Peace Corps Doings At Ohio State University
Date taken: 1961
Photographer: Robert W Kelley
Cop. Time Inc.
Arbejdet med at få aftaler og arrangementer på plads med IVK-fagene er stadig i gang. I år er det nye tiltag at få leveret bidrag fra biblioteket til de BA-skrivende på IVK-fagene.
I skrivende stund er jeg ved at få aftaler på plads i forhold til TyskRomansk; men allerede fra midt i foråret har jeg været i gang med bidraget til IVK Engelsk. Formatet er, at faget har tre fællesforelæsninger i begyndelsen af semestret, inden de studerende fordeles i grupper efter fagområder.
Anne, der koordinerer indsatsen overfor de godt 90 studerende der skal skrive BA i efteråret, kontaktede mig allerede meget tidligt i forløbet og spurgte, om jeg ville give én af de tre forelæsninger i fællesforløbet - med et indhold der gerne måtte svare til det som Anne C. tidligere gav dem på BSS.
Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Vi har siden afholdt flere møder (+ udvekslet en hel del mails) i planlægningen af bibliotekets bidrag. Det er rigtig dejlig med den interesse og opbakning fra fagets side; men det har samtidig også givet anledning til en hel del præstationsangst fra min side: Dels på grund af de høje forventninger fra faget, og dels fordi jeg ikke kender så meget til denne gruppe studerendes informationsniveau og -behov.
Jeg havde dog nogle forholdsvis ppæcise forventninger at gå ud fra, og jeg havde ikke mindst adgang til Anne C.s undervisningsmateriale fra året før. Det sidste viste sig meget nyttigt: En powerpoint-serie der meget præcist og pædagogisk gennemgik søgeprocessen ved et typisk BA-projekt på Erhvervskommunikation.
Efter jeg havde kigget på den nogle gange, besluttede jeg simpelthen at lade Annes Powerpoints udgøre rygraden i den centrale del af mit oplæg: Søgeprocessen. Det skulle så kombineres med noget om referencehåndtering; noget om at finde og anvende bibliotekets ressourcer; og noget mere lavpraktisk i en indledende fase.
I sidste uge satte jeg mig (endelig) til at gennemarbejde materialet, og fandt ud af at det faktisk faldt meget nydeligt på plads. Jeg havde en indledning med praktiske anvisninger (søg - bestil - download - fjernlånsbestilling - semesterhylde - theses@bss - osv.); som også kunne bruges til at lokke eventuelle spørgsmål frem. Dernæst ville jeg gennemgå Annes slides; og krydre dem med dels egne slides om "the Scientific Chain" og "What constitutes Scientific?", og dels brug af tavlen til at gennemgå systematisering af emneord. Det tredie element ville så være at tage fat i hvor og hvordan man finder og bruger biblitoekets ressourcer; og gøre det ved gennemgang af fagside, krydret med "Træn din database". Sidste element skulle være en introduktion til EndNote, hvortil jeg en uges tid før timen lagde vejledning og link op i Blackboard.
I dag løb det af stabelen. Jeg havde stadig en del sommerfugle i maven overfor om min plan ville holde - og hvordan den ville blive modtaget...
Jeg må dog konkludere, at det i det store og hele gik rigtig godt. Anne var med til undervisningen til at introducere, og til bag efter at evaluere på indhold og form - og hun var meget tilfreds. Der var også god respons fra de 42 fremmødte. Det er svært at få den store interaktion med et stort hold, som i tilgift har sat sig på de øverste 5 rækker i det store auditorium 1, men der kom både en del spørgsmål og reaktioner; og det virkede i det hele taget som om at jeg havde størsteparten af flokken "med" på hele gennemgangen. Særligt vakte min afsluttende introduktion af EndNote dog genklang, og trak et par stykker til til efterfølgende hjælp, da dobbelttimen var slut.
Min umiddelbare tanke er dog at bibeholde Annes powerpoint lagt op på Blackboard; men gennemgå den i en forkortet form i timen, og i stedet udføre nogle af eksemplerne live i databaserne. Jeg snakkede efterfølgende med vores praktikant, Laura, der havde været med; og noget af vores snak cirklede om muligheden for at inddrage feedback og test (Mentimeter/Kahoot el .lign.) til at få et bedre billede af hvor de studerende er i starten - og hvor godt de har kunnet følge hvor jeg vil hen lidt senere i timen.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar