onsdag den 8. april 2009

Filosofi. 2. semester

Tirsdag den 14. og torsdag den 16. april får jeg besøg af de filosofistuderende, i tre timer (kl. 10-13).

19 year old philosophy teacher Harvey Friedman at Stanford University.
Location: Stanford, CA, US
Date taken: 1967
Photographer:Michael Rougier

© Time Inc.

Hvor jeg har stort set alle andre nye studerende i løbet af 1. semester, så ser jeg først de studerende fra filosofi under deres fagkursus i Filosofisk antropologi, hèr et stykke henne i 2. semester.

Det er både godt og skidt. Det gode er at de er i et fagligt forløb, hvor de indenfor den næste måned skal til at bruge den erhvervede viden om litteratursøgning til en skriftlig opgave; og at der er en god opbakning fra underviser til min seance med de studerende.
Til gengæld kan jeg hvert år konstatere, at mange af de studerende - trekvart år inde i deres studier - stadig ikke er oprettet som brugere på netværket; stadig ikke har et kopikort; endnu ikke er oprettet som lånere...og i det hele taget ikke ved hvad de kan bruge biblioteket til.
Jeg har nogle gange spurgt, om jeg ikke kan få lov at "låne" dem bare en times tid i efteråret til at få dem igang; men det er ikke lykkedes mig endnu.

At jeg har dem i tre timer (i to hold) gør dog samtidig, at jeg har god tid til både at lære dem at bruge biblioteket og katalogen; introducere dem til alle vore andre ressourcer (databaser og e-opslagsværker, primært), og til at lære dem noget om evaluering og vurdering af informationskilder. Og så plejer de at være både snakkesalige og aktive...

Alle interesserede er som sædvanlig velkomne til at komme og overvære undervisningen.

Ingen kommentarer: