School Squabble
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.
Inspireret af det jeg havde lavet til mit foregående kursus for Engelsk IVK, 2. semester, så skrev jeg også manuskript og indspillede videoer til mit bidrag til Nordisk, 2. semester.
Strukturen var denne gang:
1. En indledende video med oversigt over programmet (4 min.)
2. En gennemgang med eksempler af søgning i kataloger (40 min.)
3. En gennemgang med eksempler af søgning i databaser (30 min.)
4. Søgning af arkivmaterialer (9 min.)
5. Præsentation af Mediestream m.m. (15 min.)
6 En gennemgang af EndNote (45 min.)
Indholdet svarede dermed til en totimers lektion + materialer om EndNote til selvstudium.
For underviserne på de tre hold var det dog helt i orden at fastholde mit bidrag som synkron undervisning, i tilknytning til fagets sidste undervisningsgang inden ugeeksamen. For alle tre holds vedkommende var der tale om at jeg fik to timer i den afsluttende tretimers lektion, afholdt i Zoom.
Jeg omskrev derfor mit manuskript, således at jeg afholdt hele søgedelen som live-demonstration, suppleret med spørgetid og en afsluttende appetitvækker på EndNote som referencehåndteringsprogram. Samtidig lagde jeg alle videoer (med undtagelse af den indledende, som bare blev erstattet af en powerpoint med oversigt over indhold) op på Blackboard; og henviste til at videoerne om Mediestream og arkivsøgning lå de til selvstudium.
Der var naturligt nok et stort fremmøde til de tre undervisningsgange, eftersom jeg indgik i sidste undervisning før eksamen. Det har også været tegningen de tidligere år; men denne gang skulle jeg vænne mig til at de kun var tilstede som navne på en skærm. Der var heldigvis enkelte studerende der optrådte med billede slået til. Det var en stor hjælp for mig, fordi det simpelthen gav mig et publikum jeg kunne snakke til.
Jeg havde forlods renonceret på at bruge de fleste af funktionerne i Zoom: Stille spørgsmål, komme med tilkendegivelser m.m., og bare bedt de studerende om at afbryde med spørgsmål og kommentarer. Det viste sig at det i forvejen meget var den måde deres undervisere arbejdede med programmet på, så det fungerede vel OK. Der var ikke mange spørgsmål fra nogen af holdene; men der var dog nok interaktion til at min fornemmelse var at min præsentation blev vel modtaget, og blev oplevet som brugbar.
En kommentar rettede sig i øvrigt netop mod det brugbare i at det materiale, jeg nu har lagt op i deres Blackboard, i princippet er tilgængeligt for dem for resten af deres uddannelse. At indspille sin undervisning giver dermed mulighed for en "langtidstilstedeværelse".
torsdag den 14. maj 2020
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar