fredag den 5. marts 2010

Tysk BA foråret 10

Sidste forår havde jeg de studerende på Tysk, der i efteråret skulle igang med deres BA-opgave (og som henover foråret og sommeren er i Tyskland, med henblik på at samle information til deres opgave) til en workshop, med udgangspunkt i deres emner.
Det er en svær disciplin at finde en fornuftig indgangsvinkel, når selve opgaveskrivningen først skal starte et halvt år efter. De studerende havde dog gudskelov gjort sig mange overvejelser om deres emne inden workshoppen, så det var faktisk et par udmærkede timer, som jeg tror de trods alt fik noget ud af.

Jeg er dog ikke synderlig ked af at denne workshop ikke bliver til noget i år, på grund af manglende interesse fra de studerende.
Igen i år vil de BA-skrivende fra SLK og Nordisk (og herunder også Tysk) blive indbudt til at deltage i efterårets specialeseminar i starten af september. Vi gjorde det samme sidste år, og da noterede jeg mig at de fleste af tyskerne også mødte frem til dette seminar - og det ligger da også meget bedre i forhold til deres litteratursøgning og opgaveskrivning.

Ingen kommentarer: