Idehistorie videregående forår 2010

Students listening to a lecture in Greek history at the Moscow University.
Phototographer: Margaret Bourke-White (august 1941).
cop. Time Inc.

Undervisningsindsatsen overfor de studerende på Idehistorie er ikke stabil.
Studiestarterne i 2007 fik tre totimers lektioner i løbet af det første år; mens de der startede i 2008 kun fik det introducerende kursus, da det aldrig lykkedes at træffe aftale om de fortsættende kurser med studielederen.
I år skulle det være anderledes, og det lykkedes da også til sidst at få en aftale i land om et kursus i litteratursøgning bygget ovenpå det introducerende kursus - til afvikling i går, passende med deres snarlige skriftlige opgaver.

Det lykkedes mig ikke at få kurset lagt ind som en del af fagkurset. Det blev i stedet lagt på en undervisningsfri dag, hvor de studerende fik mulighed (men ikke pligt) til at møde op. Det kunne mærkes. Efterårets obligatoriske kursus trak 33 deltagere - næsten fuldt hus. I går mødte fire studerende op til kurset i litteratursøgning...

De fire der mødte op var til gengæld både interesserede og videbegærlige, så vi havde to meget hyggelige timer i hinandens selskab.

Kurset har til hensigt at samle op på (og opdatere) deres viden og kendskab til summa og bibliotek.dk; og dernæst tage skridtet videre og introducere dem til de bibliografiske databaser og de elektroniske opslagsværker.
En dybere gennemgang venter til det faste kursus i litteratursøgning, der indgår i Idehistorisk Metode på kandidatuddannelsen, og som også indeholder undervisning i brugen af RefWorks.

Jeg havde regnet med at skulle bruge det meste af den første time på opsamlingen på brugen af kataloger i litteratursøgningen. Det var ikke nødvendigt. Dels var de ikke så mange til at spørge, og dels var jeg glædeligt overrasket over hvor godt styr de havde på Summa og bibliotek.dk.
Det gjorde at jeg kunne gå lidt mere i dybden med Philosophers Index, som eksempel på hvordan man kan bruge de bibliografiske databaser - og mere overfladisk vise dem Historical Abstracts og JStor.
Til sidst viste jeg dem hvordan de kan finde og bruge de elektroniske opslagsværker på databaselisten; og jeg afsluttede med at give dem en appetitvækker på hvad man kan bruge et referencehåndteringsværktøj til.

Den røde tråd i hele gennemgangen var Edmund Burke: Reflections on the revolution in France, og konservatisme som emne. Det fungerer godt med et fast tema i en sådan rundtur mellem forskellige informationskilder. Det giver et indtryk af hvad - og hvor meget - man kan finde i de enkelte baser, når eksemplet er gennemgående. Selve bogen er også god at bruge som eksempel, hvorimod emnet konservatisme ikke fungerer helt så godt som mit andet yndlingsemne: Libertarianisme.

Overordnet er det deprimerende med et så ringe fremmøde; men i undervisningssituationen tænker jeg ikke over det; men nyder snarere muligheden for at komme tættere på den enkelte studerende og hans/hendes behov.