torsdag den 17. oktober 2019

Phd-kursus

Students standing in front of medical building at San Paulo University.
Location: Sao Paulo, Brazil
Date taken: August 1947
Photographer: Dmitri Kessel
cop. Time Inc.

Efter forårets phd-kursus har vi haft hele strukturen for vores phd-tilbud oppe at vende. Oprindeligt med udgangspunkt i behovet for at aflaste nøglepersonerne, og dermed gøre vores tilbud mere "robust". Af en eller anden grund endte vi med at fastholde vores nuværende tilbud, uændret (!); og i stedet fokusere på at udvide med tre yderligere kurser/seminarer i Datamanagement, Digital Humaniora, og Akademisk Publicering.
Et særligt tilbud i datamanagement er stadig under udvikling, mens de to øvrige specialkurser af flere grunde er taget af planen igen. Tilbage står, at vi hér i efteråret og igen til næste år, fortsætter uændret med indhold og bemanding på det "gamle" kursus.
Tilbagemeldingerne fra kursisterne har også altovervejende været positive overfor indhold og form, så eventuelle ændringer skal selvfølgelig også været betinget af interne behov.

Til dette semesters kursus modtog vi hele 18 tilmeldinger, hvilket er en tangering af vores rekord. Vi endte med at udstede kursusbevis til 14 kursister, efter et kursus der i høj grad havde fulgt planen fra de foregående.
Eneste nye indslag var at Max fik tildelt et kvarter på andendagens eftermiddag til en præsentation af bibliotekets tilbud indenfor Digital Humaniora. Vi har tidligere forsøgt os med lignende præsentationer, beregnet til inspiration (SBs mediesamlinger, citationsanalyser og rankering, m.m.m.) - altid til en lunken modtagelse af holdet. Denne gang tror jeg dog vi har ramt et emne, både vi og de phd-studerende har behov for at få præsenteret. Præsentationen var god, og modtagelsen var endda meget positiv (selvom den eneste skriftlige tilbagemelding faktisk var forbeholden...), så det er klart et element vi skal forsøge at skaffe plads til fremover.

Vi fik (kun) fem tilbagemeldinger, så man skal være lidt varsom med at trække for skarpe linier op, baseret på dem. Et fællestræk er nok et ønske om mere tid til at arbejde selvstændigt med stoffet: Hjemmearbejde med øvelser og opgaver i stoffet, og mere tid til at lege med stoffet - alene eller sammen med sidemanden.
Problembarnet her er nok andendagen, hvor programmet efterhånden er blevet noget komprimeret. I hvert fald Birgitte led under manglende tid til at lade kursisterne øve det gennemgåede stof.

Ingen kommentarer: