The playing fields of the new Madrid University with the College of Architecture and Casa de Velasquez in the background.
Location: Madrid, Spain
Date taken: December 1945
Photographer: George Rodger
cop. Time Inc.
Spanskfagets Studium Generale løber over 6 undervisningsgange på første semester i uddannelsen. Biblioteket står faktisk for to af disse undervisninger: En generel introduktion til biblioteket af Zbigniew; og et efterfølgende kursus i litteratur- og emnesøgning, rettet mod et parallelt kursus i Latinamerikas historie.
Det har tidligere givet god mening, med et emnesøgningskursus umiddelbart før de studerends ugeopgave i dette fag. Det gør det måske bare ikke så meget mere, efter sidste års omlægning af eksamen i dette fag, så det nu er en synopsis + en mundtlig eksamination.
Sidste år var min konklusion, at der var grund til at se på om ikke dette kursus skal flyttes til et senere semester, hvor det kan kobles på en større skriftlig opgave. Samtidig havde oplevelsen nu generelt været god - med 28 deltagere, og en aftale om et opfølgende RefWorks-kursus for de samme studerende.
Aftalen om at se på bibliotekets bidrag fik vi dog ikke rigtig gjort noget ved i år. Faget er optaget af fusionssamtalerne med BCom - og jeg var optaget af sommerens opstrukturering på biblioteket, så det blev bare til en gentagelse af sidste års model.
Hvor jeg sidste år havde haft et stort fremmøde (men dog af studerende uden noget egentligt fokus for deres deltagelse); så blev jeg denne mandag morgen mødt af 5 studerende. Oveni det udstillede netop dét, at de ikke har noget umiddelbart behov for litteratursøgning, også at indholdet for mit bidrag er alt for ambitiøst.
Jeg havde en plan der indebar en repetition af Zbigniews indledende undervisning; efterfulgt at opgaver i informationssøgning i elektroniske opslagsværker, samt opgaver i litteratursøgning i bibliografiske databaser. Det var tydeligt at de (få) deltagere ikke kunne holde fokus i dette forløb, og få dannet sig deres egete overblik over relevante ressourcer til den fremtidige litteratursøgning.
Et fremtidig forløb skal holde en langt strammere plan: Repetition af skaf; Forklaring på Databaselisten og omtale af Studiemetroen; præsentation af et par opslagsværker og et par bibliografier; en opgave til afprøvning af ressourcerne - og en afsluttende opsamling. Og så skal de hele lægges umiddelbart op til deres første, større skriftlige opgave...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar