Students having lunch at Hotchkiss Prep. School, boys hiding faces are embarrassed because they told college girls on a date that they were students at Princeton.
Location: Lakeville, CT, US
Date taken: 1954
Photographer: Allan Grant
cop. Time Inc.
Forårets specialeseminarer var lagt i den samme ramme, som de seneste to: Koordineret med Studiecenter Arts' tilbud, og med en fælles markedsføring for alle tre seminarer/workshops som de specialestuderende tilbydes.
Forløbet er at bibliotek og Studiecenter Arts opretter de enkelte seminarer i Webshop; og får lagt beskrivelse og link op på studieportalen og bibliotekets kursussider. I starten af december sørger Studiecentret for at der laves en fælles plakat, som derefter distribueres til alle fag og afdelinger af de respektive studenterstudievejledere. De enkelte seminarer afholdes derefter i perioden fra midt i januar til starten af februar - med bibliotekets 4 seminarer som rosinen i pølseenden.
Samarbejdet fungerer rigtig godt, og vi har haft en fornemmelse af, at vi i højere grad end tidligere har været i stand til at nå ud til målgruppen i dette samarbejde.
Til denne omgang nåede jeg dog at komme i tvivl om der er noget vi har overset - eller måske bare gør forkert. Hvor tilmeldingerne til Studiecentrets seminar i specialeproces sidste forår var på 250, mens 215 havde tilmeldt sig bibliotekernes seminarer (tallet ville endda have været højere, hvis vi ikke havde ramt tilmeldingsloftet...) - så kunne vi slet ikke tiltrække de samme mængder i år.
En uges tid før tilmeldingsfristens udløb havde vi ikke modtaget mere end cirka 50 tilmeldinger samlet, samtidig med at Studiecentrets seminarer havde en næsten uændret tilmelding på ca. 225 deltagere. Til slut "rettede" tallene sig noget, og vi endte med et samlet tal på 135 tilmeldte til de fire seminarer. Godkendt, men bestemt ikke prangende; når vi nu vidste at mindst 225 måtte have set det fælles udbud.
Jeg vil tage emnet op igen - både i vores egen evaluering, og i den evaluering jeg skal lave sammen med Inger fra Studiecentret.
I forhold til sidste år er der et par ændringer, baseret på de evalueringer (både skriftlige og mundtlige) vi modtager fra de studerende.
Vi har bibeholdt et særskilt seminar for de tre institutter på Arts: IKS om mandagen, IÆK om tirsdagen og IUP om torsdagen; samt et særligt engelsksproget seminar om onsdagen for de specialeskrivende, der ikke kan følge med i en dansk kontekst.
Dette sidste seminar plejer at blive afholdt udelukkende af mig, i undervisningslokalet i Nobelparken; men denne gang flyttede vi det til Mødelokale 1 på Statsbiblioteket, samtidig med at Lotte indvilligede i at indgå i afholdelsen af dette seminar fremover.
En større ændring er at vi denne gang afholdt alle fire seminarer som et rent litteratursøgningsseminar, fokuseret på generelle søgemetoder og -teknikker, med efterfølgende workshops. Lige siden første seminar for 10 år siden, har indledningen været et bidrag fra CUDiM om specialeproces og arbejdet med problemformulering. De studerendes evaluering fra seneste seminar var dog ret entydig: De synes det er et fremmedelement i dette seminar - og samtidig i høj grad noget, de har hørt før. Efter aftale med Studiecentret blev det droppet, og elementerne herfra inddraget i deres seminar om specialeprocessen.
Den sidste nyskabelse var delvis intern. Vi har tidligere bedt de studerende om at angive hvilken workshop de ønsker at deltage i, ved deres tilmelding. Selve udbuddet af workshops var farvet en del af, hvilke emner vi kan dække. En hyppig konsekvens var, at de studerende ikke kunne "genkende" deres egen studieretning i de workshoptitler der var angivet - og derfor en del skriverier med mig om hvad de så skulle gøre. Denne gang besluttede vi at de skulle nøjes med at angive deres studieretning, og beskrive deres emne. Dagen efter tilmeldingsfristens udløb samledes alle potentielle workshopledere til seminarerne for IKS og IÆK, og fordelte de rettidigt tilmeldte mellem sig efter emne.
I alt deltog godt 100 studerende i de fire seminardage (mandag 30, tirsdag 26, onsdag 11 og torsdag 36).
Fra de dansksprogede seminarer har vi fået skriftlige evalueringer retur fra 80 procent af deltagerne. Det giver os et solidt vurderingsgrundlag af form og indhold på seminarerne.
Samlet set er evalueringen meget tilfredsstillende, og den giver ikke anledning til at ændre på hovedelementerne:
Oplægget om søgemetoder og praktiske tips og tricks er meget værdsat. Et mindretal synes det er for basalt; men angiver stadig at der også var brugbare elementer i det for dem.
Workshopdelen er meget værdsat. Det er bemærkelsesværdigt at den er værdsat, både fordi den enkelte deltager føler sig hørt og taget hånd om, og samtidig fordi den generer værdiskabende samarbejde og inspiration mellem deltagere. Samlet set er evalueringen dårligere end tidligere gange; men det dækker over stor tilfredshed fra IKS- og IÆK-dagene, og en markant mindre tilfredshed fra IUP-dagen. En umiddelbar konklusion (som de studerende også peger på) er at det simpelthen er svært at afholde en workshop, der indeholder begge de ovennævnte elementer, for en samlet gruppe på 36 studerende.
De engelsksprogede seminar har sine egne udfordringer. Udbuddet er rettet mod de udenlandske studerende som vi har på Arts. De kan være tilknyttet mange forskellige studieretninger; men hovedparten plejer traditionelt at komme fra European Studies, International Studies og Global Security - alle fra IKS. Mine erfaringer fra de forløbne år er dog at vi har svært ved at ramme målgruppen præcist. Der er rigtig mange tilmeldte der ikke dukker op, på trods af at de alle modtager en erindringsmail ugen før. Der er rigtig mange der forsøger at eftertilmelde sig - både "i tide" og efter seminarets afholdelse. Og der er rigtig mange der både tilmelder sig og dukker op; men ikke er specialestuderende før om et år.
Nogen løsning på disse udfordringer har jeg ikke kunnet komme på endnu. Udover at forsøge at være mere præcis i opslaget - og så i øvrigt tage det som det kommer. Vi har indtil videre ikke lavet nogen skriftlige evaluering (på grund af det mindre antal deltagere); men vi får hver gang et meget positivt feedback på seminaret og dets indhold.
tirsdag den 17. februar 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar