Nordisk BA-workshop

University Of Chicago
Date taken: May 15, 1953
Photographer: Walter Sanders
cop. Time Inc.

For tredie år i træk afholder Nordisk et særligt skriveforløb for årets BA-skrivende. Forløbet består af 6 workshops, med inspiration til valg af emne og vejleder, og med input om søge- og skriveprocessen. Som de foregående år deltager jeg i én af workshoppene, med oplæg og inspiration til litteratursøgningsprocessen; og jeg gør det i samarbejde med en af fagets undervisere. Med Camilla de to foregående år, havde hun indledt med en halv times tid om fagets krav og forventninger til en littteraturliste til et BA-projekt. I år var min makker Birgitte, og vi aftalte nogenlunde den samme fordeling: Hun skulle dække afdelingens krav og forventninger til formalia og litteraturliste, hvorefter jeg tog over med en gennemgang af kilder til litteratursøgning.

De to foregående år var der mødt henholdsvis 5 og 51 studerende frem, så det var ikke til at vide hvad jeg ville blive mødt af denne gang. Med et antal groft sagt under 15, vil jeg lade forløbet styre af de emner og problemer deltagerne sidder med. Er deltagerantallet stort, vil workshoppen mere fungere som forelæsning med spørgsmål.
Som forberedelse opdaterede jeg derfor sidste års program med delvis nye eksempler, således at jeg var rustet til at stå for næsten tre timers undervisning i litteratursøgning. Elementerne heri var

• en repetition af brugen af katalogen 
• læsning af referencer, og en introduktion til RefWorks og output styles
• ufokuserede, brede emnesøgninger i Search og Bibliotek.dk 
• præsentation af fagsiden som indgang til akademiske søgekilder
• rundtur med eksempler fra videnskabelige kilder indenfor medier, litteratur og sprog.

Det kunne jeg så godt have sparet mig. Jeg havde allerede fornemmet på Birgitte tidligere på ugen, at der måske ikke var så mange der deltog i forløbet i år - og det holdt også stik: Der mødte 8 studerende frem.

Birgitte indledte med en snak med de studerende om betydningen af at bruge de rigtige kilder, fundet på biblioteket i stedet for på nettet; og lidt om vigtigheden af at have noget fornuftig sekundærlitteratur inddraget i opgaven. Ret hurtigt gik hun dog over til at tale om formalia i opgaven.
Birgitte rådede de studerende til at se i anerkendte publikationer fra videnskabelige forlag, og benytte deres litteraturlister - og måder at henvise - som inspiration. I den forbindelse viste hun også eksempler på tavle på hvordna han konkret kunne henvise med fodnotesystem, med brug af "op.cit.", "loc.cit." og "ibid.". Det gav en stor spørgelyst fra de studerende; hvor jeg også kom til at bidrage med mine eksempler på litteraturlister i forskellige output styles.

Der var derfor gået mere end en time, inden jeg kunne gå over til at snakke litteratursøgning.
Som sagt, så var modellen nu ren workshop, så jeg startede med at lade alle otte fortælle om deres valgte emne - og de særlige udfordringer de synes de stod overfor.
Det viste sig (meget overraskende) at der ikke var nogen med emner indenfor medieområdet. Der var to med sproglige emner; hvor den ene "kun" havde brug for noget sekundærlitteratur om børns sprogudvikling, mens den anden rigtig gerne ville have undersøgelser af norske børn stavefærdigheder. De resterende seks havde litterære emner, og, for de flestes vedkommende, mest behov for at finde sekundærlitteratur om deres vinkel på stoffet (landskab, censur, loven, barndom osv.).
Som indledning viste jeg dem forskellige måder at gå fra de brede søgninger i Search/Bibliotek.dk/Google Scholar til mere fokuserede søgninger, ved at bruge Quick'n'Dirty og Kædesøgning.
Mit fokus var dog på at give dem redskaber til at finde de rigtige baser til deres respektive emner. Overordnet set var det LLBA til sprogforlkene, og MLA til de særlige litterære begreber for de litterære emner.
Jeg var dog også omkring nogle mere specialiserede kilder - f.eks. de norske artikel- og forskningsbaser, for at finde noget om norske børns stavefærdigheder.
Overordnet set bliver mit bidrag på denne måde ofte lidt kaotisk (i hvert fald er det sådan jeg selv oplever det); hvor jeg kommer til at springe lidt fra kildetype til kildetype, og emne til emne. Forhåbentlig, og sandsynligvis, opleves det dog mere vedkommende og brugbart af de studerende.
Den afsluttende feedback er i hvert fald positiv...men kan selvfælgelig dække over, at der kan være enkelte der oplever at de måske blev lidt "glemt".

Engelsk 1. semester 2016

Students visiting with their don at Oxford University.
Location: Oxford, United Kingdom
Date taken: 1958
Photographer: Mark Kauffman
cop. Time Inc.

Bibliotekets bidrag til de nye studerende på engelsk er blevet ændret en del i forhold til sidste år.
I en årrække har biblioteket afholdt to kurser for 1. semester på Engelsk - almen litteratursøgning og referencehåndtering -  som en del af Academic Research Methods. Efter nedlæggelsen af dette kursus, har disse bidrag i stedet været tilknyttet fagkurset i Literature 1 : Form and Genre.
Sidste år blev jeg bedt om også at levere et kursus i litteratursøgning til fagkurset i History, Society and Culture på 2. semester. Det gjorde jeg gerne, da samarbejdet med fagets undervisere altid er godt og ligeværdigt; men det var synligt at i hvert fald nogle studerende syntes det var meget voldsomt med tre kurser i biblioteksbrug på første år.
For os er det i høj grad også et ressourcespørgsmål. Vi kan nok håndtere denne belastning nu, men ikke nødvendigvis i fremtiden, så der skal være en god grund til al den indsats vi yder på undervisningsfronten. I min årlige aftale med afdelingsleder besluttede vi derfor at fastholde de to undervisningsgange; men fra dette semester lægge dem med et bidrag til fagkurset i litteratur i efteråret (med almen litteratursøgning og præsentation af fagside), og ét til fagkurset i historie i forårssemestret (med fokuseret litteratursøgning og referencehåndtering).

Samtidig så var efterårets bibliotekskurser for Engelsk sidste år udvalgt som vores bidrag til det fælles DEFF-projekt, med alt hvad det indbefattede omkring overvejelser og udførelser af flipped classroom; e-læringselementer m.v.
Som nævnt sidste år kom vi ikke i mål med at have nogle e-læringselementer, der var brugbare til at bygge et undervisningsforløb op omkring. Det gjorde vi heller ikke i år. Resultatet blev derfor en planlagt undervisning, der var et mix af sidste års nye ideer, kombineret med elementer fra de foregående år. Eneste reelle nyskabelse var at jeg havde lavet et mindre e-læringselement i form af en prezi om How To Read a Reference, der kunne indgå i bibliotekets samlede bidrag.

Planen blev derved at opgive alle forsøg med flipped classroom; men bibeholde det indledende gruppearbejde på timen. Oprindeligt havde det været tænkt som et element, hvor de studerende kunne sætte det hjemmefra indlærte på spil; men jeg havde sidste år konstateret at - selvom alt for få havde lavet hjemmeopgaven - så fungerede et indledende gruppearbejde med simpel emnesøgning stadig som igangsætter for en indlæring af katalogen og bibliotekets materialer i resten af den første time.
Som afslutning på første time ville jeg så præsentere min prezi, som en opsummering af timens primære mål: At kunne forstå og læse reference, og vide hvordan man skaffer dem.

Den overordnede ramme for hele undervisningsgangen - som vi formidlede den til de studerende - var at jeg i den første time ville vise dem alt det de ikke skulle gøre, når de skulle finde litteratur og informationer om emner. I den efterfølgende time ville Lotte derefter sørge for at vise dem fagsiden for Engelsk, og dermed en lang række ressourcer der vil kunne gøre deres emnesøgning så meget lettere. Endelig blev de lovet, at de ville møde mig igen i foråret, hvor jeg ville sørge for at checke op på at de rent faktisk brugte ressourcerne...

Jeg startede alle undervisningsgange med lige at repetere lidt fra rusintroduktionen. Som sædvanlig kunne de ikke huske meget (men var dog blevet efterladt med et godt indtryk); og der var overraskende mange der endnu ikke var oprettet som brugere på biblioteket, og vist nærmest ingen der havde brugt det endnu.
Dernæst blev de bedt om enten at formere små grupper med dem de sad sammen med, eller samle sig i allerede dannede grupper (for to af de fire holds vedkommende), og så bruge bibliotekets katalog til at finde mindst én god bog og én god artikel om de emner de skulle beskæftige sig med i de kommende uger på fagkurset (plot, narrative, character, genre, graphic fiction osv. - alt parret med et konkret værk).
Efter 7-10 minutter tog jeg så over, og tog derefter afsæt i deres konkrete handlinger til at både give fif til almene emnesøgninger i kataloger, og fif til at finde og bestille/skaffe materialer. I den forbindelse sørgerede jeg - så vidt muligt - for at komme omkring trunkering, frasesøgning, afgrænsning, artikler, bøger, e-bøger m.m.
Det fungerede rigtig fint. Gruppearbejdet havde "løsnet op" for de studerende, og sikrede at der var en rigtig god dialog på alle hold. Jeg lærte dog hen ad vejen, at det var vigtigt ikke at overtage for meget: Sørge for at få hørt erfaringerne fra alle holdene; inddraget så mange som muligt;  og ideelt
adskilt input om emnesøgning, læsning af resultater, og skafning af materiale.
Der var mange emner og input at dække, så jeg havde ikke meget tid til at opsummere med udgangspunkt i min prezi. Jeg fik den dog præsenteret for alle hold, og sørget for at den blev offentlig på deres Blackboard, samtidig med timens afslutning. At dømme ud fra den umiddelbare reaktion, tror jeg også de studerende opfattede den som potentielt nyttig.

I den anden time gennemgik Lotte derefter fagsiden, med særlig fokus på LION, MLA, JStor og Oxford English Dictionary (alt sammen udfra Austen: Pride and Prejudice som eksempel). Det var færre ressourcer end tidligere år; men det gav samtidig anledning til at hun kunne lade dem afprøve LION  i praksis i de sidste 5-10 minutter.

BA-workshop Tysk/Italiensk

First edition of 15th Century German book illustrated by Albrecht Durer on display at the Houghton Library at Harvard University.
Location: Cambridge, MA, US
Date taken: 1942
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

Afdelingen for Tysk/Romansk har i år valgt at afholde et BA-projektforløb over fire undervisningsgange, fordelt på tre hold: Fransk, Spansk og Tysk/Italiensk. I fredags afholdt jeg det andet, for de BA-skrivende på Tysk og Italiensk.
Samlet set skulle gruppen være på cirka 25 studerende; men da de første fem havde indfundet sig i undervisningslokalet på Trøjborg, meddelte de mig at jeg godt kunne gå i gang - der plejede ikke at komme flere. Det gjorde der heller ikke; men inden jeg kunne starte skulle jeg først på jagt efter en omformer fra HDMI til VGA, hvis jeg skulle gøre mig forhåbning om at bruge projektoren til noget.
Da jeg (endelig) fandt frem til sekretariatet, viste det sig heldigvis at det var noget de lånte ud...jeg var givetvis ikke den første på besøg derovre med en nyere pc.

Mit planlagte indhold var overordnet det samme som til de andre PhD-workshops. Med kun fem deltagere var det dog indlysende at tage en rundtur omkring deres emner og ønsker. Det viste sig at være følgende:
- en sammenligning af Brdr. Grimms eventyr med H.C. Andersens
- en sammenligning af tyske og engelske lyrikeres skildring af 1. verdenskrig
- en analyse af Der Weltensammler af Ilija Trojanow
- en analyse af begrebet skyld i Goethes Faust
- en analyse af Biennale di Venezias ekspansion, set i forhold til begrebet kulturarv.

De eksplicitte behov var dels biografiske oplysninger (Brdr. Grimm, tyske lyrikere); sekundærlitteratur (skyld i Faust, men også de øvrige, litterære); og adgang til originalsprogede avis- og tidsskriftsartikler om Biennalen og om kulturarv i Italien.
Ud fra deres emner, og særlige interesser, viste jeg fagsiden for Italiensk - men benyttede i øvrigt fagsiden for Tysk som model for min gennemgang af fagenes opslagsværker, fuldtekstkilder og bibliografiske baser.
Jeg viste "tyskerne" deres specielle redskaber (KLG, Germanistik, Kindler, Literarische Expressionismus, DigiZeitschriften osv.); men fokuserede i øvrigt på MLA, der også havde rigtig meget relevant og godt for dem alle.
I forhold til italieneren viste dig sig at hun først og fremmest var ude efter at få fundet frem til de toneangivende, italiensksprogede tidsskrifter indenfor nutidig kultur- og samfund. Det viste sig at jeg først kunne finde noget brugbart for hende ved at lave en samsøgning i Proquest på emnet; afgrænse på sprog - og så se på listen over de mest brugte kilder.

Samlet set igen en hyggelig eftermiddag i selskab med en flok motiverede BA-skrivende. I dette tilfælde var de meget urutinerede i at bruge andet end bibliotekets katalog; så var både dem og jeg der blev fagligt udfordrede, ved at bruge de forskellige ressourcer på biblioteket.