Students - Campus Howard University
Date taken: 1946
Photographer: Alfred Eisenstaedt
cop. Time Inc.
Afdelingen for Tysk/Romansk har i år valgt at afholde et
BA-projektforløb over fire undervisningsgange, fordelt på tre hold:
Fransk, Spansk og Tysk/Italiensk. Fredag før efterårsferien var det tid for det tredie, og sidste, for Spansk.
Modellen var meget den samme for de 9 fremmødte studerende fra Spansk, som for de foregående to workshops.
Så længe deltagerantallet holder sig under de 15, er det fint og farbart at få der enkelte emner på banen - og gerne samtidig de særlige problemstillinger, der "trykker" den enkelte studerende. Det er ikke sikkert, det ændrer voldsomt på min plan for workshoppen; men det er godt at kunne bruge deltagernes emner i gennemgangen, i stedet for mine egne...og så er det helt banalt godt at få involveret de studerende med det samme.
Rent emnemæssigt var der (som sædvanligt) stor spredning: Tre sproglige emner; to historiske; to politiske; et kunsthistorisk - og et enkelt litterært emne.
Der er ikke nogen særlig fagside for faget Spansk; så det var bare at klø på med at præsentere ressourcer fra fagsiderne for Historie, Linguistics, Litteraturhistorie - og European Studies - udfra emner som dyremetaforer i sproget / Podemos / Frida Kahlo / tyrefægtning som kulturarv osv.
Langt hen ad vejen forløb dette workshop altså som de foregående to: Livlig deltagelse fra de studerende; og forhåbentlig gode input til en mere systematisk indgang til litteratursøgning. Til forskel fra de andre to, brugte jeg dog - på deltagernes opfordring - noget tid på at introducere dem til RefWorks som redskab til håndtering af referencer.
tirsdag den 1. november 2016
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar