Mass Sorority Chatering At Emory University Atlanta, Georgia
Photographer: Grey Villet
cop. Time Inc.
Igen i år aftalte, og forberedte jeg mig på at bidrage til fagkurset i Culture and Society på førsteårs kandidaten på Engelsk.
Kursets mål er at skrive en artikel til et selvvalgt tidsskrift. Artiklen skal formidle et fagligt emne, indenfor de emner kurset berører, i en selvvalgt form (kommentar, anmeldelse, bidrag til debat...). Med til opgaven hører en tilhørende reflektion over artiklen: Målgruppe, sprog, vinkel osv.
Fagets underviser, Dale, har igennem alle årene været meget interesseret i et samarbejde med biblioteket; hvor vores opgave har været at bidrage med viden om hvordan de studerende finder, udvælger og beskriver publiceringskanalen; får hjælp til at vurdere og indgå i en bestemt publiceringsgenre - og eventuelt også får en repetition i at finde supplerende baggrundsinformation til artiklens faglige indhold.
Det har i de foregående år været et lydefrit samarbejde, hvor de studerende er mødt velforberedte frem (og bortset fra et problem med et enkelt hold sidste år) og i stort antal; og jeg samtidig har været godt klædt på, med hensyn til de forventninger faget havde til vores bidrag.
Også i år har planlægningen været lydefri. Der har været en ændring i kursusstrukturen, så der ikke længere er to selvstændige hold; men i stedet et stort hold, der samlet er blevet præsenteret for de forskellige emner; hvorefter øvelser stadig er foregået i mindre enheder. I forhold til mig har det bare betydet, at Dale har sørget for en opdeling i to delhold til mit kursus, samtidig med hans præcision af hvad bibliotekets bidrag skal bruges til af de studerende. Min forberedelse bestod derfor mest af alt i en repetition af de øvelser og eksempler jeg benytter, og en udskiftning af de konkrete eksempler, så de passer med dette års faglige temaer på kurset.
Alt tegnede derfor godt; men jeg måtte bare konstatere at der til første undervisningsgang kun kom 5 studerende - og til anden undervisningsgang endda bare en enkelt!
Jeg har selvfølgelig efterfølgende talt med Dale; og blandt andet fortalt ham, at det var mit indtryk fra de få fremmødte, at de havde en opfattelse af at mit bidrag ville være en generel gennemgang af databasesøgning - og det kunne de jo godt i forvejen.
Hans svar var blandt andet:
"You will not be surprised to hear that I told my students in a lecture
introducing the exam that the database workshops were designed specifically
with them and this exam in mind, and that you and I had liaised on this; I
repeated this information in seminars before the workshop took place. Usually,
the rule is that 5% never get the message; here it seems that 95% didn’t get
the message. Suk! My responsibility, not yours, though! Next year I may use a
megaphone:
THE CHEF LIBRARIAN OF THE UNIVERSE LOVES YOU AND CAN HELP YOU,
PERSONALLY, PASS YOUR EXAM!!"
Vi afventer nok begge i spænding hans afsluttende evaluering med holdet, for at finde årsagerne for den manglende interesse for mit bidrag. Min opfattelse til mine to kurser var, at de fremmødte havde følt sig endog meget godt hjulpet, så jeg vælger at tro at indholdet er både godt (nok) og relevant. Som sideeffekt af det meget lille fremmøde, fik jeg faktisk feedback fra de 5 på første undervisningsgang, der gjorde at jeg flyttede lidt rundt på kursuselementerne, så det i højere grad passede med det mest presserende problem i kursisternes øjne.
Det viste sig, at hvis jeg startede med en emnesøgning i Proquest/Ebsco (som samsøgning), og derefter afgrænsede på "magazines", kunne det være en god hjælp i deres indledende søgning efter publiceringskanal. Når de så havde en shortlist at vælge imellem, kunne jeg bedst hjælpe dem med at vide dem de forskellige måder de kan skaffe sig viden om det enkelte tidsskrift; og derefter om den enkelte genre. Jeg fik det afprøvet på den enkelte fremmødte anden gang, og baseret på hendes reaktion, passer denne progression meget bedre med dér hvor de studerendes fokus er, på dette tidspunkt i deres forløb.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar