Student Congress
Date taken: September 9, 1950
Photographer: Howard Sochurek
cop. Time Inc.
Det er i princippet det samme fagkursus i fagets redskaber, med fokus på emnesøgning og referencehåndtering, som de tidligere år; men med så mange ændringer i præmisserne, at det nærmest var et nyt kursus.
Mit bidrag er uændret knyttet til det sociolingvistiske kursus på 2. semester, hvor de studerende arbejder med feltundersøgelse af sproglige fænomener, og har behov for at inddrage noget sekundærlitteratur til deres opgave. I år skulle kurset afholdes over to, istedet for tre, timer; så der var behov for at skære noget af indholdet væk. Mere alvorligt var dog at vi siden sidst har måttet vinke farvel til praktisk taget alle de centrale bibliografiske redskaber for faget; og i tilgift udskifte vores undervisning i RefWorks, med en introduktion til EndNote.
Min første plan var at bibeholde min første time med fokus på bibliotekets materialer og "skaf"-funktionen; men at udvide opgaveindslaget til at være en generel emnesøgning efter litteratur og viden om sproget "Lakota" i både emnesidens redskaber - såvel som de mere generelle, katalogbaserede kilder (Search, Bibliotek.dk og Scholar). Efter snakke med Ditte, fagets underviser, besluttede jeg dog i sidste øjeblik at skære ned på den indledende gennemgang, for at give plads til en ekstra workshop, hvor de studerende kunne arbejde med deres eget emne.
Det endelige program blev derfor 1) En præsentation af den sædvanlige referenceliste; men kortet ned til en snak om at læse referencer, og så en præsentation af kunsten at finde en artikel i en antologi. 2) En kort præsentation af de tre kataloger (med eksemplet "øv" som søgeord!), efterfulgt af en introduktion til fagsiden og dens ressourcer. 3) Dernæst blev alle bedt om at få erfaring med at søge efter "lakota" i mindst ét katalog, og mindst én ressource på fagsiden.
Efter pausen 4) Brugte jeg knap 20 minutter på dels at snakke om de studerendes erfaringer med de forskellige værktøjer, og en kort præsentation af nogle af de ressourcer, ingen havde prøvet kræfter med. 5) Derefter fik de cirka 15 minutter til at prøve igen, nu med deres eget emne. Afslutningsvis 6) havde jeg en ganske kort opsamling; inden jeg gik over til at præsentere dem for EndNote, og de muligheder dette program kan tilbyde dem.
Overordnet var det velfungerende. Jeg bør være mere præcis omkring den første opgave: F.eks. indskærpe at de skal afprøve mindst tre forskellige værktøjer, så jeg ikke i samme grad skulle trække på mine egne eksempler. Jeg bør også afsætte mere tid til at snakke erfaringer fra den frie øvelse, så de får bedre mulighed for at inspirere hinanden.
I hvert fald tror jeg det var fornuftigt at skære ned på den traditionelle gennemgang af materialer osv. i den første time. De kunne godt have brug for lidt input omkring skaf-funktionaliteterne; men - som tidligere hold lingvister - er de godt opdragede til at bruge e-bøger og faglige tidsskriftsartikler.
Med hensyn til referencehåndtering er modellen måske shaky til at få alle med på vognen. Min erfaring er dog bare, at det er enormt tidskrævende at lave traditionel gennemgang, inklusive download og oprettelse. Nu får de en kort peptalk, efterfuldt af en vejledning på Blackboard - og så håber jeg at eksemplets magt, fra de der går i gang nu, vil kunne trække resten med.
onsdag den 3. maj 2017
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar