Nordisk - Litteraturhistorisk periode efterår 2013

Child Psychology Study, Yale University
Date taken: 1947
Photographer: Herbert Gehr
cop. Time Inc.

For en god måneds tid siden blev jeg kontaktet af en underviser på Nordisk, Birgitte, der ville høre om jeg havde lyst til at være med i en temadag (en dobbelt undervisningsgang på 6 timer) i hendes fagkursus i Litteraturhistorisk periode for 3. semester på Nordisk.
Baggrunden var at hun følte at de studerende generelt var for dårlige til at søge litteratur; og at de mere konkret havde brug for redskaber til at finde primære kilder fra den periode, de beskæftigede sig med.
Det overordnede tema for fagkurset er sædelighedsfejden i anden halvdel af 1800-tallets Danmark, så det hun eftersøgte var en større evne til at finde baggrundsmateriale i form af statistik, lovstof, brevvekslinger m.v. fra perioden. Alt sammen samtidig noget, jeg heller ikke selv har nogen særlig viden om hvordan man finder frem til(!)

Vi aftalte at tale nærmere senere i efteråret. og i mellemtiden brugte jeg fra tid til anden lidt tid på at gøre mig selv lidt klogere på de muligheder som tekstarkiver, hjemmesider m.m. kan tilbyde...
Selve arrangementet blev programsat til denne uge, og vi snakkede derfor lidt nærmere sammen for en uges tid om rammen for mit bidrag.
Aftalen blev at jeg skulle give en generel introduktion på ca. 15 minutter. Derefter skulle holdet i grupper arbejde med et konkret litteratursøgningsproblem (hvor de enkelte grupper kunne trække på mig, hvis de ville) - også i 15 minutter. Resten af tiden skulle vi så i plenum gennemgå gruppens problem og løsningsforslag; hvorefter jeg så skulle byde ind med yderligere information og vejledning.

Min generelle introduktion blev i høj grad til en historisk oversigt over registrering af publicering: Fra "Danske blandede tidsskrifter" over bogfortegnelsen til bibliotek.dk. Meningen var at give dem et overblik over hvordan registrering er foregået igennem tiderne, og hjælp til hvor de kan forvente at finde henvisninger til danske udgivelser.
Til gruppearbejdet havde Birgitte alligevel ikke udarbejdet opgaver, så holdene blev i stedet bedt om selv at definere et problem, og så prøve at finde forslag til løsning.
Jeg havde som sagt forberedt mig lidt inden timen, med at finde alternative kilder til litteratur, udover bibliotek.dk. De kom alle i spil (det drejede sig bl.a. om Danmarkshistorien.dk; Kulturperler og tidsskrift.dk på KB; Kvinfo's hjemmeside; Projekt Runeberg; Folketingets forhandlinger m.m.); men alligevel måtte jeg som forventet flere gange finde mig ude af stand til at hjælpe ret meget.
Problemer som Edvard Ehlers korrespondance med Georg Brandes; Elisabeth Grundtvigs indlæg i debatten; eller for den sags skyld en fortegnelse over danske kulturtidsskrifter fra perioden kunne jeg ikke give noget sikkert svar på.
Alligevel så gik det overordnet ganske fint. Det var dejligt at møde de nordiskstuderende i "deres eget miljø", og sammen med underviser. I hvert fald var både diskussions- og spørgelyst langt større end normalt; og i den afsluttende evaluering gav de studerende også udtryk for at de havde fået meget ud af det indhold jeg trods alt havde kunnet videregive.

Asienstudier BA-workshop 2013

University Of Arizona Rodeo
Date taken: March 1947
Photographer: Peter Stackpole
cop. Time inc.

 

På mit årlige møde med undervisningslederen for Asienstudier var vi, som ved alle andre tilsvarende møder, omkring indsatsen i forhold til bachelorprojektet. Vi besluttede i den forbindelse at udnytte, at også Asienstudier nu har et særligt forløb (over en 5-6 gange) for de BA-skrivende - og lade mig afholde en litteratursøgningsworkshop på én af disse gange. Vi fastlagde endda det konkrete tidspunkt - dag og tid - og aftalte at det skulle foregå i det normale undervisningslokale.

 

Selve workshoppen blev overordnet planlagt til at bestå af en generel gennemgang og repetition af fagets ressourcer, og derefter individuelt vejledning af de enkelte projekter i en workshopdel.

Det mere konkrete indhold blev skubbet til en nærmere aftale, efterhånden som vi nærmede os selve undervisningsgangen.

En uges tid førend mit kursus lykkedes det mig at få fat på den konkrete underviser. Han havde ikke hørt om et bidrag fra biblioteket; men han havde konstateret, at de studerende var noget famlende i forhold til litteratursøgningsfasen, så har var dog heldigvis ikke imod en aftale.

Det viste sig nu også, at det aftalte tidspunkt for mit kursus lå umiddelbart før den skemalagte tid for fagkurset, så det ikke karambolerede med hans undervisningsplanlægning. Viaftalte derfor, at han skulle lægge oplysninger om min workshop op på kursussiden på studenterplatformen - og så bookede jeg simpelthen vores eget undervisningslokale (der heldigvis var ledigt).

 

Jeg forberedte derefter en gennemgang af en fiktiv referenceliste, og den tilhørende fremskaffelse af de forskellige typer af ressourcer; efterfulgt af en gennemgang af opslagsværker og databaser af interesse for asienstudier. Mere bøvlet (for mig), så forberedte jeg også en gennemgang af ressourcerne på NIAS' Asiaportal. Jeg havde allerede været omkring den til forårets kursus i litteratursøgning for de nye studerende på kinesisk; men nu havde jeg behov for at gå lidt dybere i de muligheder, denne portal tilbyder.

 

På selve dagen måtte jeg dog kigge lidt mismodigt ud over den store mængde fraværende - eller rettere byde hjertelig velkommen til de to studerende (en fra kinesisk og en fra japansk), der var mødt frem. De havde begge et emne for deres opgave, og også i hvert fald noget litteratur at bygge på. For begges vedkommende kunne jeg dog bidrage med nogen ideer til mere fokuseret litteratursøgning.

 

Det kneb dog noget mere for mig, at hjælpe dem i mål med at finde noget mere originalsproget litteratur. Det var nyt for mig, at der allerede på BA-niveau var krav om at de skulle inddrage det originalsprogede, og jeg havde da heller ikke forberedt mig i den del af NIAS' tilbud heri.

Vi brugte derfor en del tid med at surfe på Asiaportal i fællesskab, og fandt frem til nogle muligheder, de forhåbentlig kunne udnytte  til den del af litteratursøgningen.

Heldigvis rummer både Historical Abstracts og Sociological Abstracts dog også artikler m.m. på både japansk og kinesisk, så helt tomhændede måtte de ikke forlade workshoppen.

 

Samlet set må jeg konstatere, at det nok var det rigtige tidspunkt for en workshop i litteratursøgning; men at jeg til næste år må håbe på et noget bedre samarbejde med faget - både med hensyn til integration i det faglige kursus, og med hensyn til de behov de studerende vil stille med til workshoppen.

 

 





Lingvistik KA-rus efterår 2013

Student on campus at Howard University.
Location: Washington, DC, US
Date taken: 1946
Photographer: Alfred Eisenstaedt

 

Planen for bibliotekets bidrag til informationskompetence på Lingvistik indbefattede oprindeligt ikke dette kursus; men for tre år siden bad faget mig om at bidrage til deres rusforløb på kandidatuddannelsen. Det vil jeg selvfølgelig gerne, når de beder om det; men det har været svært at finde en præcis form - i samspillet med de øvrige bidrag fra biblioteket.

 

KA-rus kurset vil være det fjerde møde med biblioteket for en standard lingvistikstuderende: Biblioteksintroduktion på 1. semester; litteratursøgning og referencehåndtering på 2. semester; BA-workshop på 5. semester; og så denne introduktion på 7. semester.

Ideelt set, burde kurset derfor koncentrere sig om de mere avancerede ressourcer som BLL, BLLDB, Language and Linguistics Compass, EMCA-basen - og mere avancerede værktøjer som samsøgning, citationssøgning m.v.. Samtidig vil der dog som oftest være tale om, at der blandt de nye kandidatstuderende er en del der ikke har haft deres opvækst på Lingvistik i Århus. Der vil være studerende fra andre fag på universitetet, og studerende fra andre universiteter i verden...og de har ikke haft det samme, forudgående forløb.

Reelt må jeg derfor starte med at finde niveauet blandt deltagerne, og som minimum inkludere noget repetition i kurset.

 

Denne gang havde jeg 6 studerende til kurset. De kom alle fra Lingvistik i Århus. De talte alle dansk. Og de havde kage med til læreren.

En dejlig eftermiddag med lidt repetition, baseret på de studerendes spørgsmål. Og ellers med hovedvægt på en gennemgang af dels de mere specielle, lingvistiske ressourcer, og dels hvordan man finder frem til gode ressourcer til at dække de lingvistiske grænsediscipliner (etnografi, sociologi, pædagogik, psykologi m.m.).

Jeg spurgte dem som indledning om de brugte RefWorks. De havde alle haft kursus i programmet; men de fleste havde ikke rigtig taget det i brug. Jeg havde derfor RW som underliggende tema i min gennemgang, hvor jeg løbende importerede referencer fra de forskellige ressourcer; ligesom jeg sluttede af med at vide dem output og Write'n'Cite.

Jeg fik ikke styr på om jeg ramte skiven med alle de emner jeg bragte frem; men overordnet var deres tilbagemelding at de havde fået rigtig meget nyttig ny viden, og en god repetition.



Bachelorworkshop Lingvistik efterår 2013

Meeting of Alpha Kappa Alpha sorority at Howard University.
Location: Washington, DC, US
Date taken: 1946
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.

 

 

Det er i år fjerde gang at jeg afholder et særligt seminar i litteratursøgning for for de BA-skrivende på Lingvistik. De tidligere gange har denne måde at yde bidrag til bachelorprojektet fra bibliotekets side tjent som forbillede for de øvrige fag.

Baggrunden herfor har været, at man på Lingvistik har haft et decideret fagligt forløb i forbindelse med BA-opgaven, hvor bibliotekets bidrag har været en integreret del. Det har medført at stort set alle mødte op; at underviser også var til stede; og at samtlige studerende var godt forberedte: De både vidste hvorfor de var der, og hvad de ønskede af udbytte fra workshoppen.

Jeg har nu på fornemmelsen, at det  også - som i forhold til så mange andre fag - er personbåret.

I år var workshoppen lagt fredag eftermiddag, og det viste sig at det var udenfor den normale undervisningtid - og ydermere et tidspunkt, hvor mange af de studerende deltog i et internt, socialt arrangement - og det var uden deltagelse af underviser, der havde meldt forfald.

Resultatet var 2 fremmødte.

 

Indholdet var planlagt til at være det sædvanlige: Den første time med en hurtig repetition af de ting de ønskede repeteret omkring søgesystem og fremskaffelse; og ellers fokus på lingvistikkens grænsediscipliner og deres kilder til litteratursøgning. Den anden time er så afsat til selve workshopdelen, hvor de studerende arbejder med egen litteratursøgning, mens jeg (og normalt underviser) går til hånde.

Med kun to deltagere var det nemmere at indkorporere deres emner fra starten af min gennemgang, og så udelade workshopdelen. Det var specielt nemt, da det viste sig at de begge have valgt talehandlinger som emner - i undervisningssituationer og i forbindelse med computerspilchats.

 

Det var rigtig hyggeligt (og for mig også lidt spændende at arbejde med eksempler jeg ikke havde forberedt); men først og sidst var det træls, at stå med et så ringe fremmøde.

 



Bachelorworkshop SLK efterår 2013

College Bowl Quiz At Purdue University
Photographer: Michael Rougier
cop. Time inc.

På det årlige møde udtrykte UFU-leder Sven utilfredshed med de studerendes niveau for informationskompetence indenfor hans fagområde (tysk + de romanske sprog). Særligt kom det til udtryk i problemer med at finde tilstrækkelige - og tilstrækkelig lødige - kilder til de større opgaver.

På biblioteker har vi allerede igennem et par år afprøvet forskellige former for tilbud i forbindelse med bachelorprojektet. Vores erfaringen har utvetydigt været, at det fungerer bedst når det er indlejret i et eksisterende tilbud til de bachelorskrivende fra faget (Lingvistik, Engelsk).
Da SLK-området (tysk-romansk) netop har indført et introduktionsforløb til BA-projektet; var det oplagt at lade bibliotekets tilbud indgå heri. Vi enedes derfor på mødet om at lade biblioteket tilbyde tre workshops á to timers varighed, rettet mod henholdsvis Kultur og Samfund, Litteratur, samt Sprog
som genstandsområde for opgaven.
I løbet af sommeren aftalte vi de konkrete tider til at ligge på to på hinanden følgende fredage, hvor det passede ind i hele forløbet for de BA-skrivende.

Jeg planlagde derefter en fælles struktur for de tre workshops, med tre parallelle indhold baseret på netop dette fagområdes kilder og med eksempler indenfor området.
Som udgangspunkt ville den sidste del af workshoppen bestå af de studerendes egen litteratursøgning, med mig som ressourceperson de kunne trække på. Omfanget af denne del ville selvfølgelig afhænge af, hvor langt de rent faktisk var i forhold til deres opgave.
Forinden ville jeg som indledning bruge lidt tid på at få, så at sige, aftalt læringsmålet med de studerende:  Hvad jeg havde tænkt mig at bruge tid på, og hvad de kommer med af forventninger.

Det indhold jeg i øvrigt havde forberedt mig med var: 1) en repetition af kildetyper og deres fremskaffelse, baseret på en referenceliste. 2) Gennemgang af de forskellige kildetyper, baseret på Studiemetroen. 3) Diverse fagspecifikke eksempler på opslagsværker, bibliografier, fuldtekstkilder, nyhedsbaser m.v. - afhængig af de forskellige fagområders særkender.

Selve forberedelsen tog en hel del tid: Tæt på en dags arbejde, med at finde - og gennemprøve - de forskellige eksempler og informationskilder. Stor var min skuffelse derfor, da jeg havde siddet i et undervisningslokale i en lille halv time, at jeg kunne konstatere, at ikke én eneste havde tænkt sig at dukke op!
Da jeg fik snakket med faget, viste det sig at problemet lå i deres kommunikation til de studerende. De studerende var faktisk interesserede; men de havde ikke fået besked om mine workshops.
Denne fredags anden workshop blev følgelig heller ikke til noget; og i stedet aftalte jeg med underviser at lægge to nye workshops ind den følgende fredag: En til både Kultur og Sprog samtidig, og én til Litteratur.

Den følgende fredags første workshop havde 12 deltagere - alle fra Kultur og Samfund (og dermed ingen fra Sprog...). De 12 studerende fordelte sig på Tysk, Spansk og Brasiliansk. Kun et par enkelte havde lagt sig fast på emne; mens de øvrige stadig var i en meget indledende fase. Modellen for timen blev derfor, at jeg brugte begge timer på at gennemgå relevante ressourcer indenfor kultur- og samfundsområdet, i en løbende dialog med kursisterne om hvor de oplevede problemer. Som følge heraf brugte jeg bl.a. et stykke tid på at vise statistiske baser, samt Factiva frem.
Den anden workshop for Litteratur havde 4 deltagere, fra Fransk, Tysk og Spansk, der alle havde et emne for deres bacheloropgave. Da der ikke var flere, kunne jeg bruge deres emner som eksempler i min gennemgang af fagets ressourcer.
I begge workshops var min oplevelse at det fortsat er en god ide, at bruge en del tid på bibliotekets elektroniske opslagsværker - og parre det med en diskussion om troværdighed og lødighed. Samtidig er der også altid et behov for at repetere hvordan man rent faktisk skaffer de ønskede kilder (bestillingsmåder, AU Link m.v.).

Jeg mener afgjort at disse workshops bør gentages næste år; men det er vigtigt i aftalen med faget at sørge for at tydeliggøre at kommunikationen og sammenhængen er deres ansvar.