Student Journalists
Date taken: February 1951
Photographer: Yale Joel
cop. Time Inc.
I år er jeg tilbage igen med at have Nordisk på deres andet semester, i fagkurset Litteraturens teori og metode. Der er to undervisere til de fire hold (tre almindelige + et tilvalgshold). De havde valgt noget forskelligt i forhold til hvornår de ønskede mig til stede på holdet; så der var en måned imellem de to dage, hvor jeg havde de to gange to hold.
Overordnet er indholdet det samme som de foregående år; men min vægtning og præsentation af de enkelte elementer har ændret sig noget.
Min referenceliste er nu dannet i EndNote, og i MLA style. Det benytter jeg til at spørge om holdet ønsker et præsentation af programmet. Og det vil de rigtig gerne! Min gennemgang af søgning af de enkelte materialetyper er til gengæld blevet forkortet noget - til fordel for en præsentation af en søgning på "Helle Helle" i Search, Bibliotek.dk og Scholar. Det sidste kvarters tid i den første time får de studerende til opgave af afprøve søgning i katalog og udvalgte ressourcer fra Fagsiden efter Herman Bangs "Ludvigsbakke".
Ideelt set kan jeg derefter bruge de første 20 minutters tid i anden time på at snakke om deres oplevelser hermed, mens værktøjerne bliver præsenteret. Reelt var det svært at få dem til at afprøve de ressourcer jeg gerne ville (mindst tre forskellige!); og tilsvarende svært at få trukket ret meget input ud af dem, om de forskellige ressourcer. Det blev derfor meget mig, der måtte præsentere og karakterisere værktøjerne for dem. Der var sådan set en god stemning på holdene, så jeg er ikke nødvendigvis til sinds at opgive denne fremgangsmåde; men jeg må udtænke en metode at få en større grad af deltagelse (måske lade dem præsentere for hinanden?).
De sidste 20-25 minutter brugte jeg på at vise Mediestream og præsentere EndNote for de studerende - kombineret med de ressourcer holdene hver især havde spurgt til (Infomedia, e-bøger osv).
Afslutningsvis har jeg sendt "Kom igang med EndNote" til underviser, med besked på at uploade vejledningen til BB. At dømme efter den umiddelbare interesse, var der mange der havde mod på at gå i gang med et referencehåndteringsprogram.
De første to hold var uden undervisers medvirkende; mens jeg i dag havde de sidste to timer af en tretimers lektion med de resterende hold. Generelt kan jeg dog kun være meget tilfreds med fremmødet: 25, 31, 28 og 30. Det må nærmest være alle, aktive studerende! Også stemningen har været fin; men som sædvanlig har det været svært at få dialogen til at flyde.
tirsdag den 9. maj 2017
mandag den 8. maj 2017
Ph.d.kursus forår 17
Student Protest At Yale
Photographer: John Leongard
cop. Time Inc.
Både vores egen, interne evaluering - såvelsom den vi modtog fra kursisterne - fra efterårets ph.d. kursus pegede mod behovet for at gentænke vores koncept og indhold. Ikke nødvendigvis fordi der var behov for en helt ny model; men mere som udtryk for at vi godt kan være skarpere og mere præcise.
På det efterfølgende evalueringsmøde enedes vi om at bytte rundt på indholdet, og lade Staceys oplæg om "the role of the literature review" fungere som rammen for forløbet. Ideen var at fortsætte med at beskrive hvad the literature review /the systematic review / state-of-the-art litteratursøgning er - og hvad bibliotekets rolle heri er: At understøtte arbejdet med at formulere og udføre selve indsamlingen af relevant litteratur.
Med denne rammesætning var forhåbningen at det var langt klarere, hvad de efterfølgende oplæg og workshops i de forskellige faser i litteratursøgning og håndtering af referencer havde som mål.
På den måde blev førstedagen til Staceys oplæg; mit efterfølgende oplæg om systematisk litteratursøgning; og en afsluttende workshop med oplæg om udvælgelse og strukturering af søgetermer.
På andendagen ville vi fortsætte med en formiddag med gennemgang og workshops i brugen af bibliotekets videnskabelige ressourcer; og en eftermiddag med dels referencehåndtering og dels mit oplæg om overvågning.
Det viste sig desværre at være umuligt at flytte på Stacey, så vi måtte i stedet flytte den oprindelige første kursusdag til et senere tidspunkt. Det lykkedes heldigvis at ramme et tidspunkt alle kunne. Det var måske heller ikke så svært denne gang, da vi "kun" havde fået 8 tilmeldinger (hvoraf to i forvejen skulle have særundervisning som erstatning for anden undervisningsgang). Isoleret set var antallet lidt bekymrende, da der var startet over 30 ph.d.'ere dette forår; men som deltagerkreds til en ny model var det dog lettere at overskue.
Overordnet set gik det fint, og jeg tror at vi (måske med mindre korrektioner) vil anvende samme model til efterårets forløb. Tilbagemeldingerne var generelt fine. Som sædvanlig var de lidt i øst og vest omkring de enkelte elementer; men der var dog et fælles opmærksomhedspunkt omkring gennemgangen af RefWorks som referencehåndteringsværktøj (det var både for specifikt og for lidt relevant); og så vores vægtning af hands on-elementerne. Med hensyn til det sidste, var det vist mest bare, at vi skal overholde det vi egentlig havde sat os for...
Det er stadig et problem at bruge KBÅs undervisningslokale. Det trådløse net er ikke stabilt, og kræver, at man skal bruge en KBÅ-pc for overhovedet at komme på. Særligt i forhold til at demonstrere referencehåndtering er det uheldigt.
Vi har aftalt et evaluerings- og planlægningsmøde lidt senere på måneden til at samle op, og tilpasse vores planer til efterårets kursus.

onsdag den 3. maj 2017
Lingvistik litteratursøgning 2. semester
Student Congress
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Howard Sochurek
cop. Time Inc.
Det er i princippet det samme fagkursus i fagets redskaber, med fokus på emnesøgning og referencehåndtering, som de tidligere år; men med så mange ændringer i præmisserne, at det nærmest var et nyt kursus.
Mit bidrag er uændret knyttet til det sociolingvistiske kursus på 2. semester, hvor de studerende arbejder med feltundersøgelse af sproglige fænomener, og har behov for at inddrage noget sekundærlitteratur til deres opgave. I år skulle kurset afholdes over to, istedet for tre, timer; så der var behov for at skære noget af indholdet væk. Mere alvorligt var dog at vi siden sidst har måttet vinke farvel til praktisk taget alle de centrale bibliografiske redskaber for faget; og i tilgift udskifte vores undervisning i RefWorks, med en introduktion til EndNote.
Min første plan var at bibeholde min første time med fokus på bibliotekets materialer og "skaf"-funktionen; men at udvide opgaveindslaget til at være en generel emnesøgning efter litteratur og viden om sproget "Lakota" i både emnesidens redskaber - såvel som de mere generelle, katalogbaserede kilder (Search, Bibliotek.dk og Scholar). Efter snakke med Ditte, fagets underviser, besluttede jeg dog i sidste øjeblik at skære ned på den indledende gennemgang, for at give plads til en ekstra workshop, hvor de studerende kunne arbejde med deres eget emne.
Det endelige program blev derfor 1) En præsentation af den sædvanlige referenceliste; men kortet ned til en snak om at læse referencer, og så en præsentation af kunsten at finde en artikel i en antologi. 2) En kort præsentation af de tre kataloger (med eksemplet "øv" som søgeord!), efterfulgt af en introduktion til fagsiden og dens ressourcer. 3) Dernæst blev alle bedt om at få erfaring med at søge efter "lakota" i mindst ét katalog, og mindst én ressource på fagsiden.
Efter pausen 4) Brugte jeg knap 20 minutter på dels at snakke om de studerendes erfaringer med de forskellige værktøjer, og en kort præsentation af nogle af de ressourcer, ingen havde prøvet kræfter med. 5) Derefter fik de cirka 15 minutter til at prøve igen, nu med deres eget emne. Afslutningsvis 6) havde jeg en ganske kort opsamling; inden jeg gik over til at præsentere dem for EndNote, og de muligheder dette program kan tilbyde dem.
Overordnet var det velfungerende. Jeg bør være mere præcis omkring den første opgave: F.eks. indskærpe at de skal afprøve mindst tre forskellige værktøjer, så jeg ikke i samme grad skulle trække på mine egne eksempler. Jeg bør også afsætte mere tid til at snakke erfaringer fra den frie øvelse, så de får bedre mulighed for at inspirere hinanden.
I hvert fald tror jeg det var fornuftigt at skære ned på den traditionelle gennemgang af materialer osv. i den første time. De kunne godt have brug for lidt input omkring skaf-funktionaliteterne; men - som tidligere hold lingvister - er de godt opdragede til at bruge e-bøger og faglige tidsskriftsartikler.
Med hensyn til referencehåndtering er modellen måske shaky til at få alle med på vognen. Min erfaring er dog bare, at det er enormt tidskrævende at lave traditionel gennemgang, inklusive download og oprettelse. Nu får de en kort peptalk, efterfuldt af en vejledning på Blackboard - og så håber jeg at eksemplets magt, fra de der går i gang nu, vil kunne trække resten med.

Abonner på:
Opslag (Atom)