EndNote Kinastudier KA

Oberlin, co-ed dorm, 1970.

Bill Ray—Time and Life Pictures/Getty Images

cop. Time Inc.

Stig fra Kinastudier spurgte om biblioteket kunne bidrage med et kursus i brugen af EndNote som referenceværktøj til holdet af kandidatstuderende på faget.
Det var dels et udtryk for at de studerende havde udvist interesse for det; men først og fremmest var det mit indtryk, at det var et stort ønske fra fagets undervisere at få forbedret de studerendes arbejde med referencer i skriftlige opgaver.

Jeg meldte mig frivilligt som underviser på dette kursus, for at få så meget erfaring med programmet (og de spørgsmål brugen af det kan kaste af sig) som muligt. Medvirkende var også at jeg tidligere har undervist på Kinastudier, og har haft et rigtigt godt samarbejde med fagets undervisere.

Min fornemmelse - at henvendelsen var affødt af et ønske fra underviserside - blev bekræftet i det forarbejde som Stig lagde i dette kursus. Han bookede undervisningslokalet, og sørgede for at lægge det i de studerendes ugeskema. Derudover formidlede han mit ønske om at de studerende forlods downloadede og installerede EndNote; og lagde mit tilhørende vejledningsmateriale op på deres Blackboard.

På selve dagen mødte 11 interesserede og positive studerende op til timen. Og alle uden undtagelse havde installeret EndNote på deres bærbare, og sikret sig at programmet var køreklart.

Jeg havde samtidig benyttet lejligheden til at systematisere min undervisning lidt mere, i lyset af at fremtiden nok kommer til at byde på en hel del kurser i EndNote.
Først og fremmest vil jeg læne mig op ad Lars' metode for undervisning: En kort præsentation af referencehåndtering, med vægt på fordelen ved at bruge et program; en halv times gennemgang af EndNote, med vægt på samspillet med Word, og på eksport af poster til EndNote; og endelig en afsluttende spørgetid - så længe der er behov for det.
Til brug herfor lavede jeg et slideshow - i parallel dansk og engelsk version - baseret på de slides Lars anvender til sin præsentation. Samtidig er jeg også begyndt at udarbejde et talepapir for min undervisning. Foreløbig er det mest i punktform; hvor jeg samtidig har udvalgt de konkrete eksempler jeg vil bruge i Word, og i arbejdet med import af PDF'er til EndNote.

Det gik forbløffende godt, i den forstand at der næsten ingen spørgsmål var til sidst - og ingen spørgsmål jeg ikke kunne svare på(!). En medvirkende faktor var dog nok, at det var et meget motiveret hold, hvor alle havde lavet et forarbejde i at finde ud af at få programmet installeret.
Når det er sagt, så blev min introduktion noget mere langtrukken, end jeg havde planlagt den til. Det skyldes delvis, at det altid bliver længere og mere floromvundet, når dialogen er på engelsk. Det er dog noget jeg bør have fokus på, i den forstand at jeg skal have tillid til at de studerende nok skal spørge om det de har brug for at vide.
Efter tre kvarter var jeg (helt) færdig med min fremvisning. Herefter var der supplerende spørgsmål i cirka et kvarters tid; men efter en time var stort set alle studerende gået - tilfredse og i godt humør.

Engelsk BA workshops

University Of Alabama Segregation
Photographer: Robert W Kelley
cop. Time Inc.

Vi benyttede samme model for workshops for BA-skrivende på Engelsk som sidste år. Eneste forskel er at i år er der kun et hold "Culture", så jeg kunne nøjes med at have to hold (Linguistics og Culture), mens Lotte uændret havde to hold på Literature.

I modsætning til de øvrige sprogfag har Engelsk dels et regulært fagfagligt forløb i deres BA-struktur; og dels indgår jeg som en del af et tretimers forløb, som medfører at jeg potentielt kan have 20+ studerende at tage mig af.
Med ret meget mere end 10 studerende, er det ikke muligt for mig at tage udgangspunkt i de enkeltes emner. Til gengæld er tilstedeværelsen af et emne et oplagt udgangspunkt for en gennemgang af de relevante baser og opslagsværker. Modellen bliver derfor mere "traditionel", i den forstand at jeg forbereder mig ved at udvælge og afprøve diverse eksempler i et større udvalg af ressourcer, inden workshoppene.

Indenfor lingvistikken var emnet noget om language change ved language contact, med fokus på dialects. Her var mine eksempler centreret omkring fænomenet "double negation".
Kulturstudier med med overskriften "Better dead than red", og beskæftigede sig altså med the Red Scare i efterkrigstidens USA. Mine eksempler var dels "anticommunism in US"; og dels "Hollywood Ten" og Alger Hiss.

Min indledning på begge hold var at spørge ind til hvor de indtil nu havde søgt/hvor de var vant til at søge. Formålet hermed var at forsøge at tage udgangspunkt i det niveau de befandt sig på, og koncentrere sig om de ressourcer, de ikke var vant til at bruge.
På begge hold var det dog tydeligt, at de mest brugte katalogen; og at en stor del supplerede det med at bruge Google Scholar og JStor. Enkelte inddrog også de bibliografiske baser (MLA og LLBA) i deres søgearbejde; men det var mit klare indtryk at det kun var ganske få.
Min strategi blev derefter at bruge en halv times tid på at vise 2-3 opslagsværker og 2-3 bibliografier/fuldtekstarkiver, med udgangspunkt i mine eksempler, og så give dem et kvarters tid til at afprøve disse ressourcer med deres egne emner. På begge hold var tilbagemeldingen i den efterfølgende opsamling, at det havde været nyttigt; og - for mange af dem - havde givet resultat i form at gode, centrale opslag og artikler. Det fungerede helt entydigt godt på Linguistics; mens billedet måske var en smule mere mudret på Culture Studies. Delvis kan det have sin årsag i at kulturstudier (i sagens natur) ikke har nogle ganske få, centrale ressourcer; men ofte skal finde sine referencer i både litterære, historiske og samfundsvidenskabelige baser.

På begge hold var der interesse for en kort introduktion til EndNote, så det brugte jeg de sidste cirka 15 minutter på.
Det er sigende, at alle deltagere på 2. semester har fået et kursus i RefWorks; men kun en enkelt (ud af de i alt 17 deltagere) brugte programmet regelmæssigt. Interessen for at høre om EndNote og afprøve det, var dog stadig stor.