Rose Bowl football game with University of Southern California vs. Northwestern.
Location: Pasadena, CA, US
Date taken:1949
Photographer: John Florea
I faget Research Skills & Academic Methods bidrager biblioteket som sædvanligt med to undervisningsgange: En før efterårsferien med litteratursøgning og en efter efterårsferien med referencehåndtering.
Programmet for kurset bliver løbende opdateret, men sammenhængen mellem elementerne og hele driften af kurset er stadig i top. Lotte og jeg kører vores bidrag med litteratursøgning i fællesskab, hvor de fire hold på Engelsk får et kursus på to timer i bibliotekets undervisningslokale.
Alle de studerende møder op. De ved hvad der skal foregå, og de er med på hvad det skal bruges til. Så det er faktisk en ublandet fornøjelse at afholde denne undervisning for faget.
Sidste år overgik vi til at afholde kurset på engelsk, således at vi ikke behøvede at have et særligt opsamlingskursus for de ikke-dansktalende. Det gør undervisningen mere stivbenet, og med et mere tydeligt udgangspunkt i vores forberedte oplæg; men det stadig at foretrække, for ikke at gøre for meget forskel på kursisterne.
I år havde jeg omlagt min del af undervisningen. Sigtet er stadig at lære dem at kende forskel på informationskilder, og lære dem at bruge kataloger til at finde og fremskaffe de forskellige kilder.
Tidligere år har jeg haft en række små opgaver på powerpoints, der nøje korresponderede med deres ugentlige opgave til opgaveporteføljen. Jeg havde trang til at gøre mig mere fri af disse opgaver - og nok også til at lade dem i højere grad selv finde løsninger på deres opgave i kurset.
Jeg tog derfor udgangspunkt i en fiktik referenceliste med bøger; bidrag i antologier, artikler m.m., og lod dem finde ud af hvilke materialetyper det drejede sig om; og prøve kræfter med at finde dem i katalogen.
I den efterfølgende gennemgang af deres løsningsforslag, kunne jeg så komme ind på avanceret søgning; trunkering; frasesøgning; afgrænsninger af søgereultat m.m.
Min del afsluttedes med en repetition af hvordan man fremskaffer biblioteksmaterialer: Forskellen på fysisk og e-materiale; katalog og bibliotek.dk; og endelig brugen af bestillingsfunktionen.
Efter pausen overtog Lotte, og viste de studerende et udvalgt af fuldtekstressourcer (LION, Contemporary Writers), opslagsværker (Cambridge Companions, Johns Hopkins Guide, Oxford Dictionary), samt databaser (MLA).



