fredag den 11. september 2015

Østeuropastudier BA-workshop 2015

Bradley University Student
Date taken: February 1951
Photographer: Francis Miller
cop. Time Inc.

Før semesterstart havde jeg et møde med de undervisningsansvarlige på Østeuropastudier, hvor vi i fællesskab lagde planen for bibliotekets bidrag. Resultatet blev det sædvanlige bidrag til 1. semesters Introduktion til Dagens Østeuropa; et nyt bidrag på 3. semester med repetition af kilder til litteratursøgning, kombineret med RefWorks; og igen et bidrag til de BA-skrivende på 7. semester - denne gang dog i form af et indledende kursus i litteratursøgning i starten af september, og en opfølgende workshop i november.

Det er mange bidrag - til et forholdsvis lille fag - men da samarbejdet er godt, og interessen fra faget er både stor og alvorligt ment, er det sådan set OK.
I går havde Zbigniew så det indledende kursus for de studerende på første semester om formiddagen. Han kom tilbage og fortalte begejstret både om motiverede studerende, og en aktiv og medlevende underviser. Der var derfor god grund til at have positive forventninger til eftermiddagens kursus for de BA-skrivende på 7. semester.

De blev heller ikke gjort til skamme. Nok var der kun 5 studerende (dog ud af en samlet mængde på 7), men de mødte op sammen med deres underviser, og de var så aktive og medlevende, som den ene time vi havde nu tillod.
Programmet var en kort repetition af brugen af bibliotekskatalogen, med udgangspunkt i nogle af referencerne fra deres sideløbende fagkursus; efterfulgt af en gennemgang af redskaber for emnesøgning.
Gennemgangen tog udgangspunkt i den midlertidige fagside, under overskriften "For Arts" på databaselisten. Hovedvægten forsøgte jeg dog at lægge i samsøgning ved Proquest og Ebsco, som udgangspunkt for at vælge de rigtige baser. I Proquest tog jeg udgangspunkt i mit medbragte eksempel med "chernobyl" og "ecolog*"; mens jeg i Ebsco udnyttede et emneforslag fra en af de studerende om de russiske efterretningstjenesters påvirkning af udenrigspolitikken.
Jeg tror det var en god måde at lære dem "inspirationssøgning"på; som samtidig tillod mig at vise dem en mere akademisk søgeteknik, ved at arbejde videre i en enkelt database med udnyttelse af netop dens søgebegreber.

En time er ikke lang tid, så der var ikke meget tid til at lave en nærmere præsentation af fagets opslagsværker; RefWorks m.m.; men selve ideen var også at give de studerende en kickstart, de kan få gavn af i det umiddelbart forestående litteratursøgningsarbejde. Og en opsamling vil også være mulig i den efterfølgende workshop om et par måneder.
Timen blev varetaget primært af mig; men med Zbigniew med på sidelinien med supplerende bidrag. Måske vil det også være os begge til workshoppen, som stat på at Zbigniew overtager hele området.

Ingen kommentarer: