Maude Callen, Nurse Midwife
Nurse/midwife Maude Callen (L) holding baby as she teaches a class in midwifery how to look for abnormalities as her eager students watch intently.
Location: Pineville, SC, US
Date taken: December 3, 1951
Photographer: W. Eugene Smith
cop. Time Inc.
I år blev jeg geninviteret til at bidrage til Study Techniques-kurset på Cognitive Science. I modsætning til sidste år, hvor mit bidrag lå som et af de første, er jeg i år flyttet til slutningen af semester. Det er faget selv der har bedt om det, for at få en bedre integration med de studerendes første, skriftlige opgave.
Underviser bad derfor også om at jeg afsatte et kvartes tid til at de studerende kunne arbejde med deres eget emne, efter min gennemgang af søgemuligheder og biblioteksressourcer. Samtidig spurgte underviser ind til min plan for gennemgang af referencehåndtering. Hun var af den opfattelse, at rigtig mange allerede havde taget et system i brug - og at det nok primært var Zotero (fordi det understøtter brugen af Google Docs).
Jeg lavede derfor en lettere revision af min plan fra sidste år; således at referencehåndtering blev flyttet fra indledning, og til en 10 minutters introduktion i slutningen af timen. Ydermere ville jeg ganske vist præsentere funktionalitet i EndNote; men samtidig præsentere dem for link og vejledning til brug af Zotero.
Planen blev derfor at vise de generelle søgetips og -tricks ved at søge efter mit valgte eksempel i Discovery og Google Scholar, og tage udgangspunkt i disse søgeresultater til en snak om videnskabelighed - og hvor man finder det. I anden time ville jeg indlede med en præsentation af fagsiden, og vise dem funktionalitet i de bibliografiske databaser - herunder samsøgning ved Proquest.
Det skulle gerne give mulighed for et kvarter til at afprøve det præsenterede i forhold til de studerendes egne emner; inden afslutningen med præsentation af referencehåndteringsværktøjer.
Der var mødt 24 studerende frem, af et samlet hold på cirka det dobbelte. Det var dog meget i tråd med fremmødet til Study Techniques i øvrigt; og gruppen var både aktiv, medlevende og interesseret.
Hele præsentationen, frem til arbejdet med egen opgave, gik også planmæssigt; og var også understøttet af løbende spørgsmål og kommentarer.
Underviser bad mig dog om at lave om på rækkefølgen til sidst, således at jeg gav introduktion til referencehåndtering, førend holdet fik lov at arbejde på egen hånd. Årsagen hertil var at lokalet var booket for yderligere en time, således at de studerende dermed havde mulighed for, ubrudt, at arbejde med deres emne.
Reelt var det dog nok en dårlig ide. Det viste sig, at næsten ingen brugte et værktøj - endsige havde kendskab til eksistensen af sådanne værktøjer. Præsentationen trak derfor noget ud, affødt af mange spørgsmål, og efterlod kun 7-8 minutter til at arbejde med eget projekt, indenfor den officielle tidsramme. Rigtig mange af de studerende benyttede derfor anledningen til at sige god weekend med det samme; og de få tilbageværende valgte at bruge tiden i den efterfølgende time til at arbejde med deres projekt - og ikke deres litteratursøgning.
Jeg havde overvejet at gentage sidste års fokusgruppeinterview, med opfølgende spørgeskema; men jeg besluttede mig i sidste øjeblik for at undlade denne afslutning. Det var nok en klog beslutning, i lyset af hvordan timen var planlagt afsluttet. Der er dog al mulig grund til at tro, at både indhold og form blev vel modtaget af de studerende.
Note: Underviser havde på BlackBoard uploadet en video med søgetips og -tricks, som de studerende skulle have set inden timen. Jeg checkede den også selv, og fandt den meget sober og brugbar til at forklare de base søgeteknikker. Det drejer sig om: https://www.youtube.com/watch?v=jMV7X3W_beg&feature=youtu.be
torsdag den 28. november 2019
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar