University Of Michigan Kissing Ban
Date taken: 1957
Photographer: Grey Villet
cop. Time Inc.
Til efteråret 2017 begynder de nye regler for specialet at blive rullet ud på fakultetet. Det betyder, at alle der skal skrive speciale i foråret 2018, allerede har valgt emne og vejleder, og haft det første vejledermøde. På sigt skal alle studerende fremover undervises, og udprøves, i diverse specialeforberedende elementer, i løbet af tredie semester på KA. I år er det dog kun i kraft på IKS; men de to andre institutter først for alvor har det implementeret fra næste år.
Vi stod derfor overfor, at der i efteråret er 519 der skulle skrive speciale på Arts - og dertil kommer et ukendt antal af forårets 1900 specialeskrivere, der allerede i efteråret så småt skal påbegynde deres litteratursøgning til specialet.
Beslutningen blev derfor at fastholde den hidtidige model med halvdagsseminarer, udbudt via Studiecenter Arts; og så supplere med at udvikle og tilbyde et rent e-læringsmodul (med et tilsvarende indhold) via CUDiM - og i øvrigt få talt med så mange afdelingsledere som muligt, for at høre om vi kunne tilbyde indhold til et af deres udbud til de kommende specialeskrivende.
Vi har på den måde fået aftale med tre fag (Tysk, Historie og Æstetik), kombineret med at jeg udbød fire seminarer - to i slutningen af juni, og to i midten af august.
Der kom bare ingen.
Sidste sommer havde jeg 90 tilmeldinger og knap 60 deltagere. Samlet set over de fire gange denne sommer, fik jeg 33 tilmeldinger, og 23 fremmødte.
Jeg kender ikke årsagen. Markedsføring har været den samme som de foregående mange år. Jeg har ikke fået massevis af henvendelser efterfølgende, så det er ikke på grund af de valgte tidspunkter (som lå nogenlunde sammesteds sidste år).
Jeg skal selvfølgelig have en opfølgende evaluering sammen med Studiecenter Arts. Jeg gætter på at de er ligeså forundrede, for også deres tilmeldinger lå langt under det de har været vant til.
Med 6, 9, 2 og 6 deltagere har jeg ikke gennemført et normalt program, men i stedet ladet forløbet være meget workshoppræget. Alle fire gange er startet med en indledende dialog om deres valgte emner, og de udfordringer og problemer de har med hensyn til litteratursøgning og referencehåndtering.
Stort set alle gange har det resulteret i at jeg er startet med et kursus i EndNote; da det var referencehåndteringen flest udtrykte ønske om en hjælp til. Det har som oftest taget den første times tid: Der har været problemer med at få udpakket og installeret programmet, og der har været problemer ned at få oprettet og synkroniseret med web-spejlingen.
I øvrigt har jeg vist en ufokuseret litteratursøgning, med udgangspunkt i et eller flere af deltagernes emner; og jeg har forsøgt at komme hele vejen rundt med forslag til mere professionelle redskaber (med eksempler) til alle deltagere (bibliografiske databaser og opslagsværker).
onsdag den 6. september 2017
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar