Whitehaven High School Ban On Romance, Tennessee
Date taken: May 1947
Photographer: Edward Clark
cop. Time Inc.
I år har vi fulgt den overordnede model fra sidste år kursusstruktur, således at jeg nu har de fire Engelsk 2. semesterhold + to tilvalgshold til undervisning i emnesøgning i videnskabelige kilder, med fokus på de historiske.
I store træk fulgte jeg modellen og eksemplerne fra sidste år. Til forskel fra da, har vi dog sløjfet den anden undervisningsgang i efteråret, hvor temaet har været RefWorks - for i stedet at lade det indgå her i forårets kursus. Da der stadig kun er to timer afsat, har det som konsekvens at jeg har skåret voldsomt ned på det jeg i forvejen ved mindst om: Primærkilder indenfor Amerikansk, Britisk og Irsk historie; men samtidig også ændrer indslaget om referencehåndtering fra at være et værktøjskursus i brugen af RefWorks, til at være en introduktion til programmet EndNote.
I løbet af de seks undervisningsgange ændrede jeg (igen) lidt på det indledende forløb, så progressionen er 1) Vi finder i fællesskab ud af hvad "scientific" er, 2) Vi finder i fællesskab ud af hvor det publiceres, 3) Jeg viser at de kan finde tidsskrifterne i vores katalog; og at de kan finde alle artiklerne både i vores katalog og i Google Scholar, 4) Jeg viser dem også at det ikke er muligt at afgrænse og præcisere søgninger i disse redskaber, og 5) jeg fortæller dem hvorfor vi har fagbibliografier, og hvor de nemt kan finde dem(fagsiderne...).
Den sidste del af første time bruges til at de selv søger i de historiske bibliografier, inden vi i fællesskab snakker om hvordan de kan benyttes; og hvordan man får adgang til artiklerne.
I den anden time viser jeg dem tre eksempler på gode opslagsværker (fra fagsider), der kan hjælpe deres emnesøgninger i gang. Dernæst viser jeg kort avisdatabaser og link til primærkilder på fagsiderne for Engelsk og Historie; inden den afsluttende gennemgang af EndNote.
Typisk har jeg haft cirka 20 minutter til at vise hvad programmet kan; hvordan det bruges, og kort hvordan man henter og installerer. Som støtte for deres mulige brug af programmet, har jeg sørget for at Dale og Sara har lagt min vejledning op på deres respektive Blackboard-sider.
Som sidste år, er jeg ikke imponeret af fremmødet. De to tilvalgshold stillede med 6-8 stykker. Det er tilgiveligt (men stadigvæk lidt ærgerligt). De to ordinære hold med mødetid midt på dagen havde et tilnærmelsesvist fuldt fremmøde; men de to hold med mødetid kl. 9 havde henholdsvis 6 og 13 deltagere. Forklaring: Det er tidligt, og det er ikke obligatorisk...
I øvrigt fungerede modellen OK. Jeg havde hele vejen aktive hold, som jeg også fornemmede godtog mine præmisser og følgeslutninger. Det var også rart at opleve at rigtig mange opfattede EndNote som et rigtig fedt og relevant produkt.
tirsdag den 14. marts 2017
Tysk videregående F17
EDU Univ. Euro (BRI) Oxford Students Women
cop. Time Inc.
I år har vi fastholdt modellen overfor Tysk. Dels i form af at et indledende kursus i litteratursøgning og tilhørende biblioteksorientering på første semester, følges op af et videregående kursus i emnesøgning i fagets videnskabelige informationskilder. Og dels i at oplæggene på klassen i starten af fagkurset i Litteratur, historie og kultur II, fastholdes og udbygges med jævnlige opdateringer i "Bibliotekarens Hjørne" i Blackboard.
Indholdet i oplægget på klassen var stort set det samme som sidst; dog med den ændring at jeg ikke længere underviser de studerende i RefWorks, men i stedet giver dem en introduktion til referencehåndtering generelt, og til EndNote specifikt.
Indledningsvist repeterede jeg at vi sidst prøvede at lave søgninger på den tyske genforening. Dels for at øve brugen af bibliotekets tilbud, og dels som oplæg til de efterfølgende instruktortimer med øvelser i den tyske historie - også for at høre, om der var nogle spørgsmål de gerne ville have jeg tog fat på på klassen.
Indholdet i øvrigt er en indledende dialog med holdet om hvad der karakteriserer vidcenskabelighed, og hvor man finder videnskabelighed. Formålet er at aktivere holdet, og få dem engageret i hvordan de fremover skal bære sig ad med at søge videnskabelige materialer på en fornuftig måde.
I den forbindelse konstaterede jeg igen, at det andet spørgsmål skal omformuleres (f.eks. til "hvordan offentliggøres videnskabeligt arbejde?"). Til gengæld fungerer det fint at illustrere med Søren Fauths forskning i tysk påvirkning af skandinavisk kultur - dels i kataloger og dels i bibliografier.
Efter denne indledende aktivering "kører" jeg et eksempel igennem på hvordan en emnesøgning kan gribes an. Eksemplet er "Sturm und Drang". Det er godt for mig til at vise søgninger - og det er fint fordi det faktisk er det emne de har på det tidspunkt! Via eksempel får jeg dem vist både opslagsværker for faget, og bibliografien MLA.
Efterfølgende får de selv en 10 minutters tid til at finde litteratur om Stalingrad, ved at bruge ressourcerne på fagsiden for Tysk eller Historie - inden vi i fællesskab gennemgår deres erfaringer, og jeg får samlet op på deres spørgsmål.
Afsluttende giver jeg en introduktion til referencehåndtering. Viser dem EndNotes funktionalitet, og hvordan det i sammenhæng med Word kan hjælpe dem med at overholde Merkblatt; inden jeg til slut viser dem hvor de henter programmet.
På dagen får de også en introduktion til "Bibliotekets Hjørne", og besked om at det åbnes for dem nu, med en generel introduktion og en vejledning i brugen af EndNote; og en efterfølgende løbende oplægning af vejledninger og guides til emnesøgning indenfor Historie, Litteratur og Kultur og Medier.
Desværre viste det sig, hér to uger senere, at siden ikke har været tilgængelig for de studerende, før jeg nu fik Katja til at åbne for det. Åbenbart er mine rettigheder ikke tilstrækkelige?!
Aktuelt ligger nu også en vejledning i emnesøgning på historie, og i de kommende uger vil jeg også lægge vejledning i Litteratur og til sidst i Medieområdet op.
cop. Time Inc.
I år har vi fastholdt modellen overfor Tysk. Dels i form af at et indledende kursus i litteratursøgning og tilhørende biblioteksorientering på første semester, følges op af et videregående kursus i emnesøgning i fagets videnskabelige informationskilder. Og dels i at oplæggene på klassen i starten af fagkurset i Litteratur, historie og kultur II, fastholdes og udbygges med jævnlige opdateringer i "Bibliotekarens Hjørne" i Blackboard.
Indholdet i oplægget på klassen var stort set det samme som sidst; dog med den ændring at jeg ikke længere underviser de studerende i RefWorks, men i stedet giver dem en introduktion til referencehåndtering generelt, og til EndNote specifikt.
Indledningsvist repeterede jeg at vi sidst prøvede at lave søgninger på den tyske genforening. Dels for at øve brugen af bibliotekets tilbud, og dels som oplæg til de efterfølgende instruktortimer med øvelser i den tyske historie - også for at høre, om der var nogle spørgsmål de gerne ville have jeg tog fat på på klassen.
Indholdet i øvrigt er en indledende dialog med holdet om hvad der karakteriserer vidcenskabelighed, og hvor man finder videnskabelighed. Formålet er at aktivere holdet, og få dem engageret i hvordan de fremover skal bære sig ad med at søge videnskabelige materialer på en fornuftig måde.
I den forbindelse konstaterede jeg igen, at det andet spørgsmål skal omformuleres (f.eks. til "hvordan offentliggøres videnskabeligt arbejde?"). Til gengæld fungerer det fint at illustrere med Søren Fauths forskning i tysk påvirkning af skandinavisk kultur - dels i kataloger og dels i bibliografier.
Efter denne indledende aktivering "kører" jeg et eksempel igennem på hvordan en emnesøgning kan gribes an. Eksemplet er "Sturm und Drang". Det er godt for mig til at vise søgninger - og det er fint fordi det faktisk er det emne de har på det tidspunkt! Via eksempel får jeg dem vist både opslagsværker for faget, og bibliografien MLA.
Efterfølgende får de selv en 10 minutters tid til at finde litteratur om Stalingrad, ved at bruge ressourcerne på fagsiden for Tysk eller Historie - inden vi i fællesskab gennemgår deres erfaringer, og jeg får samlet op på deres spørgsmål.
Afsluttende giver jeg en introduktion til referencehåndtering. Viser dem EndNotes funktionalitet, og hvordan det i sammenhæng med Word kan hjælpe dem med at overholde Merkblatt; inden jeg til slut viser dem hvor de henter programmet.
På dagen får de også en introduktion til "Bibliotekets Hjørne", og besked om at det åbnes for dem nu, med en generel introduktion og en vejledning i brugen af EndNote; og en efterfølgende løbende oplægning af vejledninger og guides til emnesøgning indenfor Historie, Litteratur og Kultur og Medier.
Desværre viste det sig, hér to uger senere, at siden ikke har været tilgængelig for de studerende, før jeg nu fik Katja til at åbne for det. Åbenbart er mine rettigheder ikke tilstrækkelige?!
Aktuelt ligger nu også en vejledning i emnesøgning på historie, og i de kommende uger vil jeg også lægge vejledning i Litteratur og til sidst i Medieområdet op.
Specialeforberedende profilfag F17
Students walking in a demonstration, demanding that the schools be reopened.
Location: Shanghai, China
Date taken: December 1945
Photographer: George Lacks
I november afholdt CUDiM deres første specialeforberedende profilvalgfag; hvor jeg deltog med, hvad der endte med at blive, et fuldt specialeseminar fra biblioteket. Dette kursus har CUDiM udbudt igen i foråret - og denne gang med et 4-timers forløb til mig indskrevet fra begyndelsen, som én af de 10 kursusdage på holdet.
I efteråret havde kurset haft deltagelse af knap 40 studerende, fra alle afdelinger på IKK og IKS. Forårets kursus har derimod kun 19 tilmeldte, hvoraf de 16 kommer fra faget Historie. Ydermere kunne jeg forstå, at de ikke var helt frivillige deltagere; men mere havde måttet vælge kurset, fordi der simpelthen ikke var andre udbud.
I efteråret havde jeg, fordi formatet blev fastlagt så sent, valgt at gøre som jeg plejer på specialeseminarerne - dog med den tilføjelse, at de studerende fik til opgave at arbejde med et decideret skema som dokumentation for processen. De indledende punkter skulle forberedes hjemmefra; hvorefter resten kunne bruges som hjælp til den afsluttende workshop.
Denne gang havde jeg tid til at lave en mere målrettet forberedelse af kurset, hvor jeg kunne tage højde for (og drage fordel af) at alle kursister var det samme sted i processen. Fordi jeg havde mulighed for at arbejde med workshops som en del af programmet, blev seminaret samtidig også mit eksempel i et kursus i workshops som jeg deltager i i foråret.
De elementer jeg ville prøve at inddrage var:
- Keep it simple (skære elementer og eksempler væk)
- Blended learning (inddrage andre læringsformer end oplæg og workshop)
- Erstatte det afsluttende workshop med en række fokuserede workshops)
- Være meget tydelig om disposition og progression for forløbet
- Bruge en søgeprotokol som rygrad for hele forløbet
- Lave evaluering (finde en model og afprøve den)
Jeg startede med at lave min helt egen søgeprotokol (med inspiration fra andre AU Library søgeprotokoller):
1. Beskrivelse af emne
2. Valg af aspekter/delemner
3. Liste over termer til aspekterne
4. Valg af baser
5. Datablad for hver valgt database, med mulighed for at holde styr på søgearbejdet.
Deltagerne blev bedt om at forlods udfylde de to første punkter hjemmefra, således at dispositionen fra min side blev:
- Oplæg om inspirationssøgning og hjælpeværktøjer (håndbøger m.m.)
- Workshop i at samle søgebegreber til aspekterne (pkt. 3)
- Oplæg om struktureret søgning og valg af databaser
- Workshop i at vælge baser (pkt. 4)
- Oplæg om databasestruktur og søgefunktionalitet
- Workshop i strukturet søgning i database(r) (pkt. 5)
- Afsluttende oplæg om referencehåndtering og programmet EndNote
- Workshop i brugen af EndNote
Erfaringer
Der mødte 13 deltagere op - næsten alle fra Historie. De havde alle set mit oplæg på Blackboard; men i og med at det lå under fanebladet "Litteratur", havde de ikke taget det for at være alt for obligatorisk...
Deres forberedelse havde været at beskrive deres emne, og forsøge at dele det op i delemner; samt at downloade og installere Endnote. Det havde været en udfordring for mange at få installationen af EndNote til at fungere - også selv om jeg havde beskrevet de vanskeligheder, de kunne træffe på. Flere gav i tillæg udtryk for, at de ikke forstod hvad jeg mente med at de skulle "beskrive de aspekter der er indeholdt i dit emne".
Det gav mig en del udfordringer i at få processen til at forløbe, sådan som jeg havde forestillet mig det.
Mit første oplæg er designet til at give en række nyttige værktøjer til en indledende, eksplorativ søgning, der kan hjælpe med at opbygge en struktureret oversigt over de søgetermer, der vil være nyttig i det videre arbejde. Det var det også, kunne jeg forstå; men eftersom begrebet "aspekt" ikke var forstået af alle, blev arbejdet med at afprøve teknikkerne meget tøvende og ustruktureret.
En decideret forklaring på begrebet kommer også først under mit andet oplæg, hvor det er en central del i trekantmodellen. Som det eneste element, har dette oplæg ikke en efterfølgende workshop; fordi det denne gang "kun" fungerede som oplæg til det at finde de rigtige værktøjer til den strukturerede søgning.
De efterfølgende to workshops: Udvælge databaser, og afprøve databaser, blev lidt mere fokuserede - uden at jeg dog følte at jeg havde helt styr på processen.
Også den sidste time om referencehåndtering blev kraftigt forstyrret af at kun få var så langt i processen, som jeg havde håbet. Meget energi (både fra de studerendes og min side) blev brugt på at få færdiginstalleret EndNote - både under mit oplæg i den efterfølgende workshop; hvor det mere var mit håb, at tiden kunne være blevet brugt på at opnå færdighed i brugen af programmet.
Opsummering
Det er min opfattelse, at modellen er brugbar. Faktisk mener jeg også at skemaet er brugbart og forståeligt. Èn korrektion til næste gang kunne være at linke til Studiemetroens beskrivelse af arbejdet med struktureret litteratursøgning, samtidig med at skemaet lægges op - og dermed forhåbentlig få flere til at arbejde hensigtsmæssigt med skemaet. En mulighed i den forbindelse kunne også være at introducere et punkt 1½, hvor den studerende får mulighed for bare at liste emneord op i tilfældig orden.
En anden korrektion kunne være at dele det andet oplæg i to, med hver sin workshop: Kategorisering og strukturering af emneord, og Valg af databaser.
Download og installation af Endnote kunne godt være et vedholdende problem. En mulig løsning kunne dog være at medbringe programmet på USB, og så bruge en ti minutters tid først på at få gjort folk klare.
Inden den fjerde time - og inden EndNote - gennemførte jeg en mundtlig evaluering. Feedback fra de studerende var at mine oplæg havde været rigtig gode og brugbare; men at de generelt havde synes det var hårdt med så mange workshops, når det "bare" var tørtræning, og ikke det rigtige speciale.
Det stritter selvfølgelig noget imod at jeg planlægger at introducere nok en workshop; men det hænger for mig at se nøje sammen med deres manglende fokus for de enkelte workshops.
I forhold til min plan for seminaret som øvelse, blev rigtig mange ting ikke forløst:
- Jeg fik gjort det mere simpelt; men der er stadig plads til forbedring.
- Blended learning faldt bort - mest på grund af tidsnød, men nok også mangel på oplagte kandidater.
- Workshops blev afprøvet; men jeg skal arbejde med at gøre dem langt mere fokuserede.
- Jeg skal klart være (endnu mere) tydeligere om plan og progression.
- Søgeprotokollen blev ikke færdigudviklet første gang; men den er jeg dog relativt tilfreds med.
- Evaluering blev kun mundtlig. Jeg prøvede at se på Kahoot som redskab; men forstod intet af det...
Location: Shanghai, China
Date taken: December 1945
Photographer: George Lacks
I november afholdt CUDiM deres første specialeforberedende profilvalgfag; hvor jeg deltog med, hvad der endte med at blive, et fuldt specialeseminar fra biblioteket. Dette kursus har CUDiM udbudt igen i foråret - og denne gang med et 4-timers forløb til mig indskrevet fra begyndelsen, som én af de 10 kursusdage på holdet.
I efteråret havde kurset haft deltagelse af knap 40 studerende, fra alle afdelinger på IKK og IKS. Forårets kursus har derimod kun 19 tilmeldte, hvoraf de 16 kommer fra faget Historie. Ydermere kunne jeg forstå, at de ikke var helt frivillige deltagere; men mere havde måttet vælge kurset, fordi der simpelthen ikke var andre udbud.
I efteråret havde jeg, fordi formatet blev fastlagt så sent, valgt at gøre som jeg plejer på specialeseminarerne - dog med den tilføjelse, at de studerende fik til opgave at arbejde med et decideret skema som dokumentation for processen. De indledende punkter skulle forberedes hjemmefra; hvorefter resten kunne bruges som hjælp til den afsluttende workshop.
Denne gang havde jeg tid til at lave en mere målrettet forberedelse af kurset, hvor jeg kunne tage højde for (og drage fordel af) at alle kursister var det samme sted i processen. Fordi jeg havde mulighed for at arbejde med workshops som en del af programmet, blev seminaret samtidig også mit eksempel i et kursus i workshops som jeg deltager i i foråret.
De elementer jeg ville prøve at inddrage var:
- Keep it simple (skære elementer og eksempler væk)
- Blended learning (inddrage andre læringsformer end oplæg og workshop)
- Erstatte det afsluttende workshop med en række fokuserede workshops)
- Være meget tydelig om disposition og progression for forløbet
- Bruge en søgeprotokol som rygrad for hele forløbet
- Lave evaluering (finde en model og afprøve den)
Jeg startede med at lave min helt egen søgeprotokol (med inspiration fra andre AU Library søgeprotokoller):
1. Beskrivelse af emne
2. Valg af aspekter/delemner
3. Liste over termer til aspekterne
4. Valg af baser
5. Datablad for hver valgt database, med mulighed for at holde styr på søgearbejdet.
Deltagerne blev bedt om at forlods udfylde de to første punkter hjemmefra, således at dispositionen fra min side blev:
- Oplæg om inspirationssøgning og hjælpeværktøjer (håndbøger m.m.)
- Workshop i at samle søgebegreber til aspekterne (pkt. 3)
- Oplæg om struktureret søgning og valg af databaser
- Workshop i at vælge baser (pkt. 4)
- Oplæg om databasestruktur og søgefunktionalitet
- Workshop i strukturet søgning i database(r) (pkt. 5)
- Afsluttende oplæg om referencehåndtering og programmet EndNote
- Workshop i brugen af EndNote
Erfaringer
Der mødte 13 deltagere op - næsten alle fra Historie. De havde alle set mit oplæg på Blackboard; men i og med at det lå under fanebladet "Litteratur", havde de ikke taget det for at være alt for obligatorisk...
Deres forberedelse havde været at beskrive deres emne, og forsøge at dele det op i delemner; samt at downloade og installere Endnote. Det havde været en udfordring for mange at få installationen af EndNote til at fungere - også selv om jeg havde beskrevet de vanskeligheder, de kunne træffe på. Flere gav i tillæg udtryk for, at de ikke forstod hvad jeg mente med at de skulle "beskrive de aspekter der er indeholdt i dit emne".
Det gav mig en del udfordringer i at få processen til at forløbe, sådan som jeg havde forestillet mig det.
Mit første oplæg er designet til at give en række nyttige værktøjer til en indledende, eksplorativ søgning, der kan hjælpe med at opbygge en struktureret oversigt over de søgetermer, der vil være nyttig i det videre arbejde. Det var det også, kunne jeg forstå; men eftersom begrebet "aspekt" ikke var forstået af alle, blev arbejdet med at afprøve teknikkerne meget tøvende og ustruktureret.
En decideret forklaring på begrebet kommer også først under mit andet oplæg, hvor det er en central del i trekantmodellen. Som det eneste element, har dette oplæg ikke en efterfølgende workshop; fordi det denne gang "kun" fungerede som oplæg til det at finde de rigtige værktøjer til den strukturerede søgning.
De efterfølgende to workshops: Udvælge databaser, og afprøve databaser, blev lidt mere fokuserede - uden at jeg dog følte at jeg havde helt styr på processen.
Også den sidste time om referencehåndtering blev kraftigt forstyrret af at kun få var så langt i processen, som jeg havde håbet. Meget energi (både fra de studerendes og min side) blev brugt på at få færdiginstalleret EndNote - både under mit oplæg i den efterfølgende workshop; hvor det mere var mit håb, at tiden kunne være blevet brugt på at opnå færdighed i brugen af programmet.
Opsummering
Det er min opfattelse, at modellen er brugbar. Faktisk mener jeg også at skemaet er brugbart og forståeligt. Èn korrektion til næste gang kunne være at linke til Studiemetroens beskrivelse af arbejdet med struktureret litteratursøgning, samtidig med at skemaet lægges op - og dermed forhåbentlig få flere til at arbejde hensigtsmæssigt med skemaet. En mulighed i den forbindelse kunne også være at introducere et punkt 1½, hvor den studerende får mulighed for bare at liste emneord op i tilfældig orden.
En anden korrektion kunne være at dele det andet oplæg i to, med hver sin workshop: Kategorisering og strukturering af emneord, og Valg af databaser.
Download og installation af Endnote kunne godt være et vedholdende problem. En mulig løsning kunne dog være at medbringe programmet på USB, og så bruge en ti minutters tid først på at få gjort folk klare.
Inden den fjerde time - og inden EndNote - gennemførte jeg en mundtlig evaluering. Feedback fra de studerende var at mine oplæg havde været rigtig gode og brugbare; men at de generelt havde synes det var hårdt med så mange workshops, når det "bare" var tørtræning, og ikke det rigtige speciale.
Det stritter selvfølgelig noget imod at jeg planlægger at introducere nok en workshop; men det hænger for mig at se nøje sammen med deres manglende fokus for de enkelte workshops.
I forhold til min plan for seminaret som øvelse, blev rigtig mange ting ikke forløst:
- Jeg fik gjort det mere simpelt; men der er stadig plads til forbedring.
- Blended learning faldt bort - mest på grund af tidsnød, men nok også mangel på oplagte kandidater.
- Workshops blev afprøvet; men jeg skal arbejde med at gøre dem langt mere fokuserede.
- Jeg skal klart være (endnu mere) tydeligere om plan og progression.
- Søgeprotokollen blev ikke færdigudviklet første gang; men den er jeg dog relativt tilfreds med.
- Evaluering blev kun mundtlig. Jeg prøvede at se på Kahoot som redskab; men forstod intet af det...
Abonner på:
Opslag (Atom)



