University Of Illinois Rush Week
Date taken: 1956
Photographer: Frank Scherschel
cop. Time Inc.
Som sidste år er mit bidrag til fagkurset i Sprog, Kultur og Samfund på Lingvistik i bibliotekets undervisningslokale - hvor holdet så er delt i to delhold, der får et kursus i fagets informationskilder, og ugen efter et kursus i RefWorks.
Sidste år gik det fint. Der var stort set fuldt fremmøde (det vil sige 15-18 studerende pr.delhold). I år så det noget mere skummelt ud, med kun 13 og 8 studerende på de to hold. Jeg har givet en tilbagemelding til underviser, og håber at høre lidt nærmere om årsagen. Der har igennem årene været et forbilledligt samarbejde med faget, med stort fremmøde og aktive og motiverede studerende; så det vil være ærgerligt, hvis det ikke også fremover vil være sådan.
De fremmødte er dog stadig lige aktive og motiverede; så mine fire timer i selskab med de to delhold var også i år en god oplevelse.
Kurset i fagets ressourcer følger skabelonen fra alle de tidligere år. Den er velprøvet og velfungerende; men jeg tror måske jeg skal omlægge strukturen til næste år - simpelthen for at motivere mig selv lidt mere, og få mig ud af komfortzonen, hvor jeg siger de samme ting, bruger de samme ord og kommer med de samme morsomheder. Jeg er ikke sikker på at de studerende opdager graden af autopilot hos mig; men det vil sikkert være sundt med lidt nytænkning.
Det samme gør sig ikke gældende i Refworks. Her er der ingen kære mor: Det er et rent værktøjskursus, hvor der ikke er megen mulighed for at afvige fra den slagne vej i gennemgangen.
Det fungerer nu også meget godt. Der er faktisk stor entusiasme overfor programmet, og de muligheder det giver de studerende, og det i sig selv gør meget for at gøre timerne levende, og holde folk fra at falde i søvn i hjørnerne...
mandag den 14. april 2014
Kinastudier, 2. sem. 2014
Bradley University Student
Date taken: February 1951
Photographer: Francis Miller
cop Time Inc.
Date taken: February 1951
Photographer: Francis Miller
cop Time Inc.
Til årets kursus i bibliotekskundskab og litteratursøgning tog jeg udgangspunkt i den model for undervisningen, jeg havde udviklet sidste år.
Modellen er lidt "gammeldags" i og med at den baserer sig på den måde at gribe stoffet an på, som jeg traditionelt anvendte til mine biblioteksintroduktioner for år tilbage. Men da jeg (endnu ikke) kender faget og dets behov særlig godt - og da det fungerede meget fint sidste år - så blev det i vid udstrækning genbrug i år.
Der mødte nærmest fuldt hold (20 stk.) frem. I tilgift var de både motiverede og meget aktive, så det var nemt at have en løbende dialog med dem, om jeg gav dem det de faktisk havde behov for.
Konklusionen er umiddelbart at modellen og indholdet fungerer; men det vil selvfølgelig være meget interessant at få en tilbagemelding fra faget, i forbindelse med den årlige evaluering!
Den "gammeldags" model betyder, at jeg bruger de første10-15 minutter til at snakke med de studerende om deres oplevelser (eller mangel på samme) med biblioteket. Primært handler det om at sørge for at de er oprettede som lånere; forstår printsystemet; kan logge på computerne, og ved hvordan de får døgnadgang til biblioteket.
Det er informationer de alle får i rusugen; men erfaringsmæssigt er det rigtig godt at få samlet op på - på et tidspunkt hvor de rent faktisk begynder at få brug for biblioteket. Overraskende nok var deres problemer mest knyttet til oprettelse af døgnadgang; hvor flere meldte at de havde oprettet adgang, men at den ikke virkede.
Resten af den første time løste holdet opgaver i katalogen, som oplæg til mine supplerende bemærkninger om bestilling, skafning, e-bøger osv. I følge planen skulle de også prøve kræfter med at finde litteratur om et emne - "Familiepolitik i Kina" - i katalogen. Det droppede jeg dog, til fordel for en kort gennemgang om fordele og ulemper ved at bruge Search og Bibliotek.dk til emnesøgning, som oplæg til den følgende times fokus på netop emnesøgning.
Jeg har en plan for gennemgangen af emnesøgningen: Hvilke baser og opslagsværker jeg vil vise; og hvilke eksempler jeg har tænkt mig at bruge. Jeg følger den dog ikke slavisk, fordi fokus for mig er på at de studerende er aktive - og at de først og fremmest forstår "strukturen" i databaselisten, og dens ressourcer. Det betyder også at jeg i løbet af anden time sikkert har lav et både tre og fire opsummeringer af hvad det nu er vi er nået frem til.
Den sidste opsummering følger efter testen af hvad de har fået ud af undervisningen. Det sker - som sædvanligt - i form af opgaven med at fortælle mig hvor de vil gå hen og finde information, og forslag til videre læsning, om et emne (i dette tilfælde "skolesystem i Kina"). Deres input herpå, giver mig anledning til at snakke om troværdighed og niveau, og styrker og svagheder ved de forskellige informationskilder.
Abonner på:
Opslag (Atom)


