Her i formiddag har jeg så indstalleret Messenger på min pc. Lettere grænseoverskridende.
MSN er tidligere noget vi har prøvet at fjerne fra bibliotekets maskiner, så det ikke tog plads, tid og opmærksomhed fra vigtigere sager.
Og jeg har da sjældent følt mig så fremmedgjort som ved at stirre på MSN startsiden, for at finde det sted jeg skulle klikke, for at få downloaded Messenger'en. Målgruppen synes at være 10-12 årige - og bestemt ikke én der er 5 gange så gammel...
Nå, jeg er på med min arbejdsmail hfsse@hum.au.dk.
Jeg har pligtskyldigt oprettet 7trinarbejdsgruppen som min ven. Til min skuffelse er min eneste ven p.t. offline, så jeg har ikke rigtig nogen at snakke med. Det må komme i næste uge, når alle I andre vender tilbage fra ferie.
Om jeg så kan bruge det til noget fagligt, er jeg mere i tvivl om. Hér på biblioteket sidder vi så tæt, at det er betydeligt nemmere at råbe til hinanden. Men måske vil det være en måde at holde tættere kontakt mellem Hum-bibliotekerne?
fredag den 17. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar