Lingvistik kandidatkursus efterår 11

Students - Campus Howard University
Date taken: 1946
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

Lingvistik har i år bedt om at de nye kandidatstuderende på faget får et biblioteksmodul som et led i deres nye Kandidat-rus forløb, med introduktion til en række hjælpeværktøjer til kandidatdelen.
Det har givet anledning til en del hovedbrud fra min side. De studerende fra bachelor på Lingvistik vil have haft i alt 4 kurser og workshops i biblioteker, litteratursøgning og referencehåndtering; men der vil også være "nye" studerende fra andre fag på universitetet, og fra andre universiteter. Det vil give et meget uens grundlag, hvor jeg helst ikke skal forudsætte for meget kendt for nogen, mens jeg samtidig keder andre.

Mit forslag til faget (baseret på deres oprindelige ønsker) var en repetition af RefWorks som "skal" for en gennemgang af diverse databaser og opslagsværker. Hovedvægten hèr skulle så ligge på en præsentation af ressourcer der dækker de lingvistiske grænsediscipliner (etnografi, sociologi, kommunikation, fysiologi, psykologi); og mulighederne for at udnytte Proquest og ESBCO til samsøgning.
Et sådant forløb udarbejdede jeg også; men i en samtale med Jakob fra faget et par dage før kurset, gav han udtryk for at de studerende havde været skeptiske overfor hele modulet, og "ikke ville høre om LLBA og Encyclopedia of Language and Linguistics igen". Jeg fik ham til at spørge dem om hvad de så mente at have brug for, og fik efterfølgende et antal stikord, som strittede i mange retninger.

Min beslutning blev at lade mig styre af deres forslag til emner på dagen - og ellers holde min plan og mine eksempler i baghånden, hvis det skulle blive nødvendigt.

Jeg havde ikke fået nogen angivelse af muligt deltagerantal da kurset blev bestilt. Da RefWorks var en del af kurset, var det nødvendigt at der var pc'er til alle - så jeg bestilte et at edb-lokalerne til undervisningen. Det eneste ledige lokale på dette tidspunkt var 226, som jeg ikke tidligere har anvendt. Det er beregnet til 36 samtidige brugere i et smalt lokale med undervisningspc og projektor midt ud for den lange væg - og til overmål kan lyset ikke slukkes og projektoren er meget svag!
Der mødte i alt 9 op til kurset, så det kunne med fordel have været afholdt i vores egen undervisningsafdeling, hvor forholdene er noget mere indbydende, men så er jeg da blevet den erfaring rigere.

Jeg startede kurset med en dialog om deres forudsætninger: Det viste sig at 7 har været på Lingvistik hele vejen; èn kommer fra Engelsk, og èn fra et belgisk universitet. De 8 ud af 9 kunne jeg dermed formode ville være fortrolige med vores databaser, opslagsværker og søgesystemer; men den sidste ville være en hel del mere fremmed overfor brugen af vores ressourcer.
På mine opfordringer til at komme med idéer til kursets indhold fik jeg dog ikke rigtig noget respons. Jakob opfordrede mig til at forklare og beskrive systemet omkring peer-review, fordi det havde været et spørgsmål han tit havde fået.
Jeg brugte derfor en 15-20 minutter på at snakke om kvalitetsvurdering af informationer og materialer: Biblioteksmaterialer/ikke-biblioteksmaterialer; udgiver/forlag; citationer og citationsdatabaser; bibliometri og forskningsindikatorerne.

Da der ikke var yderligere input valgte jeg at gå tilbage til min oprindelige plan, og jeg brugte resten af den første time på at repetere hvad RefWorks kan, og hvordan de studerende kan anvende den (hente referencer, importere referencer, indskrive referencer, håndtere referencer - og endelig at lave en referenceliste).
Den anden time brugte jeg mest af alt på at repetere vigtigheden af at anvende Databaselisten, som indgang til vores elektroniske ressourcer, men ikke mindst som redskab til at finde de relevante ressourcer, når de ikke kan anvende kernedatabaserne. Jeg brugte samtidig en hel del tid på at vise dem at de kan lave samsøgning i mange databaser ved de to store platforme: EBSCO og Proquest, og bruge det som udgangspunkt til at vælge baser til den præcise litteratursøgning.
Jeg brugte også lidt tid på at vise dem BL, BLL og Anthropology Plus. Det er tre ret centrale baser for deres behov, men deres opbygning og struktur er lidt egenartet i forhold til baserne hos de to, store værter.

Afslutningsvis tog jeg dem med på en kort rundtur i Volkmars Delicious-univers, og viste dem hvordan han har struktureret en stor mængde interessante ressourcer for dem i denne linksamling.

Samlet set gik det vel godt nok. Der var mange flere ting jeg gerne ville have fortalt dem; og først og fremmet ville jeg gerne have kunnet binde de enkelte elementer bedre (og mere elegant) sammen. Overordnet er jeg dog tilfreds. Det er ikke let når man vil basere sig på input og dialog i emnevalget når der ikke kommer noget særligt input, og det hele ydermere skal foregå på engelsk; men jeg tror de fik noget med hjem allesammen.

Engelsk introduktion efterår 2011

Edu Univ. Euro (Bri) Oxford Students
cop. Time Inc.

Lotte og jeg havde årets nye studerende på Engelsk over fire gange (à tre timer) i sidste uge.
Faget ønsker stadig at de studerende skal løse opgaver i forbindelse med deres biblioteksintroduktion, i form af et opgavesæt som efterfølgende skal indgå i deres portfolio.
I år får de dog først opgaven udleveret på FirstClass efter alle har været igennem introduktionen - således at de ikke længere bruger den første time (+ pause!) til at finde svar på spørgsmålene.

Jeg har derfor kunnet bruge den samme metode hèr som jeg anvender på de øvrige fag: En gennemgang af kunsten at søge bestemte bøger/artikler (og låne/bestille dem) i både papir- og e-udgaver, og at lave emnesøgning i kataloger; baseret på en række små opgaver de skal løse.
Tidsmæssigt er der ikke den store gevinst for os; men det gør at de rent faktisk holder pause (og dermed er friskere til den anden time), og så har jeg meget bedre hold i at de alle er med og alle får svar på deres spørgsmål.

Denne første del breder sig som sagt stadig lidt ind i den anden time; men hovedelementet hèr er Lottes gennemgang af Databaselisten, og nogle få centrale ressourcer herfra. Det bliver typisk til en omtale af Oxford Dictionary; Cambridge Companions og MLA; og så en mere gennemgribende gennemgang af Literature Online, og dens tilbud til nye studerende.
Den sidste time består uforandret af en rundvisning på Statsbiblioteket, inklusive en tur op i tårnet.

Med skiftet fra et samlet opgavesæt der skal løses under vores vejledning, til løsning af enkelte spørgsmål præsenteret på PowerPoint; så har vi været meget tilfredse med årets kurser for de nye studerende på Engelsk. Vi synes vi får introduceret dem til det de kan bruge lige nu; og vi mærker også en stor tilfredshed fra deres side med forløbet.

I denne uge har Lotte så et særkursus for de udvekslingsstuderende på engelsk. Vi har dog taget hul på diskussionen om vi næste år skal droppe dette særkursus, og holde biblioteksintroduktionen samlet for alle på de fire hold - og dermed så også på engelsk. Vi tager emnet op inden næste års kurser.

Spansk biblioteksintroduktion efterår 2011

Professor Charles Van Doren teaching English at Columbia University.
Location: New York, NY, US
Date taken: 1957
Photographer: Thomas D. Mcavoy
cop. Time Inc.

Med de spanskstuderende har vi i de seneste år haft den model, at Zbigniew har haft dem til en almen biblioteksintroduktion (fordelt på to hold i vores undervisningsafdeling); hvorefter jeg har haft dem samlet til et litteratursøgningskursus i slutningen af semesteret - lige op til deres ugeopgave i Latinamerika efter 1800.
Sådan var det også planlagt i år. Men Zbigniew blev forhindret af et møde, så jeg overtog det første hold for ham - og så blev vi enige om, at jeg lige så godt kunne tage det andet med.

Undervisningen havde faget bedt om at få lagt fredag kl. 13.30-15.30, da det dermed lå efter anden undervisning for holdet.
Det viste sig simpelthen at være en dårlig ide. Særlig den første fredag: Jeg fik besøg af 18 ualmindelig tvære og obsternasige spanskstuderende, der meget hellere ville være til Danmarks Største Fredagsbar, der på det tidspunkt lige var gået i gang. Meget dårlig timing...
Faktisk var det imponerende at 18 ud af 20 overhovedet var mødt frem; men vi brugte de første fem minutter på at diskutere hvad de skulle lære, og hvor lang tid det skulle tage.
Jeg drillede dem lidt; men lovede at tale meget hurtigt, og droppe pausen, hvis de lovede at være kvikke... Det viste sig selvfølgelig at de egentlig var meget søde, og vi endte hurtigt med at have det hyggeligt sammen. Og da der var gået en times tid - og jeg havde nået det vigtigste - fik de lov til at gå i baren.
Den efterfølgende fredag var der ikke nogen fredagsbar; men alligevel fik jeg den samme diskussion med de faktisk kun 6 studerende, der var mødt op. Nogen skulle på arbejde, og nogen ville bare gerne tidligt hjem; så det blev samme model som fredagen før.
Det er ikke nogen katastrofe - jeg når det vigtigste, og jeg ved at jeg både får repeteret og bygget ovenpå når vi mødes igen i november, hvor de vil være anderledes motiveret - men det er klart ikke nogen optimal tid på ugen at have denne undervisning. Når fredage i tilgift er efterspurgt af de BA-studerende, så vil jeg gå efter en anden tid næste år.

Strukturen og opbygningen af biblioteksintroduktionen var stort set identisk med den jeg havde benyttet til Lingvistik, hèr dog med eksempler hentet fra de spansksstuderendes hverdag; og med en meget rudimentær introduktion til databaselisten og vores elektroniske ressourcer.

Lingvistik 1. semester efterår 2011

Teacher instructing speech class at University of Hawaii.
Location: HI, US
Date taken: September 1945
Photographer: Eliot Elisofon
cop. Time Inc.

I årevis har biblioteksintroduktionen for de nye studerende haft et opgaveark med tilhørende vejledninger som fast element.
Ideen har været at de studerende, enkeltvis eller to og to, kunne lære katalogen og vores samlinger at kende ved at løse opgaverne - enten ved brug af vejledningerne, eller ved at spørge underviseren.
Det har i det store og hele været en velfungerende model. Dog med de ulemper at der kunne være stor variation på holdene i hvor godt man forstod opgaverne, og hvor hurtigt de blev løst (og i tilgift skulle der printes en masse ark papir ud til hver undervisningsgang).

Da vi sidste år omlagde undervisningsindsatsen for de nye studerende på Nordisk, så de kun havde en time til biblioteksintroduktionsdelen, var der simpelthen ikke tid til denne form for opgaveløsning. I stedet valgte jeg at have (de fleste af) spørgsmålene på PowerPoint, således at jeg kunne styre processen og tidsforbruget meget bedre. Det fungerede rigtig godt. De studerende blev stadig aktiveret; og jeg fik mine pointer igennem på meget kortere tid.

Jeg har derfor i år besluttet at anvende denne model i alle fag, og se hvordan det spænder af.

Mit første hold fra den nye årgang blev Lingvistik (Zbigniew har i forvejen været igang i et stykke tid, med de nye studerende på Fransk, Brasiliansk og Italiensk).
I princippet (og næsten også i realiteten) har vi en færdig plan for de studerende på lingvistik - lige fra første dag, til de afleverer specialet. Når de kommer til mig til biblioteksintroduktionen har de allerede haft en skattejagt med faget i rusugen. Og efter min introduktion skal de senere i efteråret på rundtur på Statsbiblioteket; og til foråret har vi dem til et kursus i litteratursøgning i forbindelse med første, større skriftlige opgave.
Konkret laver jeg hvert år de præcise aftaler med fagets undervisere. Med Bill havde jeg aftalt at have de i alt 40 nye studerende fordelt i to hold, onsdag og torsdag i sidste uge. Det fik jeg også: 4 studerende om onsdagen og 34 om torsdagen! I tilgift var der to udvekslingsstuderende med om torsdagen, hvad ingen havde fortalt mig, så jeg måtte lave undervisningen på engelsk med danske PowerPoints - og med 6-7 studerende siddende på gulvet foran og ved siden af mig. Ikke de bedste betingelser...
Efter den indledende introduktion om adgang til bibliotek, netværk og lånerkort osv., præsenterede jeg en række opgaver på PowerPoint, som de fik et par minutter til at finde løsning på, inden jeg brugte spørgsmålene som udgangspunkt for gennemgang af muligheder og begrænsninger i systemet; lån og bestilling, osv. Opgaverne kommer omkring nemme og svære opslag af konkrete bøger, dele af bøger samt artikler; brug af katalogen til emnesøgning; brug af bibliotek.dk og SBs bestillingsfunktioner.
Det tager en times tid inklusive pause, og efterlader mig med det sædvanlige kvarters tid til at give lidt appetitvækker i forhold til vores databaselisten. Udgangspunktet er det sædvanlige: De studerende skal forestille sig, at de senere i dag skal holde et oplæg om "code-switching"; og de udfordres nu til at fortælle hvordan de vil finde de nødvendige oplysninger om dette emne.
De får en 4-5 minutter til at finde svar. Og deres svar bruger jeg som udgangspunkt for en snak med dem om forskellige kilder (bøger fra biblioteket, Google, Wikipedia, opslagsværker) samt troværdighed af forskellige typer kilder. Samtidig får jeg præsenteret dem for databaselisten, og vist de to, centrale lingvistiske opslagsværker i elektronisk form frem for dem.

Forløbet var fint og velfungerende - selvom jeg som sædvanlig skal huske at have is i maven for at få de studerende ud af busken - men næste år skal det altså tydeliggøres at de 40 gerne må deles i to nogenlunde lige store størrelser...

Specialeseminar efterår 2011

University students debating at Georgetown University.
Location: Washington, DC, US
Date taken: March 1958
Photographer: Ed Clark
cop. Time inc.

Evalueringen efter forårets specialeseminar havde to fokuspunkter: En bedre annoncering af seminaret, og en overvejelse om at inddrage studerende fra flere fag.

Det sidste først: Da humaniorafagene på Nordre Ringgade skal flytte ind i Nobelparken til årsskiftet, besluttede vi, allerede før vi udsendte indbydelsen, at tilbyde studerende herfra deltagelse (historie, områdestudier, internationale studier, og de klassiske fag). Da jeg samtidig havde kunnet forstå på Danmarks Pædagogiske Bibliotek at de ikke havde noget særligt tilbud for deres specialeskrivere i Århus, så aftalte vi med dem, at de også skulle indbydes til seminaret.
Det betød udbud af en række nye workshops: Historie, Klassiske fag; Østeuropastudier og Pædagogik - og dermed inddragelse af flere fagreferenter fra SB, samt en dagsudflugt for Susanne fra DPB.

Seminaret blev annonceret ved at at sende opslaget til samtlige, relevante studerfora i FirstClass i starten af juni; og med en genudsendelse i midten af august. Alle fag fik også tilsendt opslaget, således at de kunne hænge det op lokalt - ligesom at det både hang ved Ringgade- og Sprogbiblioteket. Tilsvarende publicerede DBP opslaget i deres studenterforum, samt i deres egen kursusoversigt.

Der var en enkelt deltager der brokkede sig over at han havde hørt om seminaret for sent; men han blev korrekset af nogle af de andre deltagere, som mente at vi havde gjort tilstrækkeligt. Og rent faktisk tror jeg heller ikke der er så meget mere vi kan gøre for at slå på tromme for kurset.

Vi modtog i alt 49 tilmeldinger fra interesserede specialeskrivere. De seneste to år har vi haft 15 og 17 specialeskrivere, så årets ændringer har haft effekt (nok mest den udvidede brugerkreds).
Reelt betyder det fuldt hus, selvom der erfaringsmæssigt altid er et vist frafald - og således også i år, hvor i alt 40 mødte frem på dagen. Med en 6-7 undervisere til stede derudover blev lokalet hurtigt meget varmt og indelukket...

Håndteringen af tilmeldingerne og planlægning af dagen er ved at være en større arbejdsbyrde, alene på grund af antallet. Medvirkende er dog også at utrolig mange ikke tydeligt opgiver emne og workshop (eller at de ikke ønsker at deltage i den del) ved tilmeldingen. Arbejdet med at hente disse oplysninger ind; fordele på workshops m.v. tager derfor megen tid. Næste gang bør vi have en tilmeldingsformular der sikrer at vi får de nødvendige oplysninger, og gør det lettere at lave oversigt over de enkelte workshops.
Fordelingen på workshops var også meget skæv: Der var ingen deltagere til Østeuropastudier og Filosofi. Kun et par enkelte til Sprog, Litteratur og Klassiske Studier. Men til gengæld næsten for mange til Historie, Samfund og Kultur og Pædagogik. Måske skal man til næste gang overveje at dele Samfund og Kultur i to selvstændige workshops (og flytte de samtidshistoriske fra Historie til Samfund)?

I øvrigt var seminaret stadig en succes, selvom det var kraftigt udvidet. Der var lutter positive tilbagemeldinger på både de generelle oplæg, og på den indsats vi havde lagt i forarbejdet til de enkelte workshops. Det sidste er ikke mindst vigtigt på grund af den store arbejdsbyrde: Mine 9 deltagere i Kultur og Samfund havde jeg brugt mellem 1 og 2 fulde arbejdsdage på at forberede mig til; og jeg kunne høre på de andre, at også de havde lagt mange timer i forarbejdet.

Foreløbig konklusion er at vi gentager udbuddet til de samme fag til næste seminar (og måske lige checker om teologerne er dækket ordentligt ind...). Da der traditionelt er flere specialeskrivere i foråret, vil vi nok vælge at fordele deltagerne over to seminarer for at få plads til alle. Det vil Lotte og jeg tage en snak om i den kommende tid.

Humanistisk Sundhedsvidenskab E11

Students at Oxford University conversing.
Location: United Kingdom
Date taken: 1958
Photographer: Mark Kauffman



Undervisningsåret starter for mig de fleste år med lørdag eftermiddag den første weekend i september, hvor jeg har et 2-timers forløb for de nye masterstuderende på Humanistisk Sundhedsvidenskab.
Det er tit noget på tværs at skulle afsætte det meste af en lørdag til arbejde; men til gengæld er det et par gode timer i selskab med en flok meget engagerede nye studerende i deres bedste alder.

I år bestod holdet af 34 studerende, der i det kommende år skal have et antal weekendseminarer til at supplere eget gruppearbejde og selvstændig læsning. De er studerende på Aarhus Universitet; men da de fleste bor langt væk og kun vil være på universitet når bibliotekerne har lukket, betyder det en noget anden undervisning end den der normalt bliver de nye studerende til del.
Som udgangspunkt sørger jeg for at de studerende forstår betydningen af dels af have et lokalt bibliotek til alle de "fysiske" ydelser (lån af bøger m.m.); og dels et universitetsbibliotek til at levere alle de elektronisk baserede services.
Konkret blev hovedvægten i min gennemgang af deres muligheder for at finde og låne bøger og artikler - og for at finde viden og litteratur om emner - derfor bibliotek.dk.
I den sidste halve times tid tog jeg dem skridtet videre, og præsenterede dem for alle universitetets opslagsværker, databaser, og andre e-services. Konkret viste jeg dem Routledge og Stanford encyklopædierne og Cambridge Collections, samt Infomedia og Philosophers Index blandt databaserne.
De sidste 10 minutter brugte jeg på at gennemgå deres fremtidige muligheder for hjælp: Bibliotekerne på AU, Biblioteksvagten og ikke mindst Studiemetroen.

Det gik ganske fint, og det var som sædvanlig hyggeligt, fordi de netop er så engagerede. Samtidig blev det desværre lidt for rodet, fordi min struktur ikke var skarpt opdelt på det fysiske og det elektroniske bibliotek, således at jeg kom til at hoppe lidt frem og tilbage mellem baser og biblioteker - afhængig af om jeg snakkede om fremskaffelse eller emnesøgning.