Tree of literature at Coole Park, former estate of Lady Augusta Gregory, partron of many Irish writers, where O'Casey often visited. Yeats, Shaw, Synge, O'Casey & others carved their initials on its trunk.Location:Dublin, Ireland
Date taken:1953
Photographer:Gjon Mili
© Time Inc.
Afslutning på alle vores Specialeseminarer (og bachelorkurser) er altid en appetitvækker om referencehåndtering, og en rundsendt tilmeldingsliste til et kursus i RefWorks et par uger senere.
I forbindelse med specialeseminarerne er det altid Volkmar fra SB der efterfølgende afholder kurset. Han (og de øvrige fagreferenter på SB) bruger det selv aktivt, og er derfor (synes jeg) bedst til at stå for det. Således også i denne omgang, hvor han midt i marts afholdt et kursus for en god del af deltagerne fra specialeseminaret.
...Og ligesom det plejer at være, så tilbyder jeg derefter et opsamlingskursus for de der af den ene eller anden grund ikke kunne deltage i Volkmars. Det giver samtidig mulighed for andre, interesserede at koble sig på et sådant kursus - og det giver mig anledning til lige at genopfriske faciliteter og muligheder i RefWorks.
Som det også plejer at være, så er antallet af deltagere ikke stort når jeg udbyder et sådant "løst" kursus i RefWorks. De fire, der ikke kunne deltage i Volkmars kursus, var der - men flere havde ikke kunnet lokkes med.
At der forholder sig sådan, tror jeg, har egentlig ikke noget med nytten af RefWorks at gøre som sådan; men mere med manglende viden om referencehåndtering i det hele taget.
Når vi får de studerende i tale med en beskrivelse af mulighederne kommer de til kurset - og når de er på kurset, bliver næsten alle fyr og flamme for at komme i gang med at bruge det.
Således også denne gang. På trods af at det trådløse net efterhånden er helt håbløst, og gør undervisning i et online produkt til en prøvelse i tålmodighed for både undervisere og studerende - og på trods af at det nok også kunne ses og mærkes at jeg er lidt rusten i brugen af RefWorks - ja, så havde jeg alle fire kommende specialeskriveres fulde opmærksomhed i to timer uden pause.
Som det jo nok fremgår, så synes jeg det er fint når SBs fagreferenter står for undervisningen i RefWorks. Så for mit vedkommende bliver det oftest kun til to opfølgningskurser for specialeskrivere, samt et decideret kursus for de bachelorstuderende i slutningen af efteråret.
Alligevel er det underligt at jeg laver den samme fejl gang efter gang: Jeg tager mig alt for god tid til at vise import af referencer fra forskellige baser, så jeg til sidst ender med at være i tidsnød til fremvisningen af Write'n'Cite-funktionen - og de mange spørgsmål som den afføder. Næste gang må jeg altså være lidt mere checket...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar