College student, Ted Allison (C) explaining to the student councellor how he rushed the wrong houses during rush week at the University of Illinois.
Photographer: Grey Villet, september 1956 (IL, US).
cop. Time Inc.
Belært af erfaringerne fra de tidligere specialeseminarer forsøgte jeg at få opsat en mere automatiseret tilmeldingsprocedure for dette forårs seminarer. På grund af omlægningerne af bibliotekernes hjemmesider kunne det desværre ikke lade sig gøre, og vi måtte fortsætte med samme tilmeldingssystem som vi anvendte i efteråret. Desværre så konflikter brugen af en online formular med vores FC-mailsystem; med det efterhånden kendte resultat, at cirke en fjerdedel ikke kan bruge formularen, og i stedet må tilmelde sig via (indtil flere) mail.
Det er højt prioriteret at få et system på banen inden efterårets seminarer, der som minimum kan modtage alle tilmeldinger, og høste deltagermailadresser til korrespondancen med de tilmeldte.
Programmet var som sædvanlig delt over tre dage: En dag for studerende fra IÆK; en dag for internationale studerende (primært International/European Studies); og en dag for IKS og IUP.
Indbydelsen blev udsendt til alle studieledere; UFU-ledere; Studiecenter Arts, og centralt placerede sekretærer i midten af december, med besked om at orientere alle, potentielle deltagere. Samme indbydelse blev genfremsendt i midten af januar. Noter herom: I hvert fald én studieleder brokkede sig over at modtage mail; og reminderen i januar blev der ikke fulgt op på af flere UFU-ledere samt Studiecentret.
Kredsen af undervisere var i store træk som tidligere, og samarbejdet mellem de forskellige enheder går efterhånden fuldstændig smertefrit.
Elementerne i de to dansksprogede seminarer var som det plejer: At skrive speciale (CUDiM); At søge litteratur (mit indlæg), og afslutning med faglige workshops. Det engelsksprogede seminar var dog lidt ændret i forhold til de tidligere.
Deltagermæssigt blev seminarerne overordnet en succes med cirka 120 tilmeldinger, og præcis 100 deltagere. Det dækker dog over store forskelle:
IÆK-seminaret (sprog, litteratur og kultur) havde 27 deltagere - pænt men ikke prangende.
Det engelsksprogede seminar havde 15 deltagere - ganske tilfredsstillende.
IKS/IUP- seminaret havde omkring 80 tilmeldinger, hvor jeg måtte afvise en 5-10 der indkom efter fristens udløb. Det dækker dog over en meget ringe tilmelding fra historikere og teologer fra IKS; men til gengæld en helt overvældende interesse fra IUP, hvor mere end 60 ønskede at deltage.
Foreløbig fastholder vi fordelingen og antallet af seminarer til efteråret (hvor der traditionelt er færre specialeskrivere); men det er givet at vi opretter et fjerde seminar til næste forår.
Specialeseminar for IÆK:
Her var der 27 deltagere, fordelt på tre workshops: litteratur (7), sprog (6) og kultur og samfund (10).
Tilbagemeldingerne var som altid positive - og lignede også tidligere seminarer ved at de to første indlæg blev karakteriseret som delvis kendt stof, som det var rart at få repeteret og sat i sammenhæng; og at workshopdelen blev vurderet højt, selvom det ikke altid ramte deltagernes egne emner præcist.
Engelsksproget seminar:
Både Bo fra biblioteket og Karen fra instituttet havde meldt forfald, så jeg stod alene med et firetimers seminar for de 15 udenlandske specialeskrivere.
Jeg havde til dagen lavet mit eget "how to write a thesis"- indlæg; samt oversat mit normale bidrag om generel litteratursøgning til engelsk, til de første to timer af workshoppen. Jeg havde derefter planlagt en gennemgang af informationskilder med eksempler fra de enkelte, indsendte emner til den næste times tid; hvorefter jeg forestillede mig at de selv søgte litteratur i den sidste times tid - med mig som vejleder.
I programmet stod der dog stadig Bo's indlæg om referencehåndtering. Og da de studerende på min forespørgsel fastholdt at de gerne ville have dette element, blev min gennemgang af litteratursøgning pakket ind i en sideløbende gennemgang af RefWorks. Det fik hele tidsplanen til at skride, med det resultat at jeg kun i begrænset omfang fik vist og gennemgået mine konkrete forslag til de enkelte studerende. Da samtidig RW gav en del problemer - både for mig og for de studerende - så blev de sidste to timer lidt frustrerende, i modsætning til den første del, der var gået overraskende fint.
Til næste gang vil jeg udskifte den generelle gennemgang af principper for litteratursøgning, med en gennemgang der baserer sig på deltagernes emner. Dels for at aflaste gennemgangen af RW, og dels for at holde deres interesse bedre fanget. Forhåbentlig har jeg også Bo til at aflaste igen til den tid...
Specialeseminar for IKS og IUP:
På grund af de overvældende antal deltagere, måtte den fælles del af seminaret (de første to timer) flyttes til Nobelsalen - hvorefter vi i samlet flok gik til SB for workshopdelen. Hèr fordeltes deltagerne med ca 50 til IUP i det store mødelokale, hvor Susanne, Vibeke og Anders gav vejledning til de enkelte deltagere i større eller mindre grupper; mens historie (5), teologi (2) besatte de mindre lokaler.
Under opsamlingen var der meget positive tilbagemeldinger fra historie og teologi; mens det desværre viste sig, at pædagogerne havde været meget forstyrret af manglende trådløs netforbindelse på dagen. Problemet med netforbindelsen havde fået mange til at forlade workshopdelen undervejs, men de tilbageværende havde dog en meget positiv tilbagemelding på det faglige indhold. Hvor deltagerne fra historie og teologi - som tirsdagens deltagere - bemærkede at de første indlæg var en brugbar repetition af kendt stof, så fremgik det at det for pædagogerne i vid udstrækning var ny viden.
Samlet set synes der ikke grund til at ændre på det faglige indhold og den overordnede form på seminarerne. Fordelingen af de udbudte workshops kan der måske være mere grund til at se på. Det ville være rart at have en mere ens størrelse på dem - og måske også lidt andre emner/overskrifter.
Med hensyn til deltagelsen, så vil jeg i løbet af foråret tage en snak med de forskellige UFU-ledere, for at høre om der kan gøres noget for at få et større antal deltagere fra i hvert fald nogen af fagene.
Endelig så vil jeg tage en snak med Moesgård og Kasernen for at høre, om de eventuelt vil kunne overtales til at indgå i det fælles udbud af specialeseminarer.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar