mandag den 23. maj 2016

Lingvistik 2. semester forår 2016

EDU Univ. Euro (BRI) Oxford Students
cop. Time Inc.

Jeg skulle have det samlede hold 2. semesterstuderende på Lingvistik til videregående litteratursøgning og referencehåndtering den 3. maj.
I ugerne op til havde vi forsøgt at få den nye fagside for Lingvistik publiceret, så jeg kunne tage udgangspunkt i den. Det lykkedes desværre ikke at komme helt i mål, så jeg måtte nøjes med at vise prototypen i word-format - og i øvrigt bruge de gamle (og nu lettere forældede) link-sider som startsider.

Fra og med sidste år er de to dobbelttimer i henholdsvis litteratursøgning og referencehåndtering samlet i én tretimers lektion. Indholdet er struktureret således, at jeg starter med en introduktion til referencehåndtering, hvor jeg viser hvordan man danner en færdig bibliografi, som en "teaser"; og derefter lader de studerende oprette en profil. De efterfølgende timer repeterer jeg brugen af katalogen, og "skaf"-funktionerne; gennemgår de bibliografiske redskaber; og viser dem hvilke muligheder vores elektroniske opslagsværker tilbyder - samtidig med at de løbende eksporterer referencer til RefWorks. Som afslutning på undervisningen gennemgår vi så i fællesskab funktionerne i RefWorks, med fokus på output og på sammenkoblingen med Word.

I forhold til lingvistikstuderende er det erfaringsmæssigt godt at være ambitiøs i planen for undervisningen. Der er tidligt forventninger til deres informationskompetence fra fagets side, og jeg har flere gange oplevet studerende være utålmodige for at komme igang med at bruge bibliotekets ressourcer.
Således også denne gang. Jeg indledte med at fortælle om Refworks, og vise hvad programmet kan. Da jeg efterfølgende bad de studerende om at oprette en bruger, bredte der sig en urolig stemning... Det viste sig, at alle, på nær vist to, allerede var gået i gang med at bruge RefWorks, efter at Zbigniew på deres introducerende kursus i efteråret havde nævnt (men ikke præsenteret) programmet for dem!

Jeg hastede derfor videre med gennemgangen af min fiktive referenceliste, som jeg bruger til at bringe os omkring de forskellige materialetyper, og hvordan man får fat på dem. Denne, første time skal gerne være meget dialogpræget, så jeg er sikker på at alle "er med", og at jeg (næsten vigtigere) ikke dvæler ved det de har forstået. Fokus var også denne gang på e-bøger og deres brug - samtidig med at jeg også nåede at vise dem hvordan man inddaterer et bidrag til en antologi i Refworks.

De efterfølgende halvanden time brugte jeg på, i en meget styret form, at gennemgå deres muligheder for at lave en akademisk litteratursøgning, ved at benytte vores bibliografiske databaser. Hovedvægten er på LLBA; men jeg brugte i år også noget tid på Anthropology Plus og IBSS (og droppede til gengæld BL og BLL). Fokus er på anvendelsen af de strukturerede emneord, og de forskellige muligheder baserne har for at afgrænse og  raffinere sine søgninger.
Afslutningsvis fik de den sædvanlige opgave med at finde en troværdig oversigt over emnet "Code switching". Baseret på deres ideer kiggede vi (igen) på bade Search og LLBA; mens jeg introducerede dem til Enc.Lang.Ling og Blackwell Handbooks.

Den sidste halve times tid introducerede jeg dem til de gængse funktioner i RW, og viste dem hvordan de vælger Output Style; laver en bibliografi - og bruger Write'n'Cite til at citere direkte fra RW mens de skriver deres opgave.
Det var, igen i år, en meget tilfredsstillende undervisningstime, for et (næsten) fuldt hold på 28 deltagere.

Ingen kommentarer: