19 year old teacher Harvey Friedman at Stanford University
Location: Standford, CA, US, 1967
Photographer: Michael Rougier
cop. Time inc.
I lighed med de foregående år er mit sammenlagte introducerende og videregående kursus for nye studerende på Filosofi henlagt til fagkurset i Filosofisk Antropologi på andet semester.
Det har - som tidligere år - været uheldigt at det er de studerendes første møde med biblioteket; og dermed også først dér, at halvdelen af de studerende får orden på deres adgang til bibliotek, netværk og lånerettigheder. Til gengæld ligger kurset rigtig fint i forhold til de studerendes behov for hjælp til litteratursøgning og informationshåndtering.
For næste årgangs vedkommende vil vi imødekomme det uhensigtsmæssige ved at få de nye studerende ind til rusintro; og samtidig fastholde tilknytningen til fagkurset.
I tilgift har samarbejdet i år været helt eksemplarisk. Kasper fra Filosofi kontaktede mig (og ikke omvendt!), og han sørgede for at få fastlagt mit bidrag, hvor det ville passe bedst ind i forløbet; og han sørgede i sin undervisning for at knytte an til bibliotekskurset.
Resultatet var tydeligt: Et fint fremmøde på alle tre hold; positive studerende; og ikke mindst en klar forventning til hvad de skulle have ud af kurset.
Selve forløbet var ikke ændret meget i forhold til sidste år, hvor kursets timetal blev skåret fra 3 til 2 timer. Jeg havde dog sørget for at tage et par elementer ud, og koncentreret mig om kerneressourcerne for en filosofistuderende. Det gav mig lige tilstrækkelig luft til at kunne lave en løbende opsamling, og holde de studerendes fokus på "den røde tråd" i mit bidrag.
Det fungerede rigtig godt, med en hel del rosende bemærkninger til både indhold og form til følge.
Kasper havde sørget for forlods at give dem datoer for to efterfølgende, frivillige værktøjskurser i RefWorks. Cirka en trediedel af kursisterne tilmeldte sig et af disse kurser, som jeg afholdt i ugen efter.
onsdag den 29. maj 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar