torsdag den 17. oktober 2019

Thesis Research Colloquium English workshop Linguistics

University Of Illinois Rush Week
Date taken: 1956
Photographer: Frank Scherschel
cop. Time Inc.

Tidligere på efteråret afholdt jeg det store seminar i litteratursøgning og referencehåndtering for 3. semester KA på Engelsk SLK, som en del af fællesforelæsningerne for deres specialeforberedende forløb.
Aftalen med faget er, at når de studerende efterfølgende fordeles på de fire retninger: Literature, HSC, Linguistics og Intercultural Studies; så kan de bede om at vi kommer ud og afholder en workshop i litteratursøgning indenfor fagets ressourcer.
Det har de første tre retninger gjort; mens Matthias har sagt at han selv gør det for Intercultural Studies-folkene. Workshoppen for Literature bliver selvfølgelig forestået af Lotte; mens jeg så har de to sidste. Af de to blev workshoppen for Linguistics det sidste jeg afholdt inden efterårsferien.

Mine forberedelser til denne workshop er nærmest ikke-eksisterende. Der er ganske få studerende på denne retning; de plejer at have godt styr på deres litteratursøgning; og jeg kender fagets ressourcer ganske godt...
Ken havde gruppen i den første time, hvorefter jeg kom og overtog den for de sidste to timer. Akkurat som sidste år, havde han brugt tiden på at anbefale Zotero som referecehåndteringssystem...På det punkt havde jeg dog overtaget. Jeg havde jo givet introduktionen til EndNote under det indledende seminar, så det var også det valgte redskab for tre af de fire fremmødte studerende.
Jeg startede med at høre hvilke emner de havde valgt - og gjorde den store fejl ikke at tage noter på deres respektive emner. Det havde som kedelig konsekvens, at jeg efterfølgende ikke kunne huske hvem der havde hvad, opg hvor skoen trykkede - selvom jeg som sådan godt kunne huske emnerne...
Det var nu ikke det helt store problem. Alle fire følte de havde fint styr på litteraturen, og var fortrøstningsfulde med hensyn til at kunne finde det de mangler.

Vi endte med at bruge cirka halvanden time på i fællesskab at søge efter deres emner i de centrale bibliografier og håndbøger på fagsiden for Linguistics; samt på at afsøge effekten af at benytte sig af sagsøgning i Proquest på deres mere overordnede emneord.
Note: Et emne var plosion kombineret med affrication...

Ingen kommentarer: