Bubble Gum King Andrew J. Paris (C) blowing bubbles with high school students.
Location: Mcallen, TX, US
Date taken: 1947
Photographer: Cornell Capa
cop. Time Inc.
Tysk bachelorprojekt var i år styret af min navnefælle Søren fra faget. Vi har altid haft et godt samarbejde omkring bibliotekets bidrag til faget - og således også i forhold til årets bachelorskrivende.
Jeg havde beskrevet overfor Søren, hvad jeg plejer at gøre, og hvilke elementer jeg tænkte at inddrage denne gang. Det fik jeg grønt lys til, og fra sin side havde han sørget for et mere eller mindre fuldt fremmøde (10 stk.) af motiverede studerende; samtidig med at både han og hans medunderviser var til stede.
Indholdsmæssigt havde jeg planlagt et litterært og et historisk emne, som jeg kunne bruge til en gennemgang af søgemetoder og fagressourcer, som en form for backup; men planen fra min side var i videst mulig omfang at tage udgangspunkt i de studerendes egne emner (i det omfang de på nuværende tidspunkt har ét). I baghånden havde jeg også mine tre prezi-gennemgange af eksemplariske litteratursøgninger indenfor det litterære, historiske og det mediemæssige område.
Som allerede nævnt blev jeg mødt af 10 studerende og to undervisere. Efter de indledende høflighedsfraser, tog jeg fat i at få overblik over deltagerne, og deres behov. Der var to der ønskede at skrive indenfor sprogvidenskab, tre der ville arbejde med et historisk emne, mens de resterende 5 ville vælge et litterært emne. Ingen var i nærheden af en problemformulering; men en tre stykker havde et nogenlunde formuleret emne.
De sidste tre fik jeg aktiveret nok til at jeg kunne tage udgangspunkt i deres emne; og bruge dem til at lave min gennemgang af søgemetoder og bibliotekets ressourcer, og til at svare på de spørgsmål der efterhånden dukkede op.
Det blev til en meget lidt lineær og struktureret gennemgang; men til gengæld et par timer hvor vi hele tiden beskæftigede os med noget der var relevant for de studerende hvor de stod nu. Rigtig meget tid blev brugt på bibliotekets katalog, og hvordan man kan arbejde med det (herunder QnD og Kædesøgning); men vi var også omkring JStor og ikke mindst DigiZeitschriften, på foranledning af de studerende (de synes DigiZeitshcriften er utrolig svær at arbejde med); mens jeg selv bidrog med lidt omkring BDSL og Historiske Bibliographie.
Der blev ikke tid til referencehåndtering overhovedet; men til gengæld var det et par timer de studerende virkede til at opleve som meget brugbare, og rettet mod netop deres behov.
Efterfølgende har jeg uploadet de tre prezier til deres BB-konference.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar