School Squabble
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.
Inspireret af det jeg havde lavet til mit foregående kursus for Engelsk IVK, 2. semester, så skrev jeg også manuskript og indspillede videoer til mit bidrag til Nordisk, 2. semester.
Strukturen var denne gang:
1. En indledende video med oversigt over programmet (4 min.)
2. En gennemgang med eksempler af søgning i kataloger (40 min.)
3. En gennemgang med eksempler af søgning i databaser (30 min.)
4. Søgning af arkivmaterialer (9 min.)
5. Præsentation af Mediestream m.m. (15 min.)
6 En gennemgang af EndNote (45 min.)
Indholdet svarede dermed til en totimers lektion + materialer om EndNote til selvstudium.
For underviserne på de tre hold var det dog helt i orden at fastholde mit bidrag som synkron undervisning, i tilknytning til fagets sidste undervisningsgang inden ugeeksamen. For alle tre holds vedkommende var der tale om at jeg fik to timer i den afsluttende tretimers lektion, afholdt i Zoom.
Jeg omskrev derfor mit manuskript, således at jeg afholdt hele søgedelen som live-demonstration, suppleret med spørgetid og en afsluttende appetitvækker på EndNote som referencehåndteringsprogram. Samtidig lagde jeg alle videoer (med undtagelse af den indledende, som bare blev erstattet af en powerpoint med oversigt over indhold) op på Blackboard; og henviste til at videoerne om Mediestream og arkivsøgning lå de til selvstudium.
Der var naturligt nok et stort fremmøde til de tre undervisningsgange, eftersom jeg indgik i sidste undervisning før eksamen. Det har også været tegningen de tidligere år; men denne gang skulle jeg vænne mig til at de kun var tilstede som navne på en skærm. Der var heldigvis enkelte studerende der optrådte med billede slået til. Det var en stor hjælp for mig, fordi det simpelthen gav mig et publikum jeg kunne snakke til.
Jeg havde forlods renonceret på at bruge de fleste af funktionerne i Zoom: Stille spørgsmål, komme med tilkendegivelser m.m., og bare bedt de studerende om at afbryde med spørgsmål og kommentarer. Det viste sig at det i forvejen meget var den måde deres undervisere arbejdede med programmet på, så det fungerede vel OK. Der var ikke mange spørgsmål fra nogen af holdene; men der var dog nok interaktion til at min fornemmelse var at min præsentation blev vel modtaget, og blev oplevet som brugbar.
En kommentar rettede sig i øvrigt netop mod det brugbare i at det materiale, jeg nu har lagt op i deres Blackboard, i princippet er tilgængeligt for dem for resten af deres uddannelse. At indspille sin undervisning giver dermed mulighed for en "langtidstilstedeværelse".
torsdag den 14. maj 2020
Engelsk IVK. 2. semester
Little Rock Private School Opening
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.
På sidste års Dialogmøde med Engelsk blev det besluttet at IVK-delen gerne ville afprøve samme model som SLK - at have bibliotekets bidrag rullet ud på de enkelte hold.
Aftalen blev at det skulle tilknyttes faget "Global Englishes and the Marketplace" på 2. semester.
Indholdet skulle være en blanding af det auditorieoplæg jeg tidligere afholdt for hele årgangen (med vægt på de merkantile baser), og et mere traditionelt indhold med øvelser i emnesøgning; præsentation af fagside, referencehåndtering m.m.
Det stod ret tidligt klart at jeg var nødt til at have en plan B, hvor jeg kunne afholde undervisningen for de 5 hold online. Timerne var lagt i ugen efter Påske, hvor jeg selv var på ferie i et par uger, så undervisningsplanlægningen var allerede lagt i tiden før Påske.
Jeg udarbejdede en synopsis for hvordan jeg kunne afvikle min undervisning via Zoom, med indlagte opgaver og små videoer. Det viste sig dog at fagets underviser meget gerne ville have mit bidrag som asynkron undervisning; således at hun kunne lægge den op i Blackboard, timet med at de skulle arbejde med litteratursøgning til en skriftlig præsentation.
Det endte derfor med at jeg i ugen før Påske skrev manuskript til 5 videoer, og efterfølgende indspillede dem i Zoom. I overleveringen til fagets underviser hed det:
The content are no less than 5 videos:
- an introduction to the content of the course (PowerPoint enclosed)
- a live demonstration of Inspirational Search
- a lecture on what constitutes scientific, and how to locate scientific publications (PP enclosed)
- a live demonstration of Systematic Search
- concluding remarks, links for further inspiration – and a task for self study for the students (PP enclosed).
De fem videoer var på henholdsvis 4, 19, 11, 18 og 2 minutter - det vil sige i alt lige under en time.
Dem oversendte jeg til underviser før Påske - og blev rykket for en uges tid efter Påske. Det viste sig at mailen simpelthen havde været for stor, så den var aldrig blevet afleveret. Jeg skyldte mig at uploade indholdet på Blackboard, for så at lade underviser åbne for adgang næsten med det samme.
Det blev et stort arbejde, hvor jeg først øvede undervisningen igennem og derefter indspillede den. I et par tilfælde med indtil flere genstarter; men overordnet med det faktum for øje, at det ikke kunne eller skulle være perfekte præsentationer.
Indholdsmæssigt var jeg OK tilfreds; men det er en ærgerlig måde at undervise, når man ingen fornemmelse har for modtagelsen og brugen. Jeg har dog siden publicering kunnet konstatere, at jeg har fået en del spørgsmål fra netop denne gruppe af studerende, så et vist gennemslag har min præsentation derfor haft.
Abonner på:
Opslag (Atom)


