Phd-kursus efterår 2016

Phd Exams
Date taken: May 1951
Photographer: Mark Kauffman
cop. Time Inc.

Til efterårets kursus havde vi (igen) fiflet med modellen. Denne gang var sigtet at få afholdt kurset på dansk - og samtidig stadig honorere Staceys ønske om kun at skulle aflevere sit bidrag én gang.
Kurset blev derfor udbudt med to forskellige startdatoer (en engelsksproget og en dansksproget), og kun én anden undervisningsgang. Samtidig satte jeg en minimumsgrænse på 5 deltagere for oprettelse af et kursus. Da det er meget usandsynligt at vi får mere end en enkelt eller to tilmeldinger af ikke-dansktalende studerende; ville det gøre at vi vil kunne afholde kurset på hovedsageligt dansk. De eventuelle engelsksprogede ville så blive tilbudt en book-en-bibliotekar, istedet for første undervisningsgang; men anden gang i så fald vil blive afholdt på engelsk.
Planen holdt også stik, på den måde at kun en enkelt engelsksproget tilmeldte sig kurset (og på grund af tidsnød, ville hun alligevel ikke deltage). Samtidig var der dog en uventet bi-effekt: Nogle dansksprogede ph.d.'ere tilmeldte sig det engelsksprogede kursus, fordi den dag passede dem bedre!
Vi måtte meddele dem, at vi ikke kunne godtage deres tilmeldinger; men det skabte selvsagt lidt misstemning blandt de berørte - og ekstra arbejde for Rie med at give særundervisning som afløsning for første undervisningsgang.
Fremover er modellen nu gen lavet om: Vi tilbyder ikke længere et engelsksproget kursus; men opfordrer udelukkende de ikke-dansktalende til at kontakte mig for en særlig aftale.

Deltagermæssigt var kurset en succes. Der var 19 tilmeldinger. Siden hen måtte tre melde forfald, og udsætte deres deltagelse til foråret. Yderligere to mødte ikke op/fuldførte ikke; men stadig er 14 fuldførende deltagere en ny rekord.
Halvdelen af deltagerne kom fra DPU/CUDiM; 5 fra IKK og de sidste to fra Religion. Som sædvanlig var der også en stor spredning i de forudsætninger deltagerne mødte frem med (hvor DPU'erne traditionelt er mere biblioteksfremmede, end de øvrige). Denne gang var der dog en overvægt af meget vante biblioteksbrugere og søge-nørder.
Det kunne mærkes i løbet af kurset - og fremgik også af evalueringerne.
Vores niveau starter normalt dér hvor vores specialestuderende befinder sig (fordi vi som målgruppe også har 4+4'ere), men skulle så også gerne slutte på et mere avanceret niveau. Det står dog tydeligt tilbage, at der var elementer som blev vurderet til at være på et (alt for) elementært niveau: Gennemgangen af databaser; akademisk publicering - og til dels også RefWorks (hvor nogle også vurderede niveauet til at være for højt...).

Jeg har nu varslet et evalueringsmøde blandt alle undervisere, hvor vi skal finpudse lidt på programmet. Emnerne vil bl.a. være 1) Vi skal være bedre til at vise og udnytte progressionen i forløbet; 2) Vi skal hurtigere "overstå" de basale principper; 3) Søgestrategien skal i højere grad linkes til det at lave systematic reviews; 4) Da flere allerede har publiceret, skal Akademisk Publicering også have et  kvalitetsmæssigt løft; 5) Vi skal have gjort noget ved oplægget om referencehåndtering. Alt for mange vurderede det uinteressant - og én afholdt et ekstra kursus i Zotero for fem af de andre kursister, som appendix til vores forløb.
En ting vi helt sikkert vil ændre - baseret på tilbagemeldingerne - er tidspunktet på semestret. Det var et klart ønske, at det skulle have ligget umiddelbart efter ph.d.-forløbets start. Samtidig viser der sig også behov for at få fornyet aftalen om markedsføring med ph.d.-udvalget.

BA-workshops Engelsk

Student Congress
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Howard Sochurek
cop. Time Inc.

Modellen for BA-projekter på Engelsk er uændret fra de foregående år: Der udbydes 5 fagkurser (2 indenfor litteratur, 1 indenfor sprog, og 2 indenfor kultur).De studerende vælger sig på et kursus, og forpligter sig derefter på at skrive bacheloropgaven indenfor kursets emne.
Som sædvanlig bliver jeg inddraget til at afholde en workshop i litteratursøgning, som et af flere elementer der vedrører selve skriveprocessen; og som afholdes efter den fagfaglige del af kurset er afsluttet. De tidligere år har mit bidrag traditionelt været afholdt som ekstra kursusgang, i bibliotekets undervisningslokale; og i form af èn workshop indenfor hver af de tre emneområder.

I år besluttede Matthias, der koordinerer hele BA-projektforløbet fra Engelsk side, at biblioteket skulle ud på en af de ordinære undervisningsgange på de enkelte hold. Logistisk set er det ikke helt nemt, når alle fem hold har timer den samme dag i ugen (fredage). Det kunne dog lykkes, hvis Lotte fra SB kunne tage de to litteraturhold - og jeg så havde de tre øvrige hold - og vi i øvrigt afsatte to timer til litteratursøgningsworkshoppen, og den faste underviser fortsat afholdt den tredie time.

Arrangementet løb af stabelen i fredags. Lotte med to hold 8-10 og 10-12; og jeg med tre hold 8-10, 10-12 og 12-14. Det var lige lovlig hård kost med seks timers undervisning i streg, uden pause; og med tre vidt forskellige emner  (bad language, first ladies, evolutionary psychology), og jeg var da også godt brugt bagefter. Til gengæld var det en stor tilfredsstillelse denne gang at møde alle de studerende på holdet; i stedet for kun de relativt få, der selv opsøgte bibliotekets workshops i de foregående år.

Min forberedelse bestod i at finde og gennemarbejde en række eksempler fra de enkelte fagkurser, i de håndbøger og bibliografier der var relevante for netop det område. I tilgift havde jeg også forlods gjort mig nogle overvejelser over, hvordan jeg ville præsentere måden at finde kilderne på (hvilke fagsider; samsøgning/ikke-samsøgning m.m.). Samlet set brugte jeg en arbejdsdag på denne forberedelse.
I afviklingen startede jeg med at finde ud, hvor i processen de studerende var. For alle tre holds vedkommende, havde de studerende valgt emne, og havde mere eller mindre en problemformulering på plads. Rigtig mange havde samtidig oplevet problemer med at finde den nødvendige/tilstrækkelige litteratur, og alle var derfor meget motiverede for at få nogle ideer til litteratursøgningen.

På alle tre hold startede jeg med at vise dem de muligheder der er for at lave brede, ufokuserede emnesøgninger i Search, Bibliotek.dk og Google Scholar. For alle tre basers vedkommende var det min opfattelse at jeg kunne bibringe nyttige fif og tricks, og samtidig motivere dem for at supplere med bibliotekets mere professionelle redskaber.
Inden pausen viste jeg dem relevante opslagsværker fra bibliotekets fagsider, som supplement til Wikipedia. Efter pausen gik jeg mere i dybden med de bibliografiske baser, som de kunne bruge til den professionelle søgning. Jeg havde mine egne eksempler; men bad de studerende om at give mig deres emner, som jeg så i vid udstrækning brugte i stedet.
Med denne model havde jeg både tid til at lave løbende opsummeringer af mine pointer, og tid til at tage mig af de spørgsmål, som holdene havde; jeg havde også tid til at vise dem udvalgte primærkilder (Factiva m.m.), og brugen af JStor og Ebrary som redskaber til at søge i rigtig store datamængder - og finde generel litteratur udfra meget specifikke spørgsmål.

Specialeforberedende profilvalgfag

Foreign Students
Date taken: February 2, 1950
Photographer: Thomas Mcavoy
cop. Time Inc.

Der er nye tider på vej, i forhold til at understøtte de kandidatstuderende. Fremover vil den typiske kandidatstuderende skulle skrive sit speciale på fire måneder - fra 1. februar til 1 juni.
Forarbejdet, og en del af forberedelsen, skal derfor fremover foregå på tredie semester, så selve specialeprocessen optimeres mest muligt. En element heri er - som jeg forstår det - at alle Artsstuderende fra næste efterår skal have et specialeforberedende fag på tredie semester.

Lige nu er bibliotekets bidrag stadig koblet op på Studiecenter Arts generelle tilbud til de kommende specialeskrivere, i form af generiske kurser, placeret både før og efter henholdsvis jule- og sommerferien. Det kommer vi nok til at fortsætte med indtil videre; men det synes givet, at vi allerede fra næste efterår skal indgå i diverse af disse specialeforberedende forløb med det grundlæggende samme indhold.
 CUDiM har allerede dette efterår søsat et pilotkursus, i form af et såkaldt specialeforberedende  profilvalgfag, for at få afprøvet konceptet. Som jeg forstår det, så er deres ambition at udarbejde et skelet for et kursus, der kan fungere som ramme for de enkelte fags fremtidige specialeforberedende forløb. Samtidig vil de også udarbejde et særligt intensivt sommerskole-udgave som tilbud til de studerende; og, ikke mindst interessant, et egentlig e-læringskursus med det samme indhold.

Det er altsammen meget interessant for os, som har et stort behov for at kunne nå så mange kommende specialeskrivere som muligt med en kollektiv instruktion, fremfor at skulle håndtere enkelthenvendelser i større antal. Vi forventer - og håber - derfor meget, at vi vil blive inddraget  i det kommende udviklingsarbejde af specialeforberedende aktiviteter.
Det er derfor dejligt, at CUDiM allerede i forbindelse med deres pilotkursus har valgt at invitere biblioteket med.
Oprindeligt blev jeg kontaktet af den kursusansvarlige, med et ønske om at jeg bidrog med en til to timer hentet fra mit normale bidrag på specialeseminarerne; meget gerne bygget op afvekslende med workshops.
Modellen blev derfor i første omgang aftalt til at jeg gav en forkortet introduktion til søgemetoder og til valg af databaser m.m., som oplæg til en første workshop om dannelse af søgeargumenter. Dernæst skulle jeg give en kort introduktion til RefWorks; inden den afsluttende workshop skulle bestå i aktiv søgning i udvalgte baser med de valgte søgeargumenter - kombineret med eksport af referencer til RW. Som støtte for workshoppene havde jeg lagt en let modificeret udgave af Rasmus' søgeguide op på Blackboard en uge forinden, med besked om at den var modellen for kursisternes eget arbejde.

I løbet af den sidste uge, blev planerne dog ændret. Kursusansvarlig var blevet forhindret i at deltage på dagen, så jeg blev bedt om at overtage alle fire timer. Det medførte, at jeg undlod at forkorte ret meget i mit normale oplæg, som således (med en indlagt halv times workshop midtvejs) tog de første tre timer; hvorefter de studerende brugte hele den sidste time (hvor jeg selv var forhindret i at være til stede) til den afsluttende workshop.

På mange måder kom dagen dermed til at ligne mine "normale" specialeseminarer, i forhold til målgruppe og indhold. Jeg kunne dog tydeligt mærke en forskel på den grad af fokus og ballast de studerende kom med, efter de nu havde været igang med et længere forløb, med sigte på deres kommende specialeproces.

Nordisk Litteraturhistorisk periode

Edu Univ. Euro (Bri) Oxford Students Women
EDU Univ. Euro (BRI) Oxford Students Women
cop. Time Inc.

De seneste år har bibliotekets bidrag til Nordisk's studerende bestået i et kursus i litteratursøgning i tilknytniung til fagkurset i Litteraturens Teori og Metode på 2. semester. Det skulle det også have været i år; men jeg måtte aflyse på grund af sygdom, på den dag hvor alle tre hold skulle have modtaget undervisningen.
Det var ikke muligt at nå at få sat et nyt tidspunkt inden eksamen; så aftalen med afdelingen blev at de skulle undersøge, om jeg kunne komme ind og bidrage på fagkurset i Litteraturhistorisk Periode i løbet af 3. semester. Det havde der faktisk været fortilfælde for, i og med at jeg en gang tidligere havde været inviteret ind på ét af holdene, hvor underviser gerne ville have mig til at højne evnen til at finde litteratur af - og om - ældre forfatterskaber.
Det er stadig Birgitte, der har to af de fire hold på dette kursus. Måske var det hendes indsats; men i hvert fald fik afdelingsleder sørget for at jeg fik en aftale med de tre ordinære hold, samt suppleringsholdet, om at give et totimers bidrag med biblioteksbrug, og elementær emnesøgning med udgangspunkt i den ældre, danske litteratur.

Begge undervisere  har bidraget aktivt til at bane vejen for mit bidrag, med dels at opfordre dem til at tænke over spørgsmål forinden; og dels at stille dem efterfølgende opgaver i udsigt på holdene. Alle 4 hold mødte derfor også talstærkt frem (måske parakdoksalt nok hjulpet af at der faktisk ikke var en opgave tilknyttet kurset...men i stedet aktivt fremmøde...).
Mit første hold var suppleringsholdet, og de indledte med at gøre mig meget tydeligt opmærksom på, at de var kandidater, og derfor allerede havde haft biblioteksorientering. Jeg lovede dem, at jeg i forhold til dem ville koncentrere mig om de specifikke, Nordiske ressourcer. og holde mig fra det helt basale.
I det hele taget havde jeg lavet lidt om i programmet. Jeg ville stadig gerne sikre at de basale kundskaber kommer på plads = fastholde en stor del af mit oprindelige program til Nordisk; men samtidig ville jeg også sikre at vi nåede omkring netsteder for primærkilder - ligesom mine eksempler (og også lidt mine kilder) nu farves af den nye faglige sammenhæng.

Måske på grund af ændringerne, var det i år en langt bedre oplevelse at være ude på Nordisk. På alle fire hold oplevede jeg en stor lyst til at deltage aktivt i undervisningen; bidrage med egne eksempler, og stille uddybende spørgsmål. Faktisk synes jeg langt hen ad vejen at det var en fest - på trods af at timerne lå meget sent på dagen.

Jeg havde igen forberedt en første time med fokus på at læse referencer; søge efter konkrete materialer i katalogen, og lokalisere og skaffe materialerne. For at nå programmet igennem, satte jeg de sidste 10 minutter af til at vise eksempler på emnesøgning i katalog, Bibliotek.dk og Google Scholar.
Denne gang var min tilgang dog at spørge om hvor mange bøger der var på min litteraturliste (seks referencer, heraf tre bøger). Det virkede i hvert fald bedre, end mit normale "hvad er det?". Emnemæssigt var mine eksempler Mathilde Fibigers "Clara Raphael : tolv breve", og H.C. Andersen, til at illustrere hvor langt man kan komme med emnesøgning i de tre kataloger.

I den anden time gennemgik jeg Nordisk fagside. Det er et utroligt godt redskab at have fået: Det samler alle relevante ressourcer et sted, og gør tydeligvis tærsklen for at bruge ressourcerne lavere for de studerende. De samme eksempler som i første time blev afprøvet i Den Store Danske; Dansk Litteraturs Historie; ADL; Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi, og MLA.

Som afslutning viste jeg nogle få primærkilder frem: Projekt Runeberg; Dansk Kulturarv Digitaliseret, Danmarkshistorien.dk; og så ikke mindst Mediestream. I Mediestream sørgede jeg for lidt underholdning med en gammel tobaksreklame + et lille uddrag af Amalies Verden; men sørgede selvfølgelig samtidig for at vise muligheden for at få fremvist gamle avissider.

Engelsk KA Formidlingsopgaven

Northwest Glamour Girls Students
Date taken: 1938
Photographer: Bernard Hoffman
cop. Time Inc.

Også i år er jeg blevet bedt om at bidrage til fagkurset i "Current approaches and topics in history, society and culture" på kandidatuddannelsen.
Kurset har traditionelt deltagelse af de fleste kandidatstuderende på Engelsk; og rigtig mange af dem har allerede fået en generel KA-introduktion til litteratur- og emnesøgning på rusugen i september.
Når det alligevel er relevant for mig at deltage hér, er det fordi at den skriftlige opgave til dette fag består i at skrive en formidlingsartikel til et selvvalgt formidlingsmedie (New York Review of Books, New Statesman, H-Net osv.), og en reflektion over form, emne, sprog m.v. i den forbindelse.

Mit bidrag består overordnet i en indledende gennemgang af de muligheder biblioteket har for at identificere og udvælge det rette medium, for det emne - og den vinkel - den studerende har valgt at skrive om. Det vil for de studerende være helt nye måder at bruge bibliotekets ressourcer og bibliotekets søgeredskaber på. Den anden time er en lidt mere traditionel repetition af emnesøgning i vores redskaber - i dette tilfælde dog i nogle delvis nye redskaber for de studerende (værktøjer indenfor samfundsvidenskaberne).

Mit samarbejde med faget er (som sædvanlig) fantastisk. Dale har altid været utrolig god ambassadør for biblioteket og dets muligheder. På trods heraf, har deltagerantallet de sidste par år ikke været helt tilfredsstillende. Det har jeg selvfølgelig taget op med dette års underviser fra faget - den mindst lige så gode ambassdør - Sara. Hun har beroliget mig med, at det ikke ville gå hen og været et problem denne gang, da modellen i år var blevet til at jeg, sammen med Mark, skulle dele en ordinært tre-timers undervisningsgang til litteratursøgning (2 timer) og opgavekrav m.m. (1 time).
Jeg overtog da også et fuldt klasselokale fra Mark til mit bidrag.

Som indledning fremlagde jeg min plan for holdet, herunder specifikt fordelingen mellem første og anden time. Min oplevelse har været, at mange holddeltagere tidligere år er udeblevet fra dette kursus, fordi de føler sig tilstrækkeligt rustede til litteratursøgningen - og dermed er gået glip af de nye elementer.
Denne gang medførte det at jeg havde 24 opmærksomme - og tilfredse - studerende til den første time. Herefter valgte 13 at gå, og jeg gennemførte anden times gennemgang af søgninger og brug af informationskilder indenfor samfundsvidenskaberne, for de 11 studerende der aktivt ønskede det.

Selve undervisningens indhold var i høj grad den samme, som den model jeg var endt med efter sidste år. I år dog med den tilføjelse, at jeg med 11 deltagere til anden del kunne få en oversigt over de valgte emner for opgaven - og bruge eksemplerne herfra i min gennemgang.
Samlet set en rigtig positiv oplevelse (som sædvanlig); men i år med den tilføjelse, at jeg nu også føler mig tryg ved at have nået alle, med den information der var relevant for dem.

Engelsk KA Formidlingsopgaven

Northwest Glamour Girls Students
Date taken: 1938
Photographer: Bernard Hoffman
cop. Time Inc.

Også i år er jeg blevet bedt om at bidrage til fagkurset i "Current approaches and topics in history, society and culture" på kandidatuddannelsen.
Kurset har traditionelt deltagelse af de fleste kandidatstuderende på Engelsk; og rigtig mange af dem har allerede fået en generel KA-introduktion til litteratur- og emnesøgning på rusugen i september.
Når det alligevel er relevant for mig at deltage hér, er det fordi at den skriftlige opgave til dette fag består i at skrive en formidlingsartikel til et selvvalgt formidlingsmedie (New York Review of Books, New Statesman, H-Net osv.), og en reflektion over form, emne, sprog m.v. i den forbindelse.

Mit bidrag består overordnet i en indledende gennemgang af de muligheder biblioteket har for at identificere og udvælge det rette medium, for det emne - og den vinkel - den studerende har valgt at skrive om. Det vil for de studerende være helt nye måder at bruge bibliotekets ressourcer og bibliotekets søgeredskaber på. Den anden time er en lidt mere traditionel repetition af emnesøgning i vores redskaber - i dette tilfælde dog i nogle delvis nye redskaber for de studerende (værktøjer indenfor samfundsvidenskaberne).

Mit samarbejde med faget er (som sædvanlig) fantastisk. Dale har altid været utrolig god ambassadør for biblioteket og dets muligheder. På trods heraf, har deltagerantallet de sidste par år ikke været helt tilfredsstillende. Det har jeg selvfølgelig taget op med dette års underviser fra faget - den mindst lige så gode ambassdør - Sara. Hun har beroliget mig med, at det ikke ville gå hen og været et problem denne gang, da modellen i år var blevet til at jeg, sammen med Mark, skulle dele en ordinært tre-timers undervisningsgang til litteratursøgning (2 timer) og opgavekrav m.m. (1 time).
Jeg overtog da også et fuldt klasselokale fra Mark til mit bidrag.

Som indledning fremlagde jeg min plan for holdet, herunder specifikt fordelingen mellem første og anden time. Min oplevelse har været, at mange holddeltagere tidligere år er udeblevet fra dette kursus, fordi de føler sig tilstrækkeligt rustede til litteratursøgningen - og dermed er gået glip af de nye elementer.
Denne gang medførte det at jeg havde 24 opmærksomme - og tilfredse - studerende til den første time. Herefter valgte 13 at gå, og jeg gennemførte anden times gennemgang af søgninger og brug af informationskilder indenfor samfundsvidenskaberne, for de 11 studerende der aktivt ønskede det.

Selve undervisningens indhold var i høj grad den samme, som den model jeg var endt med efter sidste år. I år dog med den tilføjelse, at jeg med 11 deltagere til anden del kunne få en oversigt over de valgte emner for opgaven - og bruge eksemplerne herfra i min gennemgang.
Samlet set en rigtig positiv oplevelse (som sædvanlig); men i år med den tilføjelse, at jeg nu også føler mig tryg ved at have nået alle, med den information der var relevant for dem.

Tysk introduktion

Hempstead High School
Hempstead HS student sporting German spiked helmet & fake mustache as he writes in class during "Old Clothes Day."
Location: Hempstead, NY, US
Date taken: May 27, 1958
Photographer: Gordon Parks
cop. Time Inc.

For faget Tysk følger vi samme model som sidste år for bibliotekets bidrag. Det betyder, at jeg kommer til at give et kursus i videregående litteratursøgning - parret med en tilstedeværelse på BB - på andet semester fagkursus i Text und Kultur (før 1945).
Hér på første semester kan jeg derfor koncentrere mig om en generel indførsel i biblioteksbrug, og en introduktion til emnesøgning; som oplæg til et forløb med instruktortimer, hvor de studerende kommer til at øve litteratursøgning.

Indholdet i mit bidrag er derfor overordnet set på plads: At kunne læse og forstå referencer; at kunne skaffe den ønskede litteratur via biblioteket; at få ideer og input til den brede, ufokuserede emnesøgning; at blive præsenteret for Fagsiden for Tysk, og blive præsenteret for Historical  Abstracts som redskab til mere præcise søgninger.
Sidste år havde jeg taget udgangspunkt i den sædvanlige, fiktive referenceliste, som oplæg for en snak om referencer - og hvordan man skaffer dem - i den første time; hvorefter jeg i den anden time havde ladet de studerende arbejde i grupper med emnesøgning i katalog og database. Erfaringen hermed havde været, at det var svært at få en dialog igang i den første time; men at gruppearbejdet havde fungeret efter hensigten.
Jeg besluttede derfor at droppe referencelisten som redskab til at gennemgå katalog og materialer, og i stedet sætte dem igang med at lave søgninger i kataloger med det samme. Det ville betyde at vi skulle beskæftige os med både emnesøgning og materialeforståelse samtidig; men med en hel time til rådighed, tænkte jeg det nok skulle kunne lade sig gøre.

Selve undervisningen startede imidlertid (for gud ved hvilken gang) med manglende stik til min bærbare. Jeg måtte derfor skynde mig over til Helpdesk; mens de to tutorer, der sidenhen skulle stå for instruktorundervisningen, så kunne præsentere sig selv. Vi kom derfor lidt sent igang; men derefter forløb timen ellers rigtig fint.
Jeg snakkede indledningsvis lidt med holdet om hvad de kunne huske fra rusintro (overraskende meget!), og hvor mange der var oprettet som lånere (overraskende mange!). Derefter gik jeg direkte over i opgaven, og instruerede de studerende om at gå sammen i små grupper, og bruge cirka 10 minutter på at finde én god bog og én god artikel om den tyske genforening. De to bageste rækker i Search; de to midterste rækker i Bibliotek.dk, og de to forreste rækker i Google Scholar.
Derefter indsamlede jeg reaktioner, resultater og løsningsmodeller, og brugte det som udgangspunkt for at snakke om de tre katalogers styrker og svagheder; forskellen mellem de forskellige typer af materialer; og endelig hvordan man skaffer de bøger og artikler, de havde fundet frem til.
Det viste sig at være rigtig mange bolde at holde i luften på en gang. Det er nok også sandsynligt at det til tider kunne være forvirrende for de studerende; men til gengæld tror jeg også deres meget aktive medleven borger for at der også var meget læring i denne time.
I den anden time præsenterer jeg de studerende for fagsiden for Tysk, som et redskab til at finde de bedste steder at foretage mere professionelle og systematiske emnesøgninger. Jeg sørger for at vise et par enkelte ressourcer frem; ligesom jeg også præsenterer dem for fagsiderne for Historie og Ltteraturhistorie.
Konkret henviser jeg dem til Historical Abstracts, som et redskab til en bedre og mere fokuseret ressource for at finde litteratur om den tyske genforening; hvorefter de samme hold får lov til at afprøve søgningen - inden vi i fællesskab gennemgår resultatet.

Langt hen ad vejen er det mit indtryk, at jeg får mange studerende "vundet over" til at bruge de bibliografiske baser til mere præcise søgninger. Under alle omstændigheder, er jeg sikker på at jeg har fået dem alle til at reflektere over deres litteratursøgninger.

BA-workshop Spansk

Students - Campus Howard University
Date taken: 1946
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

Afdelingen for Tysk/Romansk har i år valgt at afholde et BA-projektforløb over fire undervisningsgange, fordelt på tre hold: Fransk, Spansk og Tysk/Italiensk. Fredag før efterårsferien var det tid for det tredie, og sidste, for Spansk.

Modellen var meget den samme for de 9 fremmødte studerende fra Spansk, som for de foregående to workshops.
Så længe deltagerantallet holder sig under de 15, er det fint og farbart at få der enkelte emner på banen - og gerne samtidig de særlige problemstillinger, der "trykker" den enkelte studerende. Det er ikke sikkert, det ændrer voldsomt på min plan for workshoppen; men det er godt at kunne bruge deltagernes emner i gennemgangen, i stedet for mine egne...og så er det helt banalt godt at få involveret de studerende med det samme.
Rent emnemæssigt var der (som sædvanligt) stor spredning: Tre sproglige emner; to historiske; to politiske; et kunsthistorisk - og et enkelt litterært emne.
Der er ikke nogen særlig fagside for faget Spansk; så det var bare at klø på med at præsentere ressourcer fra fagsiderne for Historie, Linguistics, Litteraturhistorie - og European Studies - udfra emner som dyremetaforer i sproget / Podemos / Frida Kahlo / tyrefægtning som kulturarv osv.

Langt hen ad vejen forløb dette workshop altså som de foregående to: Livlig deltagelse fra de studerende; og forhåbentlig gode input til en mere systematisk indgang til litteratursøgning. Til forskel fra de andre to, brugte jeg dog - på deltagernes opfordring - noget tid på at introducere dem til RefWorks som redskab til håndtering af referencer.

Nordisk BA-workshop

University Of Chicago
Date taken: May 15, 1953
Photographer: Walter Sanders
cop. Time Inc.

For tredie år i træk afholder Nordisk et særligt skriveforløb for årets BA-skrivende. Forløbet består af 6 workshops, med inspiration til valg af emne og vejleder, og med input om søge- og skriveprocessen. Som de foregående år deltager jeg i én af workshoppene, med oplæg og inspiration til litteratursøgningsprocessen; og jeg gør det i samarbejde med en af fagets undervisere. Med Camilla de to foregående år, havde hun indledt med en halv times tid om fagets krav og forventninger til en littteraturliste til et BA-projekt. I år var min makker Birgitte, og vi aftalte nogenlunde den samme fordeling: Hun skulle dække afdelingens krav og forventninger til formalia og litteraturliste, hvorefter jeg tog over med en gennemgang af kilder til litteratursøgning.

De to foregående år var der mødt henholdsvis 5 og 51 studerende frem, så det var ikke til at vide hvad jeg ville blive mødt af denne gang. Med et antal groft sagt under 15, vil jeg lade forløbet styre af de emner og problemer deltagerne sidder med. Er deltagerantallet stort, vil workshoppen mere fungere som forelæsning med spørgsmål.
Som forberedelse opdaterede jeg derfor sidste års program med delvis nye eksempler, således at jeg var rustet til at stå for næsten tre timers undervisning i litteratursøgning. Elementerne heri var

• en repetition af brugen af katalogen 
• læsning af referencer, og en introduktion til RefWorks og output styles
• ufokuserede, brede emnesøgninger i Search og Bibliotek.dk 
• præsentation af fagsiden som indgang til akademiske søgekilder
• rundtur med eksempler fra videnskabelige kilder indenfor medier, litteratur og sprog.

Det kunne jeg så godt have sparet mig. Jeg havde allerede fornemmet på Birgitte tidligere på ugen, at der måske ikke var så mange der deltog i forløbet i år - og det holdt også stik: Der mødte 8 studerende frem.

Birgitte indledte med en snak med de studerende om betydningen af at bruge de rigtige kilder, fundet på biblioteket i stedet for på nettet; og lidt om vigtigheden af at have noget fornuftig sekundærlitteratur inddraget i opgaven. Ret hurtigt gik hun dog over til at tale om formalia i opgaven.
Birgitte rådede de studerende til at se i anerkendte publikationer fra videnskabelige forlag, og benytte deres litteraturlister - og måder at henvise - som inspiration. I den forbindelse viste hun også eksempler på tavle på hvordna han konkret kunne henvise med fodnotesystem, med brug af "op.cit.", "loc.cit." og "ibid.". Det gav en stor spørgelyst fra de studerende; hvor jeg også kom til at bidrage med mine eksempler på litteraturlister i forskellige output styles.

Der var derfor gået mere end en time, inden jeg kunne gå over til at snakke litteratursøgning.
Som sagt, så var modellen nu ren workshop, så jeg startede med at lade alle otte fortælle om deres valgte emne - og de særlige udfordringer de synes de stod overfor.
Det viste sig (meget overraskende) at der ikke var nogen med emner indenfor medieområdet. Der var to med sproglige emner; hvor den ene "kun" havde brug for noget sekundærlitteratur om børns sprogudvikling, mens den anden rigtig gerne ville have undersøgelser af norske børn stavefærdigheder. De resterende seks havde litterære emner, og, for de flestes vedkommende, mest behov for at finde sekundærlitteratur om deres vinkel på stoffet (landskab, censur, loven, barndom osv.).
Som indledning viste jeg dem forskellige måder at gå fra de brede søgninger i Search/Bibliotek.dk/Google Scholar til mere fokuserede søgninger, ved at bruge Quick'n'Dirty og Kædesøgning.
Mit fokus var dog på at give dem redskaber til at finde de rigtige baser til deres respektive emner. Overordnet set var det LLBA til sprogforlkene, og MLA til de særlige litterære begreber for de litterære emner.
Jeg var dog også omkring nogle mere specialiserede kilder - f.eks. de norske artikel- og forskningsbaser, for at finde noget om norske børns stavefærdigheder.
Overordnet set bliver mit bidrag på denne måde ofte lidt kaotisk (i hvert fald er det sådan jeg selv oplever det); hvor jeg kommer til at springe lidt fra kildetype til kildetype, og emne til emne. Forhåbentlig, og sandsynligvis, opleves det dog mere vedkommende og brugbart af de studerende.
Den afsluttende feedback er i hvert fald positiv...men kan selvfælgelig dække over, at der kan være enkelte der oplever at de måske blev lidt "glemt".

Engelsk 1. semester 2016

Students visiting with their don at Oxford University.
Location: Oxford, United Kingdom
Date taken: 1958
Photographer: Mark Kauffman
cop. Time Inc.

Bibliotekets bidrag til de nye studerende på engelsk er blevet ændret en del i forhold til sidste år.
I en årrække har biblioteket afholdt to kurser for 1. semester på Engelsk - almen litteratursøgning og referencehåndtering -  som en del af Academic Research Methods. Efter nedlæggelsen af dette kursus, har disse bidrag i stedet været tilknyttet fagkurset i Literature 1 : Form and Genre.
Sidste år blev jeg bedt om også at levere et kursus i litteratursøgning til fagkurset i History, Society and Culture på 2. semester. Det gjorde jeg gerne, da samarbejdet med fagets undervisere altid er godt og ligeværdigt; men det var synligt at i hvert fald nogle studerende syntes det var meget voldsomt med tre kurser i biblioteksbrug på første år.
For os er det i høj grad også et ressourcespørgsmål. Vi kan nok håndtere denne belastning nu, men ikke nødvendigvis i fremtiden, så der skal være en god grund til al den indsats vi yder på undervisningsfronten. I min årlige aftale med afdelingsleder besluttede vi derfor at fastholde de to undervisningsgange; men fra dette semester lægge dem med et bidrag til fagkurset i litteratur i efteråret (med almen litteratursøgning og præsentation af fagside), og ét til fagkurset i historie i forårssemestret (med fokuseret litteratursøgning og referencehåndtering).

Samtidig så var efterårets bibliotekskurser for Engelsk sidste år udvalgt som vores bidrag til det fælles DEFF-projekt, med alt hvad det indbefattede omkring overvejelser og udførelser af flipped classroom; e-læringselementer m.v.
Som nævnt sidste år kom vi ikke i mål med at have nogle e-læringselementer, der var brugbare til at bygge et undervisningsforløb op omkring. Det gjorde vi heller ikke i år. Resultatet blev derfor en planlagt undervisning, der var et mix af sidste års nye ideer, kombineret med elementer fra de foregående år. Eneste reelle nyskabelse var at jeg havde lavet et mindre e-læringselement i form af en prezi om How To Read a Reference, der kunne indgå i bibliotekets samlede bidrag.

Planen blev derved at opgive alle forsøg med flipped classroom; men bibeholde det indledende gruppearbejde på timen. Oprindeligt havde det været tænkt som et element, hvor de studerende kunne sætte det hjemmefra indlærte på spil; men jeg havde sidste år konstateret at - selvom alt for få havde lavet hjemmeopgaven - så fungerede et indledende gruppearbejde med simpel emnesøgning stadig som igangsætter for en indlæring af katalogen og bibliotekets materialer i resten af den første time.
Som afslutning på første time ville jeg så præsentere min prezi, som en opsummering af timens primære mål: At kunne forstå og læse reference, og vide hvordan man skaffer dem.

Den overordnede ramme for hele undervisningsgangen - som vi formidlede den til de studerende - var at jeg i den første time ville vise dem alt det de ikke skulle gøre, når de skulle finde litteratur og informationer om emner. I den efterfølgende time ville Lotte derefter sørge for at vise dem fagsiden for Engelsk, og dermed en lang række ressourcer der vil kunne gøre deres emnesøgning så meget lettere. Endelig blev de lovet, at de ville møde mig igen i foråret, hvor jeg ville sørge for at checke op på at de rent faktisk brugte ressourcerne...

Jeg startede alle undervisningsgange med lige at repetere lidt fra rusintroduktionen. Som sædvanlig kunne de ikke huske meget (men var dog blevet efterladt med et godt indtryk); og der var overraskende mange der endnu ikke var oprettet som brugere på biblioteket, og vist nærmest ingen der havde brugt det endnu.
Dernæst blev de bedt om enten at formere små grupper med dem de sad sammen med, eller samle sig i allerede dannede grupper (for to af de fire holds vedkommende), og så bruge bibliotekets katalog til at finde mindst én god bog og én god artikel om de emner de skulle beskæftige sig med i de kommende uger på fagkurset (plot, narrative, character, genre, graphic fiction osv. - alt parret med et konkret værk).
Efter 7-10 minutter tog jeg så over, og tog derefter afsæt i deres konkrete handlinger til at både give fif til almene emnesøgninger i kataloger, og fif til at finde og bestille/skaffe materialer. I den forbindelse sørgerede jeg - så vidt muligt - for at komme omkring trunkering, frasesøgning, afgrænsning, artikler, bøger, e-bøger m.m.
Det fungerede rigtig fint. Gruppearbejdet havde "løsnet op" for de studerende, og sikrede at der var en rigtig god dialog på alle hold. Jeg lærte dog hen ad vejen, at det var vigtigt ikke at overtage for meget: Sørge for at få hørt erfaringerne fra alle holdene; inddraget så mange som muligt;  og ideelt
adskilt input om emnesøgning, læsning af resultater, og skafning af materiale.
Der var mange emner og input at dække, så jeg havde ikke meget tid til at opsummere med udgangspunkt i min prezi. Jeg fik den dog præsenteret for alle hold, og sørget for at den blev offentlig på deres Blackboard, samtidig med timens afslutning. At dømme ud fra den umiddelbare reaktion, tror jeg også de studerende opfattede den som potentielt nyttig.

I den anden time gennemgik Lotte derefter fagsiden, med særlig fokus på LION, MLA, JStor og Oxford English Dictionary (alt sammen udfra Austen: Pride and Prejudice som eksempel). Det var færre ressourcer end tidligere år; men det gav samtidig anledning til at hun kunne lade dem afprøve LION  i praksis i de sidste 5-10 minutter.

BA-workshop Tysk/Italiensk

First edition of 15th Century German book illustrated by Albrecht Durer on display at the Houghton Library at Harvard University.
Location: Cambridge, MA, US
Date taken: 1942
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

Afdelingen for Tysk/Romansk har i år valgt at afholde et BA-projektforløb over fire undervisningsgange, fordelt på tre hold: Fransk, Spansk og Tysk/Italiensk. I fredags afholdt jeg det andet, for de BA-skrivende på Tysk og Italiensk.
Samlet set skulle gruppen være på cirka 25 studerende; men da de første fem havde indfundet sig i undervisningslokalet på Trøjborg, meddelte de mig at jeg godt kunne gå i gang - der plejede ikke at komme flere. Det gjorde der heller ikke; men inden jeg kunne starte skulle jeg først på jagt efter en omformer fra HDMI til VGA, hvis jeg skulle gøre mig forhåbning om at bruge projektoren til noget.
Da jeg (endelig) fandt frem til sekretariatet, viste det sig heldigvis at det var noget de lånte ud...jeg var givetvis ikke den første på besøg derovre med en nyere pc.

Mit planlagte indhold var overordnet det samme som til de andre PhD-workshops. Med kun fem deltagere var det dog indlysende at tage en rundtur omkring deres emner og ønsker. Det viste sig at være følgende:
- en sammenligning af Brdr. Grimms eventyr med H.C. Andersens
- en sammenligning af tyske og engelske lyrikeres skildring af 1. verdenskrig
- en analyse af Der Weltensammler af Ilija Trojanow
- en analyse af begrebet skyld i Goethes Faust
- en analyse af Biennale di Venezias ekspansion, set i forhold til begrebet kulturarv.

De eksplicitte behov var dels biografiske oplysninger (Brdr. Grimm, tyske lyrikere); sekundærlitteratur (skyld i Faust, men også de øvrige, litterære); og adgang til originalsprogede avis- og tidsskriftsartikler om Biennalen og om kulturarv i Italien.
Ud fra deres emner, og særlige interesser, viste jeg fagsiden for Italiensk - men benyttede i øvrigt fagsiden for Tysk som model for min gennemgang af fagenes opslagsværker, fuldtekstkilder og bibliografiske baser.
Jeg viste "tyskerne" deres specielle redskaber (KLG, Germanistik, Kindler, Literarische Expressionismus, DigiZeitschriften osv.); men fokuserede i øvrigt på MLA, der også havde rigtig meget relevant og godt for dem alle.
I forhold til italieneren viste dig sig at hun først og fremmest var ude efter at få fundet frem til de toneangivende, italiensksprogede tidsskrifter indenfor nutidig kultur- og samfund. Det viste sig at jeg først kunne finde noget brugbart for hende ved at lave en samsøgning i Proquest på emnet; afgrænse på sprog - og så se på listen over de mest brugte kilder.

Samlet set igen en hyggelig eftermiddag i selskab med en flok motiverede BA-skrivende. I dette tilfælde var de meget urutinerede i at bruge andet end bibliotekets katalog; så var både dem og jeg der blev fagligt udfordrede, ved at bruge de forskellige ressourcer på biblioteket.

BA-workshop Fransk

Wayne University French Language
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.

Afdelingen for Tysk/Romansk har i år valgt at afholde et BA-projektforløb over fire undervisningsgange, fordelt på tre hold: Fransk, Spansk og Tysk/Italiensk. Afdelingsleder har overfor de tre holds undervisere, opfordret til at inddrage bidrag fra biblioteket i de respektive forløb.
Jeg har da også fået aftale med alle tre hold, om at komme og bidrage med en to-timers workshop i dette forløb.
I fredags afholdt jeg den første. Det var for de BA-skrivende på Fransk, og det var paradoksalt også den sidst aftalte, da jeg først blev kontaktet af underviser for en uges tid siden. Heldigvis havde jeg tid i kalenderen; men til gengæld ikke meget tid til at forberede mig.
Af underviser fik jeg et par stikord til de emner, de studerende havde valgt til opgaven - til inspiration for mit bidrag. Som forventet stak de alle retninger: Sproglig emner, oversættelse til fransk; klassisk litteratur, kvindelitteratur, formanalyse af populærmusik, dekolonisation i Afrika, m.m.m.

Jeg besluttede at bruge Baudelaires Fleurs du Mal som eksempel for min præsentation af kataloger og eksplorativ litteratursøgning, og så benytte de studerendes emner på dagen til at præsentere de forskellige faglige databaser, indenfor sprog, litteratur og kultur- og samfundsstudier.
Som tidligere med de studerende fra Filosofi så fungerede det rigtig fint. I dette tilfælde nok hjulpet af at Fransk er et efterhånden lille studie, hvor de studerende kender hinanden godt, og har en god intern tone. De mente selv at de i alt var 8 studerende, hvoraf de 7 var mødt frem til min workshop.
Det blev et par ualmindelig hyggelige to timer, der blev båret af en dialog, både mellem dem og jeg, og mellem de enkelte deltagere. Og på trods af at vi ikke har en fagside til franskstudiet - og jeg derfor har svært ved at give en dybtgående præsentation af fagets egne ressourcer (Frantext, Gallica, Corpus de Litterature og Persee) - så gik det fint med at få dem sporet ind på at bruge de relevante af de eksisterende (Linguistics, Litteraturhistorie, Statskundskab m.m.)

BA-workshop Filosofi

Ohio State Univ. student Bud Shively (C) playing on a pinball machine.
Location: Columbus, OH, US
Date taken: 1949
Photographer: George Skadding
cop. Time Inc.

Der kommer efterhånden mere og mere fokus på de studerendes fremfinding og behandling af litteratur og referencer til BA-opgaven fra fagenes side. Det er meget tilfredsstillende set fra vores side. Det er vores oplevelse at de studerende er tøvende og famlende overfor litteratursøgningsdelen, og gerne tager imod hjælp fra vores side - når faget samtidig signalerer, at det er et relevant tilbud for de studerende.
Jeg har igennem årene afholdt workshops og kurser i litteratursøgning og referencehåndtering på de fleste fag. Det har været en fornøjelse at møde motiverede studerende i den sammenhæng; men der har typisk også været tale om et relativt lille fremmøde, i forhold til målgruppens størrelse. Og min opfattelse har været, at selvom ikke alle har brug for vores assistance i forbindelse med BA-projektet, så kunne flere have haft gavn af os.

I dette efterår tegner det til at vi har fået gode og fornuftige aftaler med (de fleste af) de fag, hvor det er relevant. Således også med fagene Idehistorie og Filosofi, der begge i år introducerer et egentligt BA-projektforløb over fire undervisningsgange, hvor biblioteket har fået lov at afholde modul 2.
Begge kurser skulle afholdes i fredags, samtidigt - så Zbigniew tog holdet fra Idehistorie, mens jeg tog holdet fra Filosofi.
Vi havde begge et absolut godkendt fremmøde (fra Filosofi kom der 17 studerende), på trods af en start kl. 8 om morgenen. Mine studerende var åbne, engagerede, og aktivt bidragende til en god dialog om de spørgsmål og problemer de stod med i deres BA-forløb.

Overordnet er min tilgang til BA-workshops nogenlunde den samme: En repetition og gennemgang af bibliotekets katalog m.m., bygget om omkring ufokuserede, eksplorative litteratursøgninger; en gennemgang af fagets ressourcer (og fagsider), baseret på den mere strukturerede litteratursøgning; og en præsentation og crash course i brugen af RefWorks. Jeg medbringer også forslag til emner og eksempler; men jeg ruster mig også til at opfordre deltagerne til at komme med deres egne emner og spørgsmål til min gennemgang.
Indholdsmæssigt sørger jeg for at komme omkring Skaf-funktion; fjernlån; Google Scholar; Stanford Encyclopedia og Cambridge Companions; JStor og Muse/PAO; og Philosophers Index.

I min indledning prøver jeg at finde ud af, hvor langt de er kommet med opgaven (i dette tilfælde skulle de aflevere problemformulering samme dag); hvor mange der bruger RefWorks, eller har lyst til at høre om det; og selvfølgelig også om de har nogle konkrete spørgsmål de ønsker svar på.
I dette tilfælde betød det at jeg gav en kort introduktion til RW, og opfordrede de interesserede i at afprøve det i forbindelse med min efterfølgende gennemgang af ressourcer. Det betød også, at jeg vidste at jeg kunne få de studerende til at levere emner til min gennemgang.

Det blev et rigtig fint forløb. Da jeg i starten af anden time bad om et forslag til emne til min fremvisning af Phil. Index fik jeg emnet "etiske problemstillinger ved førerløse biler".
Jeg lavede en søgning på "vehicle" kombineret med "driverless OR selfdriven" - og fik en masse irrelevante resultater. En af de andre studerende sagde, at han havde prøvet med "car" i stedet for "vehicle", og fået 3 rigtig relevante artikler ud af det. Jeg lavede så den søgning - dog med "car*" istedet - igen med en masse irrelevante resultater. En tredie studerende påpegede at "car*" medførte at jeg også søgte på bl.a. "care". Til sidst fik jeg det "rigtige" resultat med tre gode poster frem, og kunne derefter vise hvordan man kan udnytte emneordene til at søge mere præcist ("automobile" i stedet for "car"). Resultatet - og dét at det ikke mindst var de studerende der holdt søgningen på ret køl - gjorde at læringen blev rigtig god. Den studerende med emnet var rigtig glad for resultatet, og de øvrige kunne få processen ind under huden.
Mine sammenligninger med de resultater man kan få ud af at søge på "empathy" i henholdsvis vores katalog; Google Scholar, og i Phil. Index - så vel som i Wikipedia og Stanford/Cambridge Comp - fungerede også godt til at præsentere fordele og ulemper ved alle.

Lingvistik KA-rus

Truman at William & Mary University
Date taken: April 1948
Photographer: Thomas McAvoy
cop. Time Inc.

Afdeling for Lingvistik og biblioteket har for år tilbage lavet en plan for bibliotekets bidrag til fagets undervisning. Et af elementerne heri var en rusintroduktion for de kandidatstuderende på faget, hvor fokus skulle være på en repetition af fagets generelle værktøjer, parret med en introduktion til de mere specielle værktøjer.
Intentionen har været at sikre, at alle KA-studerende kunne have cirka de samme muligheder for at bruge bibliotekets ressourcer. I praksis har det dog ofte været svært at tilrettelægge fornuftigt, eftersom gruppen af studerende rækker fra egne BA'ere (der har haft tre møder med biblioteket allerede), til udenlandske studerende, der her møder et dansk bibliotek for første gang.
I de senere år har jeg da heller ikke afholdt dette bidrag fast; men mere baseret på ad hoc-aftaler.

Således også denne gang. Jeg kontaktede før sommer tutoren for KA-introduktionen på Lingvistik, og aftalte en almindelig rusintroduktion på biblioteket i deres rusuge. Til denne rusintroduktion mødte de nye, udenlandske studerende op til en rundvisning - og som afslutning herpå, opfordrede jeg dem til at kontakte mig efterfølgende, hvis de havde en ønske om en egentlig biblioteksintroduktion, så de kunne blive præsenteret for de værktøjer og ressourcer, som deres danske medstuderende i forvejen kendte.
Tutor henvendte sig da også et par dage senere med et par forslag til mulige tidspunkter for denne introduktion, og vi lavede en aftale som hun efterfølgende formidlede videre til gruppen.

På dagen mødte de samme 8 studerende op. De fik en gennemgang på en halvanden times tid af bibliotekets katalog (inkl. bestilling og skaf); fagside, encyklopædier og bibliografier; og programmet RefWorks. Gennemgangen var baseret på min overordnede plan for hvad de behøvede at høre om; men var i praksis meget styret af de studerendes input.
Det var en ualmindelig god oplevelse at tilbringe tid med en gruppe interesserede, positive - og næsten taknemmelige - udenlandske studerende. Specielt var de glade for at blive præsenteret for fagsiden og for RefWorks; og det var mit indtryk at begge dele rettede sig meget præcist mod deres behov. Derudover viser det sig også meget nyttigt at gennemgå indhold og funktionalitet i bibliotekets katalog.

International students IKS rusintro

Edu Univ. Euro (Bri) Oxford Students Women
EDU Univ. Euro (BRI) Oxford Students Women
cop. Time Inc.

For tredie år afholder IKS en fælles rusintro-uge for de nye kandidatstuderende på European og International Studies - og for tredie år med deltagelse af mig på bibliotekets vegne.
Den tid jeg har fået tildelt har varieret lidt; men i år havde jeg fået halvanden time før frokost om torsdagen. Da jeg i tilgift nu er sluppet ud af at skulle lave en introduktion til Blackboard; havde jeg denne gang tid nok til at give en mere grundig introduktion til både bibliotek og litteratursøgning, samt tid til at tilbyde de interesserede en rundvisning på biblioteket.

Overordnet er indholdet det samme som de andre KA-rusintro'er. Denne gang med den forskel at jeg ved, at næsten alle deltagere er udlændinge, der for første gang møder et dansk universitetsbibliotek.
Jeg bruger derfor lidt mere tid indledningsvis på at gennemgå "Checklist for new students", med særlig fokus på de biblioteksrelevante punkter. Efterfølgende gennemgår jeg bibliotekets katalog: Søgefunktioner og bestilling/skafning; men bruger ekstraordinært meget tid på at fortælle om bibliotekssamarbejde og fjernlån.  Og til slut forsøger jeg at give dem redskaber til at lokalisere og bruge de professionelle kilder til emnesøgning på biblioteket.

Samarbejdet med Byron, der står for afviklingen af ugen, er upåklageligt; og det er en fornøjelse at møde op i auditoriet, og konstatere et tilfredsstillende fremmøde (50+) af positive, glade og motiverede studerende. Jeg talte i lige godt en time, og tog derefter en rundvisning på biblioteket for de omkring 25, der tog mod dette tilbud.
Alt klappede, med én undtagelse: I modsætning til hvad jeg havde forventet, så indgår disse to grupper af studerende i International Centers introduktion for udenlandske studerende. Det betød, at mange af dem (alle?) havde været til introduktion på Statsbiblioteket - inklusive en introduktion til katalog og lånesystem. Jeg havde derfor, uafvidende, stået og gentaget information, de havde fået dagen før. Til næste år, skal jeg sørge for at koordinere med Lotte, der givetvis har givet dem introduktionen på Statsbiblioteket.

Engelsk KA rusintro

Edu Univ. Euro (Bri) Oxford Students Women
EDU Univ. Euro (BRI) Oxford Students Women
cop. Time Inc.

Tredie år med en introduktion til litteratursøgning på kandidatuddannelsen på Engelsk - og første gang uden IT-problemer, til at få det hele til at gå i skuddermudder. Dejligt.

Det har været svært at få et realistisk billede af behov og forventninger fra studenterside; og et ditto billede af, hvor godt mit planlagte indhold passer hertil. Noget af det jeg trods alt tog med fra sidste år, var at indholdet skulle reduceres og gerne skærpes lidt.
Jeg havde derfor besluttet denne gang at fjerne mit afsluttende indslag omkring deling af søgninger og resultater. Dels forudsætter det et kendskab til RefWorks, der ikke findes hos alle; og dels har de studerende de foregående år protesteret voldsomt mod min antagelse om at de skulle arbejde i grupper med litteratursøgning og -behandling.
Det tilbageværende indhold var dermed: Introduktion til biblioteket (oprettelse, adgang osv.); introduktion/repetition til bibliotekets katalog, og skafning af materialer; Kilder til emnesøgning, og eksempler på emnesøgning i et udvalg af fagets ressourcer.

Som de foregående år er der tale om en times introduktion rettet mod faget Linguistics, efterfulgt af en tilsvarende time for faget Literature. Det tredie emnekompleks - Culture and Society - får et mere regulært fagkursus senere på efteråret, i forbindelse med deres skriftlige "formidlingsopgave".
De studerende skal tilmelde sig fagkurser på to ud af de tre emneområder. Det betyder konkret, at de enten vil skulle overvære en times intro til ét af fagene nu, samt efterårets fagkursus; eller de skal deltage i begge introduktioner i rusugen.
Det er en bøvlet situation at være i, rent undervisningsmæssigt. Har man som studerende overværet den første time, vil man skulle høre på nøjagtig det samme indhold i første halvdel af anden time, indtil jeg når frem til det nye: De kilder til søgning efter litterære emner, i stedet for de sproglige.

En anden udfordring er at kandidatrusugen indeholder et fuldt dagsprogram både mandag, tirsdag og torsdag. Til gengæld er jeg det eneste punkt på programmet for onsdagen...
Allerede sidste år afspejledes det tydeligt i fremmødet; og i år var det endnu mere grelt: Jeg havde 7 deltagere (udaf 30 mulige) til Linguistics, og kun 6 til Literature (det kunne have været 10, men de 4 gengangere fra Linguistics spurgte om jeg ikke hurtigt kunne fortælle hvilke specielle ressourcer der skulle bruges til litterære søgninger, så de kunne slippe for at høre mig gentage mig selv...).
Dette fremmøde er klart utilfredsstillende - for mig, og (forhåbentlig) også for faget.

På den positive side, så fungerede programmet fint. De studerende var motiverede for et oplæg om akademisk søgning, og fik rigtig meget ud af min fremvisning af mulighederne i de bibliografiske baser og værter.
Et stykke ad vejen var det fordi at de fremmødte alle kom fra AU; således at jeg kunne springe over en generel intro til bibliotek og biblioteksvæsen. Om det er fordi der ikke er udenbys og udenlandske studerende på denne KA-uddannelse, ved jeg så ikke.

Intercultural studies - KA intro

Northwest Glamour Girls Students

Date taken: 1938

Photographer: Bernard Hoffman

cop. Time Inc.

Dette efterår starter en ny kandidatuddannelse i Intercultural Studies, fælles for fagene tysk, romansk og engelsk på IKK. Uddannelsen er engelsksproget i den samlæste del, og tysk/fransk/spansk/engelsksproget i den fagfaglige del.
Fra instituttets side var der en forventning om at denne uddannelse kunne tiltrække studerende fra andre universiteter - danske såvel som udenlandske; og derfor blev jeg bedt om at komme med en introduktion til bibliotek og litteratursøgning, i forbindelse med deres rusuge.
Fra fagenes side er intentionen klart at de studerende gerne skulle være i stand til at bruge biblioteket og dets ressourcer fra semesterstart. Til gengæld er det fra min side svært at planlægge alt for præcist. Behovet er indlysende forskelligt fra de studerende der har taget BA i Engelsk hos os (der har haft 3-4 gange undervisning og workshops på biblioteket  i løbet af de tre år); og studerende der for første gang skal stifte bekendtskab med et dansk forskningsbibliotek.

Under alle omstændigheder: Jeg fik tildelt en time som afslutning på de to introduktionsdage, der ledte op til, at de skulle bruge resten af intro-ugen på at lave et "cultural product" i grupper.
Det samlede optag blev på cirka 45 studerende. Af dem blev jeg mødt af 30 studerende til min introduktion - og de var stort set alle fra andre uddannelser og universiteter, og enkelte også fra andre lande (og de "manglende" 15 kunne jeg forstå alle var af egen avl...).
Jeg havde haft som mulighed at bruge noget af tiden på at give en kort rundvisning på biblioteket; men det ville tage for meget tid, i forhold til den hjælp og vejledning jeg i øvrigt gerne ville give holdet.
De øvrige elementer, jeg havde planlagt, var dels en generel introduktion (baseret på "Tjekliste for nye studerende"); dels en gennemgang af søgning og skafning af konkret litteratur; og dels en gennemgang af, og en vejledning i, at lave emnesøgninger til opgaver.
Fordi der var så mange fra andre universiteter, blev hovedvægten lagt på den konkrete brug af katalogen - og den tilhørende skafning af litteraturen; men dog således at jeg også sørgede for at give vejledning i hvordan de skulle finde de bedste ressourcer til emnesøgning.
I den forbindelse blev det klart for mig at jeg manglede et eller flere konkrete eksempler at hæfte denne gennemgang op på. Det er klart noget jeg skal huske til næste gang.
Det var også tydeligt, at vi fortsætter arbejdet med at lave fagsider / subject guides, til at hjælpe og støtte de studerende i valget af kilder.

Samlet set gik det OK, på trods af de studerendes noget forskellige udgangspunkt. Jeg tror dog nok, at jeg næste år vil bede om at få 20-25 minutter ekstra, så jeg får mulighed for at lave en rundvisning i selve biblioteket.

Specialeseminarer for efteråret 2016. Del 2

Creative Arts Graduate Students At The State University Of Iowa, Iowa City Iowa
Date taken: 1961
Photographer: Alfred Eisenstaedt

I starten af august har jeg afholdt de sidste tre seminarer i litteratursøgning og referencehåndtering for efterårets specialeskrivere på Arts, Århus.
I alt blev der udbudt 5 seminarer: 4 dansksprogede, med to på hver side af sommerferien, samt et afsluttende engelsksproget seminar.
Resultatet heraf blev:

	Tilmeldte	DPU	IKK	IKS	Fremmødte
22.6	24	7	9	8	15
30.6	23	3	14	6	19
11.8	20	2	15	3	9
16.8	20	10	4	6	12
18.8	2			1	1
I alt	89	22	42	24	56

Det samlede antal tilmeldte ligger dermed på samme niveau som de foregående år.
Det gør det store frafald desværre også; også selvom jeg udsender en reminder til alle tilmeldte et par dage før seminarets afholdelse.

Dette udbud har på flere måder været et eksperiment; hvor det faste element har været en tæt tilknytning til Studiecenter Arts parallelle seminarer i specialeprocessen. Samarbejdet har inkluderet at bibliotekets seminarer har ligget forskudt en dag eller to i forhold til Studiecentrets, og været en del af en fælles annoncering af fakultetets tilbud til efterårets specialeskrivende.

Det nye i forhold til tidligere seminarer har - affødt af ovenstående - været, at vi denne gang har udbudt seminarer både før og efter sommerferien, for at finde ud af hvornår de studerende ønsker vores input. Det spørgsmål har vi ikke fået noget entydigt svar på; så foreløbig er konklusionen at vi også til forårets specialeskrivende vil tilbyde seminarer både før og efter juleferien.

De meget få tilmeldinger til det engelsksprogede seminar bekræfter vores antagelse om at de fleste tilmeldinger de tidligere år har været fra almindelige kandidatstuderende; og at der kun er meget få engelsksprogede specialeskrivere i efteråret. De engelsksprogede linier på IKS er i vid udstrækning på udveksling på 3. semester, og til dem vil vi kunne tilbyde et seminar i starten af januar.

Det andet nye har været, at vi denne gang ikke længere har udbudt fagrettede workshops under seminaret. Modellen blev derfor i stedet et generelt forløb for alle specialeskrivende over fire timer, som så kunne dubleres det nødvendige antal gange, med følgende indhold:

• Hvordan du søger (mit sædvanlige oplæg om søgestrategi og søgeteknik).
• Hvor du søger (et nyt oplæg om at identificere og vælge kilder, og deres søgefunktioner).
• Hvordan du holder styr på det du finder (værktøjskursus i referencehåndtering).
• Workshop med spørgsmål og afprøvning af de forskellige værktøjer.

På det 1. og det 4. seminar var både jeg og en bibliotekar fra Emdrup til stede; og disse to seminarer blev derfor særligt promoveret for studerende fra DPU (som det også kan ses af tilmeldingerne til seminarerne). De resterende tre seminarer blev afholdt af mig alene.

Da denne model måske kun skal bruges igen til næste hold specialeskrivere, har jeg ikke gennemført nogen formel evaluering. Mine umiddelbare erfaringer er at seminarerne både med hensyn til indhold og tidsmæssig placering har været velfungerende. Det har også været bekræftet af de studerende i den afsluttende dialog alle fem dage.
Der har alle dage været et mindretal af deltagerne, der valgte at udnytte den sidste times workshop til at arbejde videre med dagens input. Og kun i få tilfælde har det affødt spørgsmål, hvor jeg har måttet henvise til en fagekspert for en besvarelse.