre grene, og arbejder videre med deres specialforberedelse med de faglige vejledere (Language, Literature og HSC). Hun har bedt mig om at tage én af de generelle forløb, og derefter stå til rådighed for workshops ude på de tre faglige forløb.
Idéen er at jeg som udgangspunkt gennemfører mit sædvanlige seminar for specialestuderende over tre timer i den indledende fase; og at de opfølgende workshops skal ligge hen i mod slutningen af forløbet, som en opsamling på den litteratursøgning, som de studerende på det tidspunkt har været i gang med.

Selvom det i princippet har været mit "sædvanlige" forløb, har jeg ikke afprøvet det i den engelsksprogede udgave. Jeg havde derfor et større forarbejde med at oversætte mit normale undervisningsmateriale, og min powerpoint-præsentation til engelsk - og derefter få den opdateret, baseret på mine erfaringer fra sommerens seminarer. Til gengæld har jeg nu et brugbart materiale - parallelt på dansk og engelsk - til brug for kommende specialeseminarer.

I god tid inden seminaret fik jeg afleveret en beskrivelse af indholdet til Inger, til oplæg i Blackboard. I samme omgang blev de studerende adviseret om at de skulle downloade EndNote. Til næste gang skal jeg huske at vedlægge vejledningen i hvordan de downloader og installerer programmet; og jeg skal i samme omgang også uploade the Structured Search Form.

På selve dagen var der lige lidt startvanskeligheder med at finde det rigtige lokale, og blive klar - så jeg startede ud med næsten 10 minutter forsinkelse. Jeg havde i forvejen besluttet at sløjfe den anden workshop (i brugen af håndbøger), og bare lade min præsentation fungere som en appetitvækker på brugen af håndbøger. Det gik OK, med præsentation og workshop; men jeg var dog så tidspresset, at jeg overlod meget lidt tid til opsamling og spørgsmål.
Det skulle dog blive værre i den anden time; hvor min tidsplan skred så meget, at vi kun nåede den første workshop. Jeg havde udskiftet mit powerpoint-eksempel med tavleeksemplet (fast food og health). Det fungerer rigtig godt - men tager altså længere tid. Igen fik jeg derfor ikke rigtig samlet op på om indslaget var forstået og blev oplevet som brugbart. De to efterfølgende oplæg i lokalisering, og brug, af databaser brugte jeg så meget tid på, at vi gik direkte til pause, efterfølgende. Min fornemmelse var, at oplæggene var gode, og blev oplevet som relevante; men det er noget rigtig skidt, at de studerende ikke får mulighed for at afprøve det med det samme.
Efter pausen gav jeg introduktion til EndNote i 25 minutter, og tog derefter mod spørgsmål i det efterfølgende kvarter, til tiden var gået.
Et godt og sjovt forløb, med engagerede og deltagende studerende; men med et for stort program, og for lidt tid til afprøvning og refleksion.

mandag den 10. september 2018

Tysk/Italiensk BA Workshop

Northwest Glamour Girls Students
Date taken: 1938
Photographer: Bernard Hoffman
cop. Time Inc.

Steffen har siden sidst overtaget ansvaret for BA-forløbet for Tysk/Italiensk fra Sven. Det er det næsten kun blevet bedre af. Steffen har lavet aftale med mig; booket lokale; oprettet mig i BB-konferencen - og samme steds lavet en peptalk til alle om at deltage. Og oveni deltog han sammen med holdet i selve workshoppen.
Måske derfor var der et fremmøde på 16 ud af 20 mulige, og en fin stemning hele vejen igennem - på trods af at jeg igen væver for meget...

Min forberedelse til disse workshops indskrænker sig til at jeg finder et eksempel, og tester det igennem med de forskellige ressourcer, som jeg planlægger at vise frem for de studerende. I øvrigt forsøger jeg at lave resten efter gehør, og med udgangspunkt i de studerendes egne emner, hvis det er muligt.
Min plan er at starte med at høre lidt om hvor de er; om de har nogle særlige spørgsmål; og ellers tænke over om de har nogle emner, jeg kan bruge som eksempler. Ført og fremmest starter jeg dog med at høre om status til referencehåndtering, som indledning til at jeg præsenterer EndNote. Formålet er at høre om præsentationen skal ligge først eller sidst, i forhold til min gennemgang af inspirationssøgning og systematisk søgning.

På dette hold var der en enkelt, der kandte til Mendeley; men ellers ingen der brugte et program. Alle syntes at være interesseret, så jeg startede med EndNote. Og brugte (igen) alt for lang tid på præsentationen! Med en indledning og cirka en halv time med EndNote, efterlader det kun 10 minutter til inspirationssøgning, og det er for lidt; hvis jeg skal nå at inddrage de studerendes egne emner - fordi det simpelthen bliver mindre målrettet, end det forberedte eksempel.
Efter pausen talte jeg lidt om strukturering af søgeord, inden jeg gennemgik fagsider og begrundelsen for at bruge bibliografier.
Jeg viste derefter den tyske fagside, og konkret åbnede jeg for Kindler, BDSL og Germanistik; inden jeg til sidst tog en tur omkring fagsiden for European Studies og WPSA.

Selvom de studerende generelt var aktive, og for de flestes vedkommende havde valgt et emne; så var det ikke nemt at lokke emner ud af dem, som jeg måtte bruge som eksempler. Jeg fik "national identity" og "San Marino" af de to italienskstuderende, og "Tod in Venedig" af en tysk studerende.
Det sidste lignede mit eget - og det første var rigtig svært at lave præcise søgninger på. Der var også et par stykker med sproglige emner, men jeg fik ikke lige nogen bud, så måske skal jeg sørge for at have alle tre områder dækket ind i forvejen med egne eksempler - og så være mere disciplineret...

fredag den 7. september 2018

Cognitive Science BA workshop

Houston Frontier Festival College Students Show
Photographer: Leonard Mccombe
cop. Time Inc.

I dag var første dag hvor jeg havde et hold fra Cognitive Science til kursus i litteratursøgning.
Det er en del af hele pakken, hvor jeg nu har fået en aftale med afdelingsleder om bidrag fra biblioteket til alle tre fagretninger på afdeling for Lingvistik.
For Cognitive Science er det aftalt, at jeg fremover giver et kursus i litteratursøgning og referencehåndtering på et særligt intro-forløb på 1. semester; samt en workshop for de BA-skrivende på 5. semester.

I dag var det BA-seminaret jeg skulle afholde. Jeg var noget i tvivl om hvordan jeg skulle gribe det an. Fagområdet er helt nyt for mig, og samtidig også noget diffust. I tilgift vidste jeg ikke hvor mange af de ca. 50 BA-skrivende, der ville dukke op - og hvor langt de var med deres opgave (havde de emne/problemformulering?).
 Min plan blev derfor at genbruge skabelonen fra de øvrige BA-workshops: Prøve at finde ud af hvor de var henne; give et kursus i referencehåndtering; og til sidst arbejde med litteratursøgningens forskellige facetter.
I mange af de andre BA-workshops ved jeg hvor langt de er med emne; og jeg har en forventning om hvor mange jeg skal håndtere. Dér vil jeg ofte bruge de studerendes emner som udgangspunkt for mine eksempler, og på den måde give person/emnemæssig vejledning, samtidig med at jeg gennemgår systemerne. Det turde jeg ikke løbe an på hér, så jeg forberedte mit eget emne, som jeg kunne anvende til at vise dem processen fra inspirations- til systematisk søgning.

Emnet blev "gesture and communication", og det ville jeg bruge til at vise søgning og afgrænsning i Search og Scholar med trunkering/frasesøgning/limiters - og hvor jeg både anvendte QnD og Kædesøgning. Dernæst ville jeg tage udgangspunkt i Subject Guide for Linguistics, og vise dem håndbogsopslag på emnet; og derefter en søgning i LLBA, der efterfølgende kunne føre til en videresøgning på de kontrollerede emneord.
I manglen af engelsksprogede fagsider på psykologi, sociologi og pædagogik, besluttede jeg at vise dem samsøgning i Proquest, som en måde at finde de rette bibliografier ved tværgående emner.

Der var mødt 27 studerende frem. De var alle både opmærksomme og tilstede. Og adspurgt, så havde de alle et emne, og i hvert fald en del af dem havde også en færdig problemformulering.
Jeg spurgte også om hvor mange der brugte et referencehåndteringsprogram. Der var der en del der gjorde: Primært Zotero, men også Mendeley og BibTex; men flertallet brugte ikke noget system.
Jeg gik derfor i gang med at introducere til EndNote, og vise de forskellige faciliteter - både via powerpointen og ved live demonstration. Det tog cirka en halv time, hvorefter jeg brugte cirka 20 minutter på at fremvise Inspirationssøgning. Efter en forsinket pause, repeterede jeg "spillereglerne" for den indledende søgning, og gennemgik derefter (ultrakort) processen fra at have et argument, til at have strukturerede søgetermer. Eksemplet blev "Gesture as communication between parents and authistic children", hvor jeg så isolerede aspekterne, og påpegede de første synonymer.
Dernæst viste jeg fagsider frem, og gennemgik Linguistics, med søgning i ELL og LLBA. I begge tilfælde med visning af eksport til EndNote (+ AU Link). Og til slut viste jeg samsøgning i Proquest.

Jeg fik to kommentarer under afrunding: 1) "Det skulle vi have haft på 1. semester". Til det kunne jeg kun sige ja - og at det fremover også ville være tilfældet. 2) (og den var værre) "Når nu mange i forvejen bruger et referencesystem, så kunne du med fordel have afholdt den gennemgang til sidst, så de ikke skulle høre på noget de ikke har brug for". Hér kunne jeg kun bøje mig, og give dem fuldstændig ret. Når jeg starter med at spørge - så skal jeg selvfølgelig også bruge svaret til noget!
Næste gang skal det være til sidst...
Derudover så var stemningen positiv, og jeg fornemmede klart at det store flertal synes de havde fået noget med hjem. Min egen oplevelse var dog, at jeg skal gå hurtigere igennem de indledende søgemanøvrer. De har skullet arbejde med selvstændig litteratursøgning fra dag ét, og har helt sikkert kun brug for en hurtig repetition. Det var netop tydeligt, at rigtig mange af dem bruger Google Scholar i det daglige. Præsentationen af de mere systematiske redskaber på fagsider, var derfor helt nyt område for dem, så det kunne jeg med fordel have brugt mere tid på.

torsdag den 6. september 2018

Intercultural studies KA sprogfag

American Students Abroad Amsterdam-Scarsdale Group
Date taken: 1961
Photographer: Loomis Dean
cop. Time Inc.

Introduktionen for de nye kandidater på Intercultural Studies blev bekræftet på det årlige dialogmøde med TyskRomansk. Som sådan er uddannelsen tværgående for alle sprogfag; men da introforløbet er lagt i hænderne på Leonardo fra TyRom, er det naturligt at konfirmere den i denne sammenhæng.
I starten af august blev jeg kontaktet af den ansvarlige tutor, og introduktionen blev skemalagt til de samme rammer som de foregående år.
I modsætning til de internationale studerende på IKS, er der ikke her nogen aftale om rundvisning. Forholdene er også lidt anderledes hér. Målgruppen er de internationale studerende, der kun udgør cirka halvdelen af hele holdet; og de indgår samtidig i et gruppearbejde om et produkt, i løbet af intro-dagene. Det vil i så fald være på bekostning af en ekstra pause til de studerende, der har taget deres BA i Århus.

Selve det faglige indhold er nøjagtig det samme, som jeg giver de internationale studerende på IKS.
Eneste forskel er mit eksempel, som her er "intercultural project mangement" - og så det faktum, at der ikke er en central fagside at tage udgangspunkt i. De studerende på den engelske linie har to, relevante fagsider; de studerende på den tyske, franske og spanske linie har også relevante fagsider - men kun på dansk...
Det faktum tror jeg desværre afspejlede sig i en lidt rodet præsentation af redskaber til systematisk søgning. Til næste år bør jeg se på om jeg kan finde et mere velvalgt eksempel - og lægge en klar strategi for præsentationen af de faglige ressourser.  I øvrigt brugte jeg stort set ikke mine powerpoint på nogen af de to introduktioner - kun live fremvisninger.
Til slut fik de en ultrakort præsentation af EndNote, og besked om at de fremover bare skulle henvende sig med spørgsmål og problemer.

International students IKS KA Intro

Art Students Of Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

I år var arbejdet med at koordinere rusinto-forløb for de nye studerende på European Studies og International Studies lagt i hænderne på den nyansatte afdelingskoordinator på IKS, Anna.
Det fungerede rigtig fint - og ikke mindst ser jeg frem til, at aftalerne fremover kommer til at flyde meget lettere, nu hvor vi kender hinanden.

I store træk var planer og forhold de samme som de foregående år. Biblioteket fik 90 minutter til en auditorieforelæsning med introduktion til biblioteket, og til brugen af bibliotekets ressourcer til emnesøgning; efterfuldt af en rundvisning i selve biblioteket.
Min plan for afvikling var i høj grad også genbrug. Jeg har dog forsøgt at sætte mig mere ind i hvad de i forvejen får af informationer; deres mulighed for at deltage i rundvisning og intro på KBÅ; og betingelser for at blive oprettet som brugere i systemet.

Ud fra den viden, fokuserede jeg mest på at få afklaret om vi skulle arrangere en særrundvisning på Victor Albecks Vej; samt på at få udstukket rammerne for deres brug af biblioteket (cpr-nummer kontra sær-opretning).
Med hensyn til det faglige indhold, så skippede jeg brugen af en referenceliste til at gennemgå bibliotekets materialer. For at spare tid gik jeg direkte til eksemplet på en simpel emnesøgning, og gennemgik så skafning udfra nogen af de poster, der dukkede op af søgningerne.
Modellen fungerer fint, og giver mig også en ti minutters tid til sidst til at præsentere EndNote.

Med hensyn til EndNote, så koncentrerede jeg mig om at vise output; hvor de kan finde download-siden; og på at annoncere for European Studies at de vil få et kursus sidenhen. Af samme årsag bad jeg de studerende fra International Studies at henvende sig, hvis de ønskede det samme.
Anna gav sin store tilslutning til EndNote som et godt redskab; og hun tilbød at samle tilkendegivelser sammen.

Efterfølgende havde jeg besøg af de godt 50 studerende til en rundvisning. Særligt kompaktreolerne vakte begejstring...


fredag den 24. august 2018

Specialeseminar efterår 18

Nigerian Students
Date taken: 1962
Photographer: Arthur Rickerby
cop. Time Inc.

Til efterårets specialeskrivere udbød vi kun to seminarer - et i slutningen af juni og ét i midten af august - begge dansksprogede.
Som sædvanlig er aftaler, markedsføring m.m. lagt i hænderne på Studiecenter Arts. Det er også i koordineringen med dem, at vi når frem til udbuddet størrelse, baseret på antallet af (og sproget på)
efterårets specialeskrivere.

Til seminaret i slutningen af juni var der så få tilmeldinger, at vi faktisk kunne aflyse. Jeg endte dog med at mødes med de tre (ud af fem) tilmeldte, til en ren workshop, hvor jeg gav vejledning til de enkelte specialeemner. Det vil dog være oplagt at overveje at droppe dette seminar fremover.

Det andet seminar var i går. Der var i alt 23 tilmeldte, og 17 der faktisk mødte op. Det er OK til at afholde et sådant seminar, også fremover. Jeg forstod dog undervejs, at der faktisk var flere tilmeldte, der ikke skulle skrive speciale i efteråret; men bare deltog for at være godt klædt på til en senere lejlighed. Og det er altså ikke meningen. Fordelingen var i øvrigt nogenlunde ligelig mellem de tre institutter.
Alle får en reminder i form af en mail et par dage før, med vejledninger på EndNote, og opfordring til at have programmet installeret, samt skemaet til dokumentation af litteratursøgningen.
Selve dagen starter med at programmet skrives op på tavlen, og gennemgåes således at de studerende forstår progressionen.
Den første time består af en introduktion til EndNote af Lars. Stort set ingen kendte til referencehåndteringsprogrammer i forvejen - og alle var meget interesserede. Faktisk så meget, at Lars måtte gå 10-15 minutter over tiden. Det fik konsekvenser for resten af dagen, der således blev rykket med 15 minutter.
Min plan var at den næste time skulle bruges til de to oplæg til Inspirationssøgning, parret med to workshops hvor de studerende skulle arbejde med stoffet. Jeg holdt ikke min tidsplan med første indlæg, så jeg valgte at droppe den 2. workshop, og bare give insparket til hvordan man kan bruge bibliotekets håndbøger til inspiration. Det fungerede faktisk OK, så det vil oplagt være en mulighed også til næste gang.
Den efterfølgende time skulle handle om Systematisk søgning Her er der et indledende oplæg om systematisering af emneord, der leder frem til en workshop. Dernæst er der to indlæg om henholdsvis valg af database og brug af database, der leder frem til et afsluttende workshop i disse discipliner.
Jeg var knap nok kommet igang med første oplæg, da IT overtog min pc til tvungen opdatering. Der gik næsrmest 15 minutter inden jeg kunne bruge den igen!
Nødtvungent måtte jeg derfor lave min gennemgang som tavleundervisning; med udgangspunkt i et tilfældigt eksempel (Does fast food have health effects?), hvor jeg så isolerede aspekterne, oplistede synonymer og ordformer, og forbandt dem med de boolske operatorer. Det fungerede faktisk skidegodt(!), og var et nyttigt afbræk fra powerpoints og søgninger-på-skærm.
På grund af dette tvungne afbræk valgte jeg faktisk at droppe den tilknyttede (fem minutters) workshop, og i stedet gå videre med den efterfølgende præsentation - og så lade den resterende del af eftermiddagen fungere som samlet workshop.


onsdag den 9. maj 2018

Nordisk 2. semester

Creative Arts Graduate Students At The State University Of Iowa, Iowa City Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

 I år fulgte jeg i store træk modelle fra sidste års undervisning for de 2. semesterstuderende på Nordisk.
Udfordringen er at det dels skal rette sig mod fagkursets mål: En ugeopgave i litteraturens teori og metoder; og dels klæde de studerende på til de øvrige biblioteksmæssige udfordringer de vil møde på BA-studiet. Det er derfor vigtigt at holde tingene adskilt; og gøre mine planer for indhold og progression meget tydelige, så den store informationsmængde ikke forvirrer mere end den hjælper.
Jeg viser derfor mine planer på storskærm (kunne også være tavle...), samtidig med at jeg gennemgår dem i starten af timen - og jeg sørger også for at nævne hver gang jeg går videre til et nyt element.

Indholdet ER stort: Gennemgang af læsning af referencer + hvordan man lokaliserer og finder dem på biblioteket (med et indslag om hvordan man finder anmeldelser i bibliotek.dk); demonstration og workshop i emnesøgning efter litterære emner; gennemgang af fagsider som redskab til emnesøgning generelt; fremvisning af Mediestream...Og så bliver det hele garneret af en introduktion til EndNote, som indledning og afslutning på de to timer...

I år havde jeg de tre ordinære hold, men ikke noget tilvalgshold. For de to af dems vedkommende, var mit bidrag de to ud af de tre timer på sidste undervisningsgang, mens jeg på det tredie havde de studerende på en ekstraordinær undervisningsgang tidligere i semestret. Begge modeller viste sig at fungere fint. Der var lidt færre fremmødte til den ekstraordinære gang, men ikke bekymrende (17 mod 22 og 22); og det var faktisk det første hold der tog prisen som det mest medlevende (og taknemmelige).
Jeg oplevede dog alle tre gange som meget positive, og med en rigtig stor grad af medskabelse fra de studerende. For at kunne nå omkring EndNote, havde jeg i år speeded min gennemgang af "hvordan man skaffer materialer" noget op; og faktisk kun for alvor brugt tid på anmeldelserne; og det havde jeg det overraskende godt med. Og effekten af mit indslag om anmeldelser bliver også større dermed.
De senere år har jeg været sikker på indholdets relevans; men jeg har været ærgerlig over en temmelig ringe interaktion med de studerende. Til i år lavede jeg workshoppen om, således at de studerende blev delt i tre grupper - kataloger, bibliografier, fuldtekstværker - hvor de så skulle præsentere for både mig, og deres medstuderende, hvad de havde fået ud af deres søgning på Herman Bangs "Ludvigsbakke". Om det kun var derfor ved jeg ikke; men der var en langt mere aktiv deltagelse fra alle tre hold.

Til næste gang skal jeg dog nødvendigvis se på indholdsmængden. I år har jeg udeladt alt om arkivsøgning (Dansk Kulturarv, Runeberg m.m.); håndtering af nye forfatterskaber; Studypedia; e-bøger; og da jeg også bruger et absolut minimum af tid på sproglige ressourcer, så er det egentlig kun tilstedeværelsen af Mediestream der gør, at det ikke er et "rent" kursus i søgning af litteratur og dansk skønlitteratur.



fredag den 13. april 2018

Tysk Videregående F18

Northwest Glamour Girls Students
Date taken: 1938
Photographer: Bernard Hoffman
cop. Time Inc.

På fagene indenfor de tyske og romanske sprog har dette undervisningsår haft store ændringer, som følge af inkorporeringen af de erehvervssproglige uddannelser.
På Tysk har den første konsekvens været, at det normale, indledende kursus i litteratursøgning i efterårets fagkursus i litteratur, historie og kultur, i år været erstattet af en generel introduktion til litteratursøgning og biblioteksbrug, som auditorieundervisning for hele den nye årgang.

Ideen har så været, at biblioteket så skulle følge op med mere fagspecifikke bidrag til henholdsvis IVK- og SLK-retningen. Der har været kontakter til den fagansvarlige for IVK-sporet, Martin; men det har ikke udmøntet sig i nogen aftaler for disse hold.
For SLK-holdet har planen været at fortsætte uændret med bibliotekets bidrag til 2. semesterkurset i Litteratur, Kultur og Historie, i referencehåndtering og emnesøgning indenfor de tre spor.

Forløbet i år blev lidt unødig kaotisk. Normalt har jeg afholdt en dobbelttime meget tidligt i forløbet, med mine introduktioner, og så løbende suplleret med online guides til litteratursøgning og referencehåndtering, via "Bibliotekets Hjørne" på BB-konferencen. Denne aftale kom (på grund af travlhed på faget) ikke på plads, før hen i marts måned. Den måtte endda aflyses fordi jeg blev syg - så introduktionen blev først afholdt i starten af april, for 14 deltagere.
Allerede før kursusstart var jeg dog blevet bedt om af at oplægge online guiden til emnesøgning indenfor litteratur, af den pågældende underviser. Jeg endte derfor med at have oplagt alle guides, inden jeg fik dem introduceret.
Inden kursus kunne jeg så checke i hvilket omfang de var blevet åbnet. Guiden for Litteratur var faktisk åbnet af stort set alle (mere end 25); men de øvrige tre var kun blevet set af (de samme) 8 personer. Særligt i forhold til guiden i brug af EndNote var det utilfredsstillende, eftersom jeg specifik havde skrevet til holdet, og bedt dem om at downloade og installere EndNote før kursur.
Jeg efterspurgte reaktioner fra holdet til mine oplagte guides; men ingen ville være ved at at de havde set dem...

Selve forløbet af min introduktion var forøvrigt den samme som de foregående år; selvom deres forudsætninger nu var en fællesforelæsning, og ikke den tidligere holdundervisning med heands on-træning. Det gav nu ikke anledning til problemer; men jeg er nødt til at erkende at programmet er for komprimeret. Jeg viser dem både en eksemplarisk emnesøgning indenfor litteratur og indenfor historie; inden de selv får lov at prøve kræfter med at søge efter litteratur om en historisk emne. Det gør at de ikke får lov til at arbejde længe nok; at vi ikke har tilstrækkeligt tid til at gennemgå resultatet - og at jeg står med meget lidt tid til den afsluttende præsentation af EndNote.
Jeg bliver nødt til at skære ned på mine præsentationer - og samtidig stille en meget præcis opgave, med nogle præcise mål til workshopdelen, hvis modellen fastholdes til næste år.



Ph.d.kursus forår 2018

Art Students Of Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

Vi besluttede i undervisergruppen at give kurset lidt "fred", og for en gangs skyld lade være med at lave om på indhold og form. Både vores oplevelse - og de tilbagemeldinger vi fik - fra efterårets kursus var meget positive.
Det kan vi kun være tilfredse med. Vi startede med 15 deltagere, og havde kun et frafald på grund af sygdom. Deltagerkredsen var meget spredt - både emnemæssigt, alders- og niveaumæssigt; men alligevel var vores oplevelse af den måde holdet responderede på vores form og indholdselementer meget positiv. Det er efterfølgende også blevet bekræftet at de 8 evalueringer vi har modtaget.

Vi er særligt meget opmærksomme på at vi har skruet lidt ned for både niveau og progression; og at kurset derfor måske af nogen kan opleves som lidt for banalt/basalt. Det er dog på ingen måde det vi hører. Der kan være tilbagemeldinger på at "noget vidste man godt i forvejen", men samtidig også en forståelse for at andre kunne have behov for dette element.
Hvis jeg skal udlede noget samlet af tilbagemeldingerne, er det snarest et behov for mere tid og plads til at fordøje vores oplæg; og til at arbejde hands-on med vores input i relation til eget projekt.
Inden næste kursus (den 25.9 og 9.10 i år) bør vi måske lige se på muligheder for at lægge mere tid til øvelser og arbejde med eget projekt ind i programmet – særligt på dag 2.

Engelsk HSC2 forår 18

Foreign Students Essay
Date taken: 1956
Photographer: Eliot Elisofon
cop. Time Inc.

I dette undervisningsår følger jeg i store træk samme model for bibliotekets bidrag til Engelsk, som det foregående år: Et introducerende kursus på 1. semester, sammen med Lotte, med udgangspunkt i Literature Studies; og et mere avanceret kursus i emne- og kildesøgning på 2. semester, med fokus på History and Cultural Studies.
Efter aftale med efterårets underviser, Dominic, inddrog jeg også introduktion til EndNote allerede på det introducerende forløb. Det lå året før på det avancerede kursus. Det medførte lidt nedjustering i forhold til øvrige indhold på introduktionskurset; men gav mig så til gengæld mere plads til at gennemgå kildesøgning og arkiver, på dette kursus.
Sidste år var der et lettere utilfredsstillende fremmøde til det avancerede kursus - særligt for de to tilvalgshold. Mit oplæg blev derfor til faget, at vi slog mit bidrag til tilvalgsholdene sammen til ét. Vi endte op med (på undervisernes foranledning) at reducere mængden til 3 kurser: Hold A+B, Hold C+D, og tilvalgshold.

I øvrigt var samarbejdet med de to hovedundervisere (for del-linierne American og British Studies) som sædvanligt ualmindelig godt. Jeg er sådan set ikke i tvivl om at de klæder både mig, og de studerende, godt på til bibliotekets bidrag, med hensyn til formål og indhold. Og det samme gør sig i øvrigt også gældende for hovedunderviser på efterårets forløb...
Alligevel står jeg tilbage med en halvdårlig oplevelse efter dette undervisningsårs indsats. Fremmødet har bestemt ikke været tilfredsstillende på forårets kurser - i alt 30 personer ud af 90 potentielle BA-studerende, og kun 3(!) tilvalgsstuderende. Samtidig måtte jeg også konstatere, at ingen havde taget EndNote til sig, efter introduktionen i efteråret; på trods af at meningen var at underviser efterfølgende ville sikre, at alle tog det i brug og afprøvede det. Interessen for at få en (gen)introduktion var dog meget høj, så jeg endte med at bruge den samme mængde tid på referencehåndtering som jeg plejer på det avancerede kursus (og dermed igen lade kildesøgning lidt i stikken).

Forløbet i øvrigt var uændret fra sidste år: Jeg tager udgangspunkt i en dialog om Hvad er videnskabelighed - og hvor finder vi det? Dernæst viser jeg hvordan den videnskabelig produktion kan findes via katalogen og Google Scholar. Jeg går derefter over til at vise dem en ustruktureret emnesøgning i disse to redskaber, som oplæg til at vise dem mulighederne for at lave emnesøgningen struktureret - og om muligheden for at finde redskaber hertil på bibliotekets fagsider. Som afslutning herpå afprøver de studerende selv disse redskaber med mine medbragte øvelser; inden vi gennemgår deres oplevelser i plenum - suppleret med et par af mine. Hvad der er tilbage af tid, bruges på en hurtig rundtur i brugbare netsteder for kildesøgning i amerikansk, irsk og britisk historie.
Det er i forvejen et pænt presset program, som så i år igen startede med et kvarters introduktion til EndNote.

Helt overordnet er jeg ganske tilfreds med struktur og indhold, og synes jeg får god respons på det på holdene. Jeg er dog bekymret over, hvor lidt der så at sige hænger fast fra første til anden undervisningsgang; og jeg er ganske utilfreds over det alt for spinkle fremmøde til forårets undervisningsgang.
Jeg har efterfølgende korresponderet med Dale fra forårets kursus, og med ham aftalt at erfaringerne fra dette år inddrages i den nye BA-ordning for Engelsk, som træder i kraft fra undervisningsåret 2018/19.

onsdag den 7. marts 2018

Lingvistik videregående 2. semester

Bowdoin College
Date taken: May 1952
Photographer: Peter Stackpole
cop. Time Inc.

For 8 år siden lavede vi sammen med faget en plan for bibliotekets bidrag til undervisningen på Lingvistik, med angivelse af hvornår, i hvilken sammenhæng, og med hvilket indhold biblioteket skulle bidrage. Denne plan er stille og roligt eroderet i de forløbne år, og rent aftalemæssigt er vi nu tilbage til tiderne før vi lavede planen. Det er ærgerligt; men reelt mere et udtryk for at alle aftaler til syvende og sidst er personbåret; uanset om de er nedskrevet alle andre steder end i studieordningen, og gjort til en del af udprøvningen.

Konkret på Lingvistik træffer Zbigniew hvert efterår aftale med Bill om at bidrage med en biblioteksintroduktion på "At forstå lingvistik". Således også i dette undervisningsår. Efterfølgende aftaler jeg med underviser på faget "Sprog, kultur og samfund" på 2. semester, at komme med et kursus i videregående litteratursøgning og referencehåndtering. På dette fag har underviser ofte været en ikke-fastansat, som jeg har skullet sætte ind i sammenhængen, og de bagvedliggende aftaler. De senere år er det gået helt fint med Ditte; men hun blev i år afløst af en ny, løstansat - Sergio. Da jeg først havde forklaret sammenhængen for ham, var han meget positiv; og sørgede for at få sat mit undervisningsbidrag op. I modsætning til Ditte var han dog ikke selv til stede - og havde måske heller ikke gjort noget særligt for at inkorporere mit bidrag. I hvert fald mødte kun 9 studerende frem, ud af de 23 på holdet. De der kom var - som alle de tidligere år - aktive, medlevende og interesserede; så det var stadig en god oplevelse rent undervisningsmæssigt.
Måske kan lidt af forklaringen findes i at jeg plejer at komme ind på holdet umiddelbart før den skriftlige opgave, hvor de har valgt et emne, og umiddelbart derefter skal igang med at finde litteratur.

Indholdsmæssigt havde jeg flyttet om på elementerne - bl.a. affødt af at jeg et par dage i forvejen havde uploaded vejledningen til EndNote på BB, med besked om at de studerende forventedes at have downloaded og installeret programmet før timen. Det betød at det gav god mening at starte med at give introduktionen til EndNote, således at jeg kunne inddrage importfunktionen løbende i min gennemgang af fagets ressourcer.
Alle deltagerne havde installeret programmet (flere af dem havde gjort det allerede efter Zbigniews teaser i efteråret..). Alligevel blev Q&A-delen af introduktionen noget der nærmest spredte sig ud over hele den første time. Det medførte at jeg i den sidste ende simpelthen måtte sløjfe at lade de studerende arbejde selvstændigt med litteratursøgningen, for at prioritere en ordentlig gennemgang af fagets ressourcer. I og med at kurset lå før de selv havde emner at inddrage, var det dog noget jeg godt kunne gøre - særligt når de studerende i forvejen var så aktive i undervisningen.

Progressionen var i øvrigt at gå fra en bibliografi i EndNote importeret til Word, til den sædvanlige repetition af bibliotekets materialer; hvordan de er beskrevet, og hvordan man får fat på dem.
Dernæst kort gennemgå principper og tips og tricks i en eksplorativ litteratursøgning, som oplæg til en gennemgang af redskaber til mere systematisk søgning - med eksempler i ELL og LLBA.
Afslutningen bestod af nok en opsamling af EndNote - nu med fokus på integrationen med Word.